Nyt fra branchen

Stavanger Universitetssygehus kåret til verdens bedste

AART architects, Stavanger Universitetssygehus, i Norge. Ill.: ART architects.

AART architecs univeritetsbyggeri i Stavanger er kåret som verdens bedste digitale byggeprojekt i den store skala.

AART architects Stavanger Universitetssygehus i Norge er blevet kåret som verdens bedste digitale byggeprojekt i den store skala. AEC Excellence Awards 2018 blev uddelt på verdens største digitaliseringskonference for byggebranchen i Las Vegas. 196 projekter var indstillet til prisen, skriver AART architects i nyhederne.
   
Konferencen samler hvert år mere end 10.000 arkitekter, ingeniører og entrepenører, som i år kunne se Stavanger Universitetssygehus vinde i kategorien ‘Building Design – Large Projects’ foran kinesiske CBD Z6 Tower og amerikanske Piedmont Atlanta Hospital.

Komitéen lagde i deres vurdering særligt vægt på projektets digitale løsning, som dels muliggør, at brugergrupper i 3D-studier kan teste sygehuset, før det bygges, dels effektiviserer byggeprocessen markant.    
 
“Moving forward, the project’s focus on prefabricated modules will result in efficient construction on site, less material waste, and reduction in the amount of costly errors on site due to the offsite production of fully completed modules.” – Autodesk AEC Excellence Awards 2018 committee.
  
”Med vores rolle i projektet er vi stolte af at bidrage, ikke alene til det nye universitetssygehus, men også fremtidens digitale muligheder inden for arkitektur, og vi vil gerne takke Cowi, Nordic, SLA og Aas-Jakobsen for et perspektivrigt samarbejde på udviklingen af universitetssygehuset, der forventes opført i 2023 med byggestart i 2019”, skriver AART architects.