Nyhed

Verdens bedste boligbyggeri ligger på Christianshavn

Den prestigefyldte MIPIM-pris, der uddeles hvert år i Cannes, tilfaldt i år NCC og arkitektfirmaerne COBE og Vilhelm Lauritzen.

NCC har modtaget prisen for verdens bedste boligbyggeri på Palais des Festivals i Cannes. NCC fik MIPIM-prisen for lejlighedsbyggeriet på Krøyers Plads på Christianshavn i København. Byggeriet vandt for sin bæredygtige profil i kombination med arkitektur i verdensklasse. Krøyers Plads er som det første lejlighedsbyggeri i Danmark svanemærket.

Det er arkitektfirmaerne COBE og Vilhelm Lauritzen, der står bag det hædrede projekt.

– Det er en stor ære at modtage denne pris, og vi er både stolte og glade for anerkendelsen. Projektet har været en del år undervejs, og det er derfor fantastisk at se at alt det hårde arbejde bærer frugt – ikke mindst når det betyder, at bæredygtighed og arkitektur i verdensklasse kan spille sammen, siger direktør René Brandt fra NCC Bolig.

Visualisering: COBE og Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Krøyers Plads var oppe imod Cayan Tower i Dubai, One Central Park i Sydney og Waterfront i Stavanger.


På billedet ses René Brandt fra NCC Bolig (tv),  Dan Stubbergaard fra COBE (tv) og Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzen (th)
Foto: Thorbjørn Hansen

 

Foto: Rasmus Hjortshøj
 

Foto: Rasmus Hjortshøj
 

Foto: Rasmus Hjortshøj
 


 

Se Vilhelm Lauritzens web
 

Se mere hos COBE