Konsekvenser for dagpenge i forbindelse med arbejde på nedsat tid

På mange private arbejdspladser drøfter man lige nu mulighederne for at indgå aftaler om nedsat arbejdstid og løn, eller arbejdsfordeling. I FAOD får vi mange henvendelser om, hvilke konsekvenser det kan få for ens dagpenge. Få svar på de mest stillede spørgsmål her.

FAOD, JA og KF har sammen med Dansk Industri drøftet rammerne i Arkitektoverenskomsten og mulige tiltag for at minimimere de negative konsekvenser og afskedigelser på virksomhederne i lyset af corona-situationen.

Også på mange andre private arbejdspladser, som ikke er omfattet af overenskomsten, drøfter man muligheder for at minimimere konsekvenserne og afskedigelser.

I den forbindelse får sekretariatet mange henvendelser, om hvilken betydning det kan få for ens dagpenge, hvis man går ned i tid og løn. Og hvad man skal være særligt opmærksom på.

Der er to typer aftaler, man kan indgå på arbejdspladsen:

1. Frivillige aftaler om nedsat arbejdstid og løn.
2. Arbejdsfordeling.

FAOD anbefaler: FAOD har særlige anbefalinger vedrørende vilkårene for aftaler om arbejdstidsnedsættelse og opfordrer til, at man ikke underskriver en aftale om nedsat arbejdstid eller arbejdsfordeling, uden at have talt med FAOD eller eventuelt en tillidsrepræsentant om det først.

Bemærk også at der er særlige forhold i forbindelse med nedsat tid i forhold til barselsdagpenge (og sygedagpenge).

Frivillige aftaler om nedsat arbejdstid og løn

Under finanskrisen i 2008 og frem blev der på mange arkitektvirksomheder indgået frivillige, tidsbegrænsede aftaler. Mange stod sammen om at bevare så mange kollegaer i arbejde som muligt og dermed i videst muligt omfang undgå ellers nødvendige afskedigelser.

Der er tale om frivillige individuelle aftaler mellem den ansatte og arbejdsgiveren om nedsat arbejdstid med tilsvarende forholdsmæssig lønnedgang. Aftalen kan træde i kraft med det samme, såfremt den ansatte frivilligt vælger at acceptere det.

Dagpengemæssige konsekvenser og muligheder (A-kasse)

To muligheder:
A. Den ansatte melder sig ledig og ansøger om supplerende arbejdsløshedsdagpenge.
B. Den ansatte vælger at ”leve af deltidlønnen” uden at melde sig ledig og søge om supplerende dagpenge.

A. Hvis den ansatte er medlem af en A-kasse og er dagpengeberettiget (se beskrivelse neden for under B), kan den ansatte vælge at melde sig ledig og ansøge om supplerende dagpenge.

  • 3 ugers karantæne (111 timers effektiv, jævnfør neden for), da man accepterer for kort opsigelsesvarsel.
  • Man skal melde sig ledig med det samme (jobnet.dk), da karantænen først starter, når man har gjort dette.
  • Karantænen er ”effektiv” forstået på den måde, at det koster 111 timers dagpenge. Hvis man således arbejder fx på halv tid, går der 6 uger før karantænen er udstået. Udbetaling af overarbejde, ferie mv. forlænger også karantæneperioden. (I visse tilfælde kan der være mulighed for at arbejde fuld tid de første 5 uger og dermed ”arbejde sig ud af karantænen).
  • Bemærk at hvis man inden for 12 måneder igen bliver selvforskyldt ledig, mister man helt retten til dagpenge, og får den først tilbage, når man har arbejdet i mindst 300 timer inden for en periode på 3 måneder efter karantænetidspunktet.
  • Man skal opfylde betingelserne for at ”stå til rådighed”: tilmelde jobnet.dk og udfylde CV, kunne starte i fuldtidsjob med dags varsel, frigørelsesattest (skal indsendes inden for 5 uger). Normalt skal man også søge jobs, men pga. Covid-19-situationen er der for øjeblikket særlige regler, som er beskrevet neden for.
  • Ansøge om dagpenge hos A-kassen: udfylde ledighedserklæring og efterfølgende dagpengekort (hver måned)
  • Dagpengene svarer til 160,33 timer om måneden (ved max-sats 19.083 kr. om måneden, svarende til ca. 119 kr. pr. time), og man bliver modregnet for de timer man arbejder (skrives på dagpengekortet og tjekkes af A-kassen op i mod arbejdsgiverens indberetning til skat).
  • Der skal være mindst 14,8 timer med dagpenge i en måned, for at der kan udbetales dagpenge.
    Det betyder, at der ikke kan være mere end ca. 145 timer arbejde om måneden svarende til ca. 33 timers arbejde om ugen. Det er ikke således, at man ikke må arbejde mere end det antal timer, men hvis man gør, bortfalder dagpengene for de sidste timer i den måned.
  • Indplacering og forbrug af dagpengeperiode: 2 års dagpenge som skal bruges inden for 3 år
    Pt. er ”forbruget” af dagpengeperiode stillet midlertidigt i bero, og der er mere på vej så følg med om nye midlertidige regler som følge af Covid-19-situationen.
  • 30 ugers begrænset dagpengeret med supplerende dagpenge. Vær opmærksom på om du tidligere har fået supplerende dagpenge og allerede brugt nogle uger.
    Pt. er ”forbruget” af dagpengeperiode stillet midlertidigt i bero, og der er mere på vej så følg med om nye midlertidige regler som følge af Covid-19-situationen.

