Nyhed

Udsendt i USA: Jeg føler tæppet trukket væk under mig

Sofie Kvist. Foto: Gehl

Efter lidt over to år hos Gehl Arkitekter i San Francisco er Sofie Kvist faldet så godt til på den amerikanske vestkyst, at hun allerede havde besluttet at forlænge sit ophold. Men truslen om nye dagpengeregler får hende nu til at tvivle. Indførelsen af såkaldt opholdskrav kan komme til at koste den a-kasse forsikring, hun har indbetalt til i 12 år.

Af Kamilla Bøgesø Kjærgaard

Sofie Kvists arbejde strækker sig langs hele den nordamerikanske vestkyst fra Canada til det sydlige Californien. Det seneste år har hun bl.a. været projektleder på en ny strategisk byplan for Downtown Vancouver, Canada. Og i Los Angeles går man om 14 dage i gang med at omdanne en del af Sunset Strip til et mere fodgængervenligt område på baggrund af de undersøgelser og eksperimenter, som Sofie og hendes amerikanske kolleger har arbejdet med sammen med City of West Hollywood.

Hun har været ansat hos Gehl i otte år – seks år i København og nu to år på tegnestuens lokale kontor i San Francisco. Hun har arbejdet på projekter i det meste af verden, men det giver noget mere at bosætte sig for en tid i et andet land, fortæller Sofie:

– Al min tid hos Gehl har jeg arbejdet i udlandet, men det er noget andet at bosætte sig i et andet land og arbejde hver dag i den kontekst. Jeg lærer rigtig meget ved at arbejde i USA, og firmaet lærer meget ved at være her. Det smitter positivt af på den måde, vi arbejder på også i Danmark. F.eks. emner som ulighed og diversitet fylder naturligt end hel del herovre, også i vores arbejde, siger hun og fortsætter:

Sofie Kvist og hendes amerikanske kolleger fra Gehl på feltarbejde i Downtown Vancouver. Foto: courtesy of City of Vancouver.

– USA kan umiddelbart virke meget familiært, men i forhold til at arbejde her og historisk er det markant anderledes. Der er en anden kultur omkring byrum og byudvikling i USA, og jeg oplever at Gehl bringer værdi til byrumsdiskussionen herovre. Det er superspændende at være en del af. 

”Jeg er slet ikke klar til at lukke det kapitel”

Da Sofie flyttede til San Fransisco i 2016 var det planen at være der i tre år og så vende hjem til Danmark igen. Men Sofie er blevet rigtig glad for sit arbejde i USA, og havde allerede besluttet sig for at forsøge at få forlænget sit visum. Nu overvejer hun, om hun skal tage hjem før tid. For regeringens nye lovforslag om at indføre såkaldt opholdskrav for retten til at modtage dagpenge risikerer at fjerne det sikkerhedsnet, hun regnede med at have derhjemme.

Loven vil betyde, at hvis du arbejder mere end et år uden for EU/EØS, vil du ikke kunne modtage dagpenge i de næste syv år, efter du er vendt hjem igen. Og det får Sofie til at genoverveje sin beslutning.

– Jeg er faldet virkelig godt til herovre, og det går rigtig godt både professionelt og personligt. Jeg er slet ikke klar til at lukke det kapitel. Men jeg tænker meget praktisk, og lovforslaget er som at få trukket tæppet væk under mig, siger hun og fortsætter:

– Lige nu gør jeg mig alle overvejelser. Om jeg skal tage hjem, om jeg skal melde mig ud af a-kassen, som jeg ellers har betalt til i 12 år. Eller om jeg skal undersøge, om der findes nogle private forsikringer. Men der er jeg i konflikt med mig selv, for jeg tror på det danske system, og jeg synes, det er noget, vi skal værne om. 

Sofie Kvist sammen med sine kolleger fra Gehls kontorer i New York og San Francisco på studietur i New Orleans. Foto: Gehl.

– For mig er det vigtigt at være medlem af en fagforening og en a-kasse, selvom jeg kun har haft brug for at få dagpenge i sammenlagt 3,5 måned. Jeg synes, det er en vigtig del af vores samfund. Her i San Francisco oplever jeg dagligt bagsiden af et system, der ikke værner kollektivt om sine borgere. Nu er det som om, det sikkerhedsnet, vi har bygget op i Danmark, bliver pillet mere og mere fra hinanden, siger Sofie.

