OK-18

Statsansatte beviser aftale om betalt frokost

Finansministeriet går målrettet efter, at offentlige ansatte sættes 2,5 timer op i arbejdstid om ugen uden tilsvarende lønstigning. Pressefoto: Tårnet på Christiansborg. Fotograf David Kahr.

Finansministeriet vil lade det være op til de enkelte arbejdspladser, om de vil opsige den betalte frokostpause. Men virkeligheden er, at Finansministeriet målrettet går efter, at offentlige ansatte sættes 2,5 timer op i arbejdstid om ugen uden tilsvarende lønstigning, skriver et samlet CFU-udvalg i en pressemeddelelse.


Artikel i Dagbladet Politiken 24.11.17

LÆS POLITIKEN: Statsansatte optrapper krigen om den betalte frokostpause

CFU’s forhandlingsudvalg består af:

  • Flemming Vinther, formand for CFU og OAO-S
  • Anders Bondo Christensen, formand for LC
  • Rita Bundgaard, formand for HK-Stat
  • Jesper Korsgaard Hansen, formand for CO10
  • Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

Finansministeriet hævder i Politiken den 15. november, at de ikke vil fjerne den betalte frokostpause for de statsansatte.

I stedet vil de lade det være op til de enkelte arbejdspladser, om de vil opsige den betalte frokostpause. 

Virkeligheden er, at Finansministeriet målrettet går efter, at offentlige ansatte sættes 2,5 timer op i arbejdstid om ugen uden tilsvarende lønstigning, skriver et samlet CFU-udvalg i en pressemeddelelse.

Finansministeriet hævder imidlertid, at der er tale om lokale kutymer, der knytter sig til de enkelte arbejdspladser, hvilket efter de offentlige ansattes opfattelse er forkert. De kan bevise, at frokostpausen er en overenskomsrettighed, der går helt tilbage til 1987.


FØLG MED PÅ FAOD OK18


5000 betalte frokoster

CFU-udvalget pointerer, at retten til en betalt frokostpause for af statens ansatte er sikret centralt, og det har den altid været.

De peger på, at på ca 5000 statslige arbejdspladser er frokosten i dag allerede betalt, hvilket er med til at sandsynliggøre, at frokostpausen netop udspringer fra de centrale regler, og altså ikke er opstået spontant og tilfældigt på samtlige 5.000 arbejdspladser på én gang.

Lokale aftaler

Finansministeriet lægger umiddelbart op til at den betalte frokost fremover vil kunne opsiges lokalt, men at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at det vil ske.

CFU-udvalget konstaterer i den forbindelse, at hverken de offentlige ansatte, de faglige organisationer eller offentligheden i øvrigt nogensinde har modtaget en meddelelse om sådan en opfattelse før.

Tværtimod kan de faglige organisationer slå fast, at Finansministeriet gentagne gange har anerkendt retten til den betalte frokostpause som en overenskomstrettighed. Det har de bl.a. gjort ved selv at tage emnet op i overenskomstforhandlingerne i 1987, da de faglige organisationer krævede – og fik – arbejdstiden nedsat fra 39 timer om ugen til de 37 timer, vi har i dag.

Det er ikke kønt, når Finansministeriet prøver at undergrave de offentligt ansattes rettigheder, og endnu mindre kønt, når de ikke vil stå ved det. Som repræsentanter for de statsansatte står vi sammen om, at nok er nok.

Frokostpausen er en overenskomstrettighed for statens ansatte, og Finansministeriet skal holde fingrene fra den, skriver CFU-udvalget. #nokernOK18


Dokumentation vedrørende Finansministeriets anerkendelse af frokostpausen som en overenskomstrettighed

1987: I diskussionerne om den generelle nedsættelse af arbejdstiden fra 39 til 37 timer bringer Finansminister Palle Simonsen ind i forhandlingerne, at han til gengæld for arbejdstidsnedsættelsen vil have afskaffet den betalte frokostpause for tjenestemændene. De faglige organisationer afviser kravet, og man enes i stedet om, at det præciseres i alle relevante aftaler, at medarbejderne står til rådighed for arbejdsgiveren i frokostpausen, og at der ikke ændres på det daværende omfang af pauser (det vil sige, at man har betalt frokostpause). I et internt referat fra de faglige organisationer af det sidste forhandlingsmøde den 23. januar fremgår det, at Finansministeren på mødet siger, at han er klar til at acceptere arbejdstidsnedsættelsen inkl. de 29 minutters frokostpause. I ugerne derefter indgås en tilsvarende aftale på akademikerområdet.

Dokumentation:

  • Forhandlingsresultatet fra tjenestemandsområdet 1987, side 9
  • Internt referat fra forhandlingsmødet den 23. januar 1987, side 2

1989: Finansministeriet oversender et notat til de faglige organisationer, hvor der redegøres for de generelle forskelle imellem ”arbejderområdet” – altså de timelønnede LO-grupper – og ”funktionærområdet”. Heraf fremgår det, at pauser på ”arbejderområdet” ikke bliver betalt, mens pauser på ”funktionærområdet” afholdes med fuld løn.

Dokumentation:

  • Finansministeriets notat af 13. oktober 1989

1994: Finansministeriet udsender publikationen ”Finansministeriets Lønpolitik”, hvori blandt andet redegøres for ønsket om at harmonisere arbejdstidsreglerne for alle ansatte i Staten. Som dokumentation for arbejdstidsreglernes forskellighed har Finansministeriet opstillet et skema for de grupper, som kunne være på en typisk arbejdsplads. Af skemaet fremgår, at HK’ere, akademikere og tjenestemand har en spisepause på op til en halv time inkluderet i arbejdstiden, hvorimod håndværkere, rengøringsassistenter og arbejdere ikke har spisepause inkluderet i arbejdstiden.

Dokumentation:

  • Finansministeriets Lønpolitik 1994, side 48

2005: En række af timelønsgrupperne indgår aftale om at overgå til tjenestemændenes arbejdstidsregler i stedet for deres hidtidige regelsæt (hvor de ikke havde betalt frokostpause). I denne forbindelse beregner Finansministeriet værdien af den betalte frokostpause i form af en halv times mindre effektiv arbejdstid per dag, og kræver betaling i overenskomstmidler af denne værdi fra de grupper, som overgår til tjenestemændenes arbejdstidsregler. Det vil i praksis sige, at disse grupper stiger mindre i løn end andre statsansatte efter OK05, fordi de i stedet har anvendt lønmidlerne til at købe sig til en lavere effektiv arbejdstid.

Dokumentation:

  • Bilag c til resultatpapir af 4. november 2005 imellem Finansministeriet og 3F

2010: Lønkommissionen under Finansministeriet analyserer lønforskelle imellem forskellige grupper i både den private og offentlige sektor i en grundig redegørelse. Af redegørelsen fremgår det, at på statens område gælder retten til betalt frokostpause bl.a. de store grupper, som fx akademikerne og HK’erne. Derudover beregner lønkommissionen værdien af den betalte frokostpause til 7,25 pct. af lønsummen.

Dokumentation:

  • Lønkommissionens rapport, bind 1, side 75-76
  • Lønkommissionens baggrundsrapport, kapitel 2, side 48-49