Nyhed

Vigtige punkter i den nye velfærdsaftale

Regeringen har indgået et bredt forlig om at sikre velfærden i samfundet.

Senere tilbagetrækning
• Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne, og kan derfor gå på efterløn som 60-årige.
• Alderen for efterløn hæves gradvis fra 2019, så den i 2022 bliver 62 år.
• Alderen for folkepension hæves gradvis fra 2024, så den bliver 67 år i 2027. Det er det samme, som den var før 2004. Efterlønsperioden vil dermed fortsat være 5 år.
• Alderen for efterløn og folkepension tilpasses fra og med 2025, hvis levealderen øges. Princippet er, at efterlønsperioden hele tiden skal være 5 år, og at den samlede maksimale periode på efterløn og som pensionist skal være upåvirket af ændringer i levetiden.

Flere skal i arbejde
• Der indføres nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler.
• Tidspunktet for ret og pligt til første aktiveringstilbud for ledige over 30 år fremrykkes til efter 9 måneder.
• Fuldtidsaktivering af forsikrede ledige efter 2½ år.  Indsatsen skal primært bestå af intensiv jobsøgning, løntilskud, virksomhedspraktik.
• Muligheden for 1-årige uddannelsestilbud inden for områder med eller forventning om mangel på arbejdskraft for ledige, som ikke kan finde beskæftigelse på eget fagområde, forlænges til 2007 og 2008.
• Den forlængede dagpengeret ophæves for de 55-59-årige, så dagpengeperioden for denne gruppe får samme længde som for andre. Samtidig indføres ret og pligt til aktivering for 58-59-årige ledige på linje med andre ledige.

Flere indvandrere og efterkommere i arbejde
• Der skal indgås partnerskabsaftaler med større virksomheder om rekruttering af ledige med svage beskæftigelsesmuligheder.
• For at understøtte ansættelsen af flere indvandrere mv. på private virksomheder indføres en løntilskudsordning målrettet personer med bl.a. vanskelige beskæftigelsesmuligheder.
• Der ansættes virksomhedsorienterede jobkonsulenter, som skal hjælpe indvandrere med at søge og finde job.
• Der gennemføres en finansieringsreform, som øger den enkeltes kommunes gevinst ved at få en ledig udlænding i arbejde eller uddannelse.

Hurtigere igennem uddannelserne
• Unge der søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter opnåelse af adgangsgivende eksamen, får ganget deres oprindelige eksamensgennemsnit med en kvotient på 1,08. Initiativet træder i kraft fra optaget medio 2009.
• Der stilles bindende tidsbegrænsning for de studerendes specialeskrivning på normeret tid, typisk ½ år. Hvis specialet ikke er færdigt, har den studerende brugt et eksamensforsøg. Initiativet træder i kraft medio 2008.
• Universiteterne skal styrke studievejledningen. Initiativet træder i kraft medio 2007.
• Flere skal have en ungdomsuddannelse

Investeringer i fremtiden
Frem mod 2012 afsættes 10 mia. kr. til investeringer i fremtiden.
• De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør 1 pct. af BNP.
• Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i 2015.
• Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidig med at færdiggørelsesalderen reduceres.
• Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere.
• Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, 2.000 flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen samt en forenklet og permanent jobrotationsordning.