Nyhed

’Tvistnævn’ skal styrke designeres retssikkerhed i kopisager

Har designere reelt mulighed for at håndhæve retten til deres eget arbejde? Det er et af de spørgsmål keramikeren Anne Blacks sag mod Netto rejser. Et fagligt ’tvistnævn’ skal sikre designere hurtigere og billigere afgørelser i sager om kopiering.

Af Kamilla Bøgesø Kjærgaard

Tirsdag i sidste uge startede retssagen, som skal afgøre om Netto i 2016 kopierede og solgte tre produkter, designet og markedsført af keramiker Anne Black. Sagen har fået stor opmærksomhed i medierne, og man får næsten oplevelsen af, at NU skal slaget stå. Som om det én gang for alle skal afgøres om en lille designvirksomhed kan tage kampen op og vinde over en økonomisk overlegen og skruppelløs kopist.

Anne Black har virkelig formået at bruge sagen til at sætte fokus på nogle centrale og principielle spørgsmål i forhold til designeres retssikkerhed. Selvom sagen i sig selv hverken er vigtig eller principiel. I juridisk forstand.

Ikke ifølge Thomas Riis, professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet med speciale i ophavsret og erstatningsudmålinger.

”Vigtige domme er dem, som afklarer et eller andet, vi ikke vidste i forvejen eller som ændrer retspraksis. Der er intet som helst i denne her sag, der peger i retning af, at der skulle komme noget overraskende ud af det. Det er en vigtig sag for parterne, men for resten af verden er det en almindelig produktefterligningssag,” siger Thomas Riis.

Men ”ikke med juridiske briller” er nok kodeordet her. For det er en usædvanlig sag. Det usædvanlige er bare ikke, at Anne Black anklager Netto for at kopiere hendes design. Det usædvanlige er at Anne Black, kort før jul, afviste Nettos forligstilbud på en million kroner, selvom sagen allerede har kostet hende og hendes virksomhed mere end 700.000 kroner alene i sagsomkostninger. Det er et svimlende beløb for en lille virksomhed, og det får langt de fleste af denne type sager til at ende i forlig. Men Anne Black går nu hele vejen og om ca. to måneder afgiver Sø- og Handelsretten deres dom.

Designere har ikke retssikkerhed

Anne Black afviste bl.a. Nettos forligstilbud fordi, hun ønsker at sætte fokus på det skæve styrkeforhold, der er mellem designere og de producenter, som kopierer designerne. Hun skrev i en pressemeddelelse: ”Jeg ser det som en faglig kamp, der handler om at designerne skal have råderet over det arbejde, de udfører. (…) Der eksisterer ikke retssikkerhed på dette område, fordi designerne ganske enkelt ikke har råd til at håndhæve lovgivningen.”

Og det mener professor Thomas Riis, at hun har en pointe i.

”Der er en tendens til, at de små og mellemstore designere ikke har de økonomiske muskler, der skal til for at føre en retssag, ikke mindst i lyset af, at udfaldet jo ikke er givet på forhånd. Retssystemet er dyrt og erstatningsbeløbene er generelt lave. Og du skal betale en advokat for at føre din sag. Man risikerer at få et stort underskud, selv ved at vinde sagen. I sager som denne her skulle man overveje, om man kunne indføre en lettere form for tvistløsning” siger Thomas Riis, og uddyber:

”Et opinionsnævn, som man kender fra Sverige kunne man godt forestille sig. Det ville man formentlig kunne have haft glæde af i denne her sag, som jo ikke drejer sig om noget nyt og principielt. Det er simpelthen en konkret vurdering af, om Nettos produkt går for tæt på Anne Blacks design. Det tror jeg, et sagkyndigt nævn kunne gøre lige så godt,” siger han.

I det svenske ‘opinionsnämnd’, som Thomas Riis referer til, er det faglige eksperter, jurister og repræsentanter fra branchen, der behandler sagerne og træffer afgørelse. Det koster ca. 30.000 svenske kroner at indbringe en sag for nævnet.

FAOD arbejder for et dansk ’tvistnævn’

FAODs formand Peter Toftsø håber, at danske designerne i fremtiden vil kunne benytte et lignende nævn i krænkelsessager. FAOD arbejder sammen med de øvrige akademikerforbund i Udvalget for Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) og med designbranchen for at et dansk ’tvistnævn’ allerede i år eller til næste år vil blive nedsat.

“Vi har en hel faglighed, hvis produkt baserer sig på immaterieller rettigheder. Dem er vi nødt til at forsvare. Man må spørge: ‘vil vi dansk design?’ For vil vi det, er vi nødt til at sørge for, at der er ordentlige vilkår for udvikling og produktion, og at designerne kan forsvare ophavsretten til det, de skaber. Det er afgørende at man som designer ikke behøver at gå neden om og hjem før ens sag er blevet behandlet,” siger han.

Tvistnævn skal stille parter mere lige

Og man er ganske langt i processen med at etalere et dansk ’tvistnævn’, fortæller Morten Rosenmeier, Professor, PhD, ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet med speciale i immaterialret, herunder ophavsret. Som formand for UBVA er han også en af drivkræfterne i arbejdet, og baseret på svenske erfaringer, vil det sagkyndige nævn være en fordel for både designere og deres modpart, mener han.

”Et dansk ’tvistnævn’ skal afgive juridiske udtalelser om, hvorvidt noget design krænker noget andet. Så man kan slippe for den dyre og langtrukne domstolsbehandling, når både en selv og modparten har tillid til at de udtalelser nævnet kommer med er rigtige. Sådan et nævn har man allerede i Sverige, og også noget der minder om i Norge og Finland. I de lande har det været en stor succes. Og det har betydet, at der er færre retssager om krænkelser, end der er i Danmark,” siger Morten Rosenmeier og fortsætter:

”Hvis vi ser på de svenske erfaringer, så går parterne ikke videre til en retssag, når nævnet har talt. For så er de så sikre på, at det er rigtigt, hvad nævnet siger, så der ikke er nogen grund til at tage sagen videre. Og det er ikke kun godt for designerene, der sparer penge, det er også godt for ’krænkerne’, supermarkederne fordi, de slipper for den dårlige omtale, der kører i pressen. Det er ikke ufarligt for eksempelvis Netto at havne i sådan en retssag. De risikerer at forbrugerne ikke gider handle hos dem mere,” siger han.

Læs også: Designer Anne Black tager kampen op mod Netto

 

FAKTA OM ET KOMMENDE ‘TVISTNÆVN’

Arbejdsgruppen bag nævnet
I arbejdsgruppen bag etableringen af et dansk ’tvistnævn’ sidder repræsentanter fra:

  • Udvalget for Beskyttelse af Videnskabelig Arbejde (UBVA), et udvalg under Akademikernes Centralorganisation.
  • Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD)
  • Design denmark (Dd)
  • Danske Kunsthåndværkere og designere (DKoD)
  • Her ud over deltager jurister og andre specialister inden for området.

Nævnet er kun vejledende, men…

Et kommende ’tvistnævn’ vil kun have en vejledende funktion og deres afgørelse kan ikke gennemtvinges ved domstolene. Men erfaringer fra bl.a. Sverige viser, at hvis nævnet er nedsat med bred opbakning fra branchen, bliver nævnets afgørelser fulgt, da retten højst sandsynligt vil følge det sagkyndige nævns vurdering.

Hvorfor har vi ikke allerede et ’tvistnævn’ i Danmark?

Tidligere måtte en part i en sag ikke bruge en erklæring indhentet fra et uafhængigt nævn i en dansk retssag, med mindre modparten var enig. Men retsplejeloven blev i 2016 ændret, så det nu er muligt at fremlægge en erklæring i retten, indhentet fra eksempelvis et sagkyndigt nævn. Hvis blot erklæringen er indhentet inden sagsanlægget. Det har åbnet mulighed for at etablere et dansk ’tvistnævn’ i stil med det svenske ’opnionsnämnd’.