Nyhed

Værdibaseret udvikling af Danmarks almene boliger

Renovering og bevarelse af almene boliger sker i dag ud fra kriterier, der egentlig er skabt til bevaring af arkitektonisk kulturarv. Det giver nogle udfordringer, og de sidste år har Sidse Martens Gudmand-Høyer forsket i udfordringerne ved renovering af almene boliger. Fredag den 21. september forsvarer hun sin ph.d. på Arkitektskolen Aarhus

Af Bo Billeskov Grünberger

Sidse Martens Gudmand-Høyer har netop færdiggjort sit studie af de aktuelle udfordringer ved at skulle renovere almene boliger og samtidig sikre deres arkitektoniske kulturarvsværdier. I udgangspunktet er der i dag ikke etableret nogle kriterier for eller værktøjer til, hvordan man både renoverer og bevarer almene boliger, og man forsøger ofte at leve op til en kulturarvs- og bevaringsforståelse i projekterne som har rod i restaureringsfeltet og forvaltningen af fredede bygninger.

Udgangspunktet er forkert

– Man forsøger at leve op til kravene om bevaring af den arkitektoniske kulturarv ud fra en forståelse som jo kommer fra et felt, der omhandler udpegning af en national kulturarv og bevaring af denne. Men udgangspunktet for en fredet bygning eller et restaureringsprojekt er jo netop bevaring, og det er ikke det samme udgangspunkt, når man har med renovering af almene boliger at gøre. Her er det primære udgangspunkt for projekterne ikke at bevare, men forny og optimere. Derfor forsøger man at leve op til nogen krav i en kontekst, som ikke rigtig er gearet til det, forklarer Sidse Martens Gudmand-Høyer.

Udfordringer 

Det øgede fokus på de almene boliger som arkitektonisk kulturarv har resulteret i en kortlægning af de almene boliger ud fra de tre værdisæt, som officielt anvendes til udpegning af arkitektonisk kulturarv, og det er arkitektonisk værdi, miljømæssig værdi og kulturhistorisk værdi. Det er det værdisæt som anvendes i SAVE metoden og som Slots- og Kulturstyrelsen også bruger i forbindelse med ny-fredninger. Det giver nogle udfordringer, når man skal renovere lokalt i den almene boligkontekst og samtidig bevare de almene boliger ud fra et nationalt kulturarvsperspektiv.

– Helt grundlæggende er der tit nogen af de fysiske elementer, som man finder bevaringsværdige der også samtidig står i vejen for nogen af de fornyelser, man gerne vil lave lokalt. Det kan f.eks. være et smukt muret byggeri med en flot facade, der samtidig skal isoleres på grund af problemer med indeklima, som man er nødt til at rette op på, siger Sidse Martens Gudmand-Høyer. Det resulterer i nogle nye fysiske løsninger som peger mod en udvidet bevaringsforståelse.


Kom til Ph.d.-forsvar

Har du lyst til at høre mere, så er der åbent ph.d.-forsvar på Aarhus Arkitektskole den 21. september kl. 13.00 i Studsgadeauditoriet, Studsgade 31-33, 8000 Aarhus C.

Bedømmelsesudvalget består af lektor Charlotte Bundgaard fra Arkitektskolen Aarhus, professor Thordis Arrhenius fra Linköpings Universitet og professor Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.