Nyt fra branchen

Vinderne af Danish Design Award er fundet

Privatfoto.

Vinderne af Danish Design Award ar fået overrakt priserne i Industriens Hus. Blandt vinderne er KIRT x THOMSEN. Rune Kirt har en fortid som hovedbestyrelsesmedlem i FAOD.

En inhalator mod migræne, en ny energiløsning i Nordhavn, en dansk cykelsti i Kina og det ikoniske Velux-vindue er blandt vinderne til dette års Danish Design Award, der blev overrakt i Industriens Hus, skriver Danish Design Award i nyhederne.

– Igen i år står vi med et super stærkt felt af finalister, der på hver sin måde afspejler den styrkeposition, Danmark har inden for design. Med Danish Design Award fejrer vi både den forskel, godt design kan gøre, og synliggør den værdi, dansk design skaber herhjemme og i verden, siger Christian Bason, adm. direktør i Dansk Design Center.

Danish Design Award sætter fokus på effekten og værdien af design, hylder virksomheder og designere på tværs af landet og viser den forskel, deres løsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet. Prisens 14 kategorier spænder fra design, der skaber arbejdspladser eller sparer ressourcer, til design, der skaber bedre sundhed eller udgør et visionært koncept.

– I år ser vi danske designere shine med deres dybe forståelse af, hvordan design kan være med til at gøre verden til et bedre sted, for den enkelte og for samfundet. Her er høj kvalitet i idé, udførelse og den æstetiske stillingtagen, både i livsstilsrelaterede produkter og digitale løsninger. Jeg synes, at det er et utroligt stærkt finalistfelt og vinderfelt igen i år. Jeg er fortrøstningsfuld for fremtiden for dansk design, siger Abelone Varming, adm. direktør i Design denmark.

 

Dansk design skaber værdi
Danish Design Award gennemføres i et samarbejde mellem Dansk Design Center og brancheorganisationen Design denmark. Prisuddelingen afholdes i samarbejde med Dansk Industri.

– Indimellem tager vi værdien af et godt design for givet, og glemmer, hvor god en forretning design faktisk er for Danmark. Danske virksomheder excellerer i at skabe løsninger, som er enkle og smukke, men som først og fremmest fungerer for de mennesker, der skal bruge dem, siger Lars Frelle, digital direktør i Dansk Industri.

 

Tidligere hovedbestyrelsesmedlem vinder
Blandt vinderne er Rune Kirt fra firmaet KIRT x THOMSEN.

KIRT x THOMSEN vinder med et bud på fremtidens energisystem. Nordhavn anvendes som levende laboratorium til at vise, hvordan elektricitet, opvarmning, energieffektive løsninger og transport kan indarbejdes i et intelligent fleksibelt optimeret system, skriver Danish Design Award i omtalen.

Juryen har vurderet, at EnergyLab Nordhavn har designmæssig relevans, fordi design også handler om samarbejde og om at skabe synergier for at nå et fælles mål. Slutresultatet er ikke direkte synligt, men en designtilgang er afgørende i dette projekt. En radikal, fælles indsats for at samarbejde er nødvendig, hvis vi skal sikre fremtidens energiforsyning.

Arkivfoto: Per Rehfeldt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rune Kirt, der er den ene halvdel af firmaet, har en fortid som hovedbestyrelsesmedlem i Forbundet Arkitekter og Designere.

Læs portrættet af firmaet på FAODs hjemmeside


 

Se en oversigt over alle vinderne.

Se jurymedlemmerne


Vinderne af Danish Design Award 2019

BETTER LEARNING – Nordic Rebels 2018

BETTER WORK – Sitecover

FEEL GOOD – Flindt Wall

GAME CHANGER – The Orb

HEALTHY LIFE – Rehaler

LIVEABLE CITIES – Xiamen Bicycle Skyway

MESSAGE UNDERSTOOD – Kofoeds Skole

OUTSTANDING SERVICE – My Digital Care Guide

SAVE RESOURCES – Upcycle Studios

ICON AWARD – The Velux Window

NEW JOBS – Lakrids by Bülow

YOUNG TALENT – Maria Viftrup

VISIONARY CONCEPTS – EnergyLab Nordhavn