B: Hvis den ansatte ikke vælger at melde sig ledig, ikke ansøger om de supplerende dagpenge og vælger at leve af deltidslønnen, er der ikke nogle A-kassemæssige konsekvenser (i første omgang).

Selv om man arbejder på deltid, fortsætter man med at være fuldtidsforsikret og betaler fuldtidskontingent, så længe man ikke selv vælger at lade sig deltidsforsikre, og man har i den situation stadig rettigheder som fuldtidsforsikret, hvis man opfylder almindelige betingelser:

Betingelserne for at få dagpenge (fuldtidsforsikrede)
Hvis man imidlertid senere alligevel bliver ledig, er der tre krav man skal opfylde for at  være dagpengeberettiget: Medlemskravet, arbejdskravet og kravet om at stå til rådighed.

Medlemskravet opfylder man hvis man har været medlem af en A-kasse i mindst et år, eller hvis man er blevet optaget som dimittend (nyuddannet).

Arbejdskravet opfylder man, hvis man har haft en indkomst på mindst 238.512 kr. (2020) inden for de seneste 3 år samtidig med, at man har været medlem af en a-kasse. Man kan max medregne 19.876 kr. pr måned (2020).

Rådighedskravet er beskrevet særskilt neden for.

Dagpengesatsen: A-kassen skal endvidere tage stilling til med hvilken sats man skal have udbetalt dagpenge.

Den månedlige dagpengesats beregnes som gennemsnitslønnen for de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder. Gennemsnittet af indkomsten i de 12 måneder minus Arbejdsmarkedsbidraget på 8 % kaldes for en ”dagløn”. Man får i princippet 90 % af daglønnen i dagpenge. Dog kan man aldrig få mere end den højeste dagpengesats.

Da den højeste dagpengesats er 19.083 kr. om måneden (2020) betyder det helt konkret, at hvis man har tjent mere end  23.047 kroner (inklusiv 8% arbejdsmarkedsbidrag) i gennemsnit i de ”bedste” 12 måneder inden for de seneste to år, får man max satsen selv om man har været på nedsat tid. Hvis man har tjent mindre i gennemsnit i de ”bedste” 12 måneder, får man en beregnet sats svarende til 90 procent af lønnen (minus arbejdsmarkedsbidrag).

Arbejdsfordeling

Aftale om arbejdsfordeling i en virksomhed indgås mellem virksomheden og alle medarbejderne. Formålet med en arbejdsfordeling er at ”deles om arbejdet”, og giver virksomheden mulighed for at nedsætte arbejdstiden i en situation, hvor virksomheden er ramt af kortvarig arbejdsmangel, og dermed undgå opsigelser. De ansatte går ned i tid, og får kun løn for de dage, de arbejder.

De ansatte, der er medlem af en A-kasse og opfylder arbejdskravet, kan ansøge om at få supplerende dagpenge for de dage, de er ledige.