Vigtigt bindeled mellem København og USA

Partner og administrerende direktør hos Gehl, Henriette Vamberg, er heller ikke begejstret for lovforslaget. Hun ser det som en unødvendig begrænsning af danske virksomheders muligheder for internationalisering.

– Vi ser udstationering af danske medarbejdere som en vigtig vækstfaktor for danske virksomheder og som en opkvalificering af den enkelte medarbejder, der vender tilbage til Danmark med værdifuld viden og indsigt i et internationalt marked, siger hun.

Præcis som Sofie Kvist selv beskriver. Og hun ville slet ikke kunne arbejde, som hun gør i USA, og få de erfaringer uden at være bosat der, fortæller hun:

– Før jeg flyttede til USA rejste jeg i nogle år frem og tilbage mellem kontorerne. Men der er nogle begrænsninger for, hvordan jeg må arbejde som forretningsrejsende, uden at have et arbejdsvisum i USA. Jeg må f.eks. ikke tage på site besøg, og så bliver det lidt svært at gøre det, jeg gør. Jeg må heller ikke være projektleder, for det dækker forsikringerne ikke.

– Det kunne firmaet ikke stå inde for i længden. Og derudover har det stor værdi at jeg, som fast medarbejder, kan være et bindeled mellem de nye amerikanske kontorer og så kontoret i København.

Sofie Kvist på feltarbejde i Downtown Vancouver. Foto: courtesy City of Vancouver.

Foreløbig ser Sofie tiden an og håber, at regeringen dropper opholdskravet.

– Jeg har fået en mulighed, som udvikler mig både fagligt og personligt, og jeg er med til at udvikle firmaet i udlandet. Det synes jeg er ret stort at være en del af. Og det vil jeg meget gerne blive ved med at være en del af, siger hun.

 

FAOD advarer mod lovforslaget

FAOD advarer sammen med en lang række andre fagforbund, a-kasser og øvrige organisationer mod at opholdskravet bliver vedtaget. ”Det er som at save det ene ben af den danske model”, sagde FAODs formand, da vi talte med ham.

 

FAKTA OM LOVFORSLAGET

Hvad betyder opholdskravet

Regeringen og Dansk Folkeparti blev i februar enige om en ny skatteaftale. En del af aftalen skal finansieres gennem indførelsen af et såkaldt opholdskrav for retten til dagpenge. Hvis lovforslaget gennemføres, betyder det, at man skal have boet i Danmark eller inden for EU/EØS i mindst syv ud af de seneste otte år for at kunne modtage dagpenge.

Kravet gælder allerede for kontanthjælp, så bliver man ramt af loven, vil man hverken være berettiget til dagpenge, syge- eller barselsdagpenge og heller ikke kontanthjælp. Man vil evt. kunne modtage integrationsydelse.

Hvis lovforslaget vedtages, virker det med tilbagevirkende kraft. Dvs. det kan omfatte udlandsophold, der ligger tilbage i tiden.

Hvem er undtaget fra opholdskravet

Man er undtaget fra kravet hvis man:

  • Er udstationeret af en dansk virksomhed eller myndighed.
  • Er ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab (der er uklarhed om den præcise fortolkning af dette)
  • Er rejst ud som led i sin uddannelse.
  • Er rejst ud og ansat som forsker.
  • Er rejst med som ægtefælde eller hjemmeboende barn til en som er omfattet af ovenstående undtagelser.
  • Hvis man har hyre på et dansk skib.  

Hvornår træder loven i kraft

Lovforslaget blev fremsat 3.oktober 2018 og behandles i løbet af efteråret. Hvis det bliver vedtaget, træder loven i kraft 1.januar 2019. Forslaget førstebehandles den 23. oktober. Opholdskravet vil blive indfaset over tre år:

  • 2019: opholdskrav på 5 ud af 8 år
  • 2020: opholdskrav på 6 ud af 8 år
  • 2021: opholdskrav på 7 ud af 8 år