Nyt fra branchen

To Henning Larsen projekter vinder stor, amerikansk pris

French International School af Henning Larsen. Foto: Philippe Ruaul.

To Henning Larsen-projekter vinder i Chicago Athenaeum’s International Architecture Awards 2019

Eystur rådhus på Færøerne og French International School i Hong Kong er begge vindere i Chicago Athenaeum’s International Architecture Awards 2019. Programmet honorerer de bedste, mest signifikante nye bygninger i hele verden i kategorier fra universiteter til kontorer og kulturelle institutioner, skriver Henning Larsen i nyhederne.

Eystur Rådhus bygger – bogstaveligt talt – bro mellem to kommuner, idet dets græsbelagte tag er en fodgængerbro over en flod, der deler de to kommuner.

 

Town Hall Eystur Kommuna af Henning Larsen.
Foto: Nic Lehoux.

– Et centralt tema i færøsk arkitektur er den udefinerede grænse mellem natur og bygninger, siger Osbjørn Jacobsen, Partner og Design Director i vores Færøske kontor.

– Designet af rådhuset var drevet af denne udviskede linje, men er også en moderne fortolkning af den.

The French International School i Hong Kong er et kulørt, farverigt og lyst bidrag til en af verdens mest tætte urbane områder. Et sansemættet, legende rum for unge skolebørn, hvor det traditionelle klasselokale er nedbrudt til fordel for større fællesfaciliteter, hvor moderne læring kan foregå med samarbejde og kreativitet i højsædet.

The International Architecture Award har fundet sted siden 2004.