  • Ved aftale om arbejdsfordeling får man ikke karantæne, men kan få supplerende dagpenge med det samme.
  • Anmeldelsen om ledigheden sker til Jobcenteret i den kommune, hvor arbejdspladsen har adresse, ved udfyldelse og indsendelse af blanket (AB292 og AB293), som underskrives af både den ansatte og af arbejdsgiveren.
  • Man skal opfylde betingelserne for at ”stå til rådighed”: tilmelde jobnet.dk og udfylde CV, kunne starte i fuldtidsjob med dags varsel. ”Frigørelsesattest” fremgår direkte af ovenstående blanket AB292.
  • Ved arbejdsfordeling er der ikke krav om at man skal være aktivt jobsøgende i de første 6 uger (LAB-loven § 106). I det hele taget er der pt. særlige betingelser i forhold til rådighedskravet pga. Covid-19-situationen, se særligt afsnit neden for.
  • Jobcenteret giver besked om ledigheden til A-kassen, og den ansatte/ledige skal udfylde ledighedserklæring. Efterfølgende skal dagpengekort udfyldes (hver måned)
  • Dagpengene svarer til 160,33 timer om måneden (ved max-sats 19.083 kr. om måneden, svarende til ca. 119 kr. pr. time) og man bliver modregnet for de timer man arbejder (skrives på dagpengekortet og tjekkes af A-kassen op i mod arbejdsgiverens indberetning til skat).
  • Indplacering og forbrug af dagpengeperiode: 2 års dagpenge som skal bruges inden for 3 år. Forbruget af dagpengeperiode afhænger af hvorledes arbejdsfordelingen er aftalt.
    Pt. er ”forbruget” af dagpengeperiode stillet midlertidigt i bero, og der er mere på vej så følg med om nye midlertidige regler som følge af Covid-19-situationen.
  • 30 ugers begrænset dagpengeret med supplerende dagpenge. Obs. hvis den ansatte tidligere har fået supplerende dagpenge.
    Pt. er ”forbruget” af dagpengeperiode stillet midlertidigt i bero, og der er mere på vej så følg med om nye midlertidige regler som følge af Covid-19-situationen.
  • Hvis den ansatte ikke ansøger om de supplerende dagpenge, men vælger at ”leve af ” deltidslønnen, er der ikke nogle A-kassemæssige konsekvenser (i første omgang), men eventuelt først, hvis hun senere alligevel bliver ledig. Se ovenfor under B.

Særligt om rådighedskravet i forbindelse med A-kasse dagpenge

Selv om man har deltidsarbejde, skal man, for at kunne få de supplerende dagpenge, opfylde rådighedskravet, og stå ”fuldt til rådighed”. til et fuldtidsarbejde.
Dette indebærer bl.a.:

  • Man skal være tilmeldt jobnet.dk
  • Man skal udfylde og vedligeholde CV på jobnet.dk
  • Man skal kunne starte i fuldtidsjob med dags varsel. Hvis man fx har et deltidsjob omfattet af et opsigelsesvarsel, skal arbejdsgivere på en frigørelsesattest skrive under på, at den ansattes opsigelsesvarsel ikke gælder, hvis den ansatte finder eller får tilbudt arbejde til flere timer end de aftalte. (Der er en tidsfrist på 5 uger på fremsendelse af frigørelsesattesten til A-kassen.)
  • Normalt skal man også søge fuldtidsjobs (ved arbejdsfordeling dog ikke i de første 6 uger, ligesom der er særlige regler afhængig af, hvordan arbejdsfordelingen er aftalt) og kunne dokumentere dette, når A-kasse beder om det.
    Pga. Covid-19-situationen er dette krav suspenderet for øjeblikket, og der sker jævnligt ændringer på dette område, så følg med fx i dagspressen eller på faod.dk.
  • Normalt skal man deltage i ”ret- og pligt” møder og aktiviteter i Kommunens Jobcenter og i A-kassen.
    Pga. Covid-19-situationen er der for øjeblikket særlige regler med ”minimal indsats”. Også på dette område sker der jævnligt ændringer, så følg med fx i dagspressen eller på faod.dk.

Særligt om efterløn mv.

Hvis den ansatte er tilmeldt efterlønsordningen og nærmer sig (eller har opnået) efterlønsalderen, bør hun søge individuel rådgivning (A-kasse eller FAOD).

Der kan således være konsekvenser i forbindelse med nedsat tid, som kan afhænge af den individuelle situation. Fx i forhold til retten til efterløn, optjening til favorabel ordning og optjening til skattefrie præmier.