Nyhed

‘Så toner jeg frem på skærmen fra et hjørne af mit spisebord’

Ulrik Stylsvig Madsen vejleder sine studerende hjemme fra spisebordet. Foto udlånt af Ulrik Stylsvig Madsen.

På KADK står efterladte modeller i tomme tegnesale, og studerende og undervisere er ved at udvikle et nyt virtuelt studiemiljø. De står sammen om at få hverdagen til at fortsætte og er trods den nye fysiske afstand pludselig trådt ind i hinandens private sfærer.

Af Kamilla Bøgesø Kjærgaard

Fredag den 13. marts kl.12 blev KADