Nyhed

Ørestaden er bydelen med mest nyt byggeri i hovedstaden

Ørestaden er et område i vækst. Over 40 procent af alt nybyggeri i hovedstaden bygges her. Begrundelsen er en bydel med fordelagtige placeringer tæt på natur, infrastruktur og Københavns centrum.

En undersøgelse fra Sadolin og Albæk baseret på tal fra 2004 fra Danmarks Statistik, at over 42 procent af alt nybyggeri i hovedstaden sker i Ørestaden.

Ørestaden er forrest indenfor alle bygningsområder. 34 procent af alt påbegyndt boligbyggeri skete i 2004 i Ørestaden. 36 procent af alt byggeri indenfor butiks- og kontorbyggeri blev også lokaliseret i bydelen, mens 62 procent af alt påbegyndt offentligt byggeri også havde hjemme i Ørestad – primært på grund af opførelsen af DR.

"En af grundene til, at Ørestad kan erobre markedsandele er den gennemtænkte byplanlægning, infrastruktur af høj kvalitet samt den fordelagtige placering – tæt på lufthavn, motorvej, tog og Metro, store naturområder samt Københavns centrum", siger Jens Kramer Mikkelsen, der er administrerende direktør i Ørestadsselskabet.
Han mener ligeledes, at udviklingen af Ørestad gør bydelen mere og mere interessant for både investorer og helt almindelige mennesker, der vil bo, handle, arbejde og bruge fritiden i Ørestad.

Undersøgelsen omfatter påbegyndt byggeri i Ørestad, Frederiksberg, København N, NV, S, SV, Ø, City, Tuborg Havn og Taarnby.

Kilde: BygNet