Nyhed

PLH får minister-pris for litauisk vartegn

PLH og deres litauiske samarbejdspartner Archinova prisen for det mest bæredygtige byggeri i kategorien innovativt byggeri for kontorkomplekset K29 i Vilnius, Litauen.

Bygningen er placeret på Konstitucijos Prospektas (Constitution Avenue) og K29 er siden den blev opført i 2015 blevet et nyt vartegn for Vilnius. 

Medieorganisationen Business News har tidligere på året tildelt K29 prisen for ’BEST OFFICE BUILDING IN THE BALTICS’ i 2015. 
Byggeriet har også fået innovationsprisen af Business Model Innovation og Danish Chamber of Commerce in Lithuania.

Miljøministeriets pris
Prisen for ”Det mest innovative projekt” uddeles af det litauiske miljøministerium og har til formål at fremme kreative resultater og aktiviteter blandt arkitekter og byplanlæggere.

Prisen skal også fremme byggeri af meningsfuldt arkitektonisk arbejde inden for byplanlægning og arkitektur i Litauen.

Juryen består af repræsentanter fra det litauiske miljøministerium, de to litauiske arkitektforeninger, den litauiske kulturarvsstyrelse, den litauiske forening af landskabsarkitekter og litauiske Green Building Council.

PLH er tildelt prisen i kategorien innovativt byggeri for kontorbyggeriet K29 i Vilnius "for sin holistiske tilgang til bæredygtighed", lyder det i vurderingen.

– Når vi designer og udvikler arkitektur hos PLH, så er det et helt grundlæggende mål for os at forbedre menneskers livskvalitet, siger Steen Enrico Andersen, ansvarlig partner og ledende arkitekt på projektet i en pressemeddelelse.

Miljøvenligt byggeri forbedrer livskvaliteten
Kontorbyggeriet forbedrer livskvaliteten for 1250 ansatte. Bygningen er placeret centralt i Vilnius’ business district og fungerer som overgang mellem parkområde nord for byen og det internationale business distrikt i øst. 

De dobbelte facader, den optimale placering på grunden og en maksimal udnyttelse af dagslyset er alle elementer, der fremmer det fysiske arbejdsmiljø.

K29 er bygget af naturlige materialer, der for størstepartens vedkommende er lokale og bæredygtige. Bygningskomplekset er udstyret med det nyeste CTS-system, der optimerer energibesparelserne, og lys-design.

Facafen er en ventileret dobbelt glas-facade med energi-glas og automatisk solafskærmningssystem. Endelig er K29 et hybrid ventilationssystem med naturlig ventilation af kontorerne. Både i den indre facade og gennem atriummets ovenlys kan vinduerne åbnes.

Foto: PLH Arkitekter
Fleksibelt kontorhus i naturlige materialer
Byggeriet er fleksibelt og kan tilpasses lejernes individuelle behov. Interiøret er domineret af naturlige materialer som træ og natursten. Lys-designet er blødt og elegant i arbejdsområderne.

Alle arbejdsområder har hævede gulve med tæppefliser, og akustisk er designet udviket til at skabe et optimalt miljø for brugerne alle steder i bygningen.

Foto: PLH Arkitekter

Om PLH Arkitekter
PLH Arkitekter er en tegnestue med ca. 95 medarbejdere – herunder 9 partnere.  PLH arbejder med et bredt spektrum af opgaver fra arkitektur, byplan og workplace design til bygherrerådgivning og industrielt design.

K29 er det 6. projekt som PLH Arkitekter har udført i den litauiske hovedstad og er resultatet af et samarbejde mellem litauiske investorer, PLH og den lokale arkitekttegnestue Archinova.

I Vilnius har PLH desuden stået for bl.a. signaturbyggeriet ’Green Hall’, stormagasinet Gedimino 9 og et blandet byggeri med hotel, kontor, butik og luksuslejligheder på Ciurlionio Street.