Nyhed

Kreativ byplanlægger fik straks job

Nellie Veller Hansen valgte at tage et kursus som byplanlægger, og det gav straks pote i form af en stilling som byplanlægger og projektleder i Skive Kommune. Hun er meget glad for sit job og især, at det giver plads til, at hun kan udfolde sin kreative side.

Tekst, foto og video af Bo Billeskov Grünberger

Nellie Veller Hansen søgte en masse stillinger, efter hun blev færdig som arkitekt i 2016. Ved et tilfælde hørte hun om kurset som byplanlægger ved Arkitektskolen Aarhus, og hun søgte om optagelse og kom ind på kurset sammen med omkring 12 andre studerende. 

Kurset overraskede hende, fordi man fik god tid til at fordybe sig i tingene, og også fordi hun opdagede, at der er en masse kreativt arbejde som byplanlægger. 

– Det gik op for mig, at der var meget kreativt i arbejdet som byplanlægger, og det var det, jeg havde være nervøs for, at jeg ville komme til at mangle ved at blive kommunalt ansat. Men hvis man har lyst til den kreative del, så er der mulighed for det, siger Nellie Veller Hansen.

 Herunder kan du se interviewet med Nellie Veller Hansen og høre hende fortælle om, hvordan det har været at blive byplanlægger. Du kan læse mere om kurset her.