museskader

Museskader er det almindelige udtryk for det besvær, man kan få, når man arbejder med en computermus.

Anmeld museskade
Anmeld det som en arbejdsskade, hvis du får en museskade. I langt de fleste tilfælde skal du ikke selv anmelde en arbejdsskade, fordi din din læge har pligt til at anmelde skaden for dig. Det er Arbejdsskadestyrelsen, som behandler en sag om arbejdsskader. På styrelsen hjemmeside kan du blandt andet læse om de vigtigste trin i behandlingen af sager om arbejdsskader.

Symptomer:
Du kan få museskader i hals, skuldre, øverste del af ryggen, overarme, albuer, underarme, håndled eller fingre. De første tegn på museskader kan optræde i hvilket som helst af disse områder. Symptomerne er typisk:

  • Uforklarlig følelse af træthed
  • Følelsesløshed
  • Træt hånd og underarm
  • Stivhed i leddene
  • Problemer med at åbne og lukke hånden
  • Behov for at massere ømme led
  • Sovende fornemmelse i hånd eller arm
  • Kolde og ømme hænder, specielt om morgenen
  • Problemer med koordination

Hvis du mærker nogen af disse symptomer, bør du kontakte din læge eller en specialist på området.

Forebyggelse
Man helbreder ikke en museskade ved at købe en ny mus, en ny musemåtte eller en ny spændende pegeplade

Ved at følge en række råd og tage sine forholdsregler kan man undgå at udsætte sin krop for de største belastninger.

Læs mere:

forebyggelse af museskader

museskade.dk/

 

Sidst redigeret: 11. juli 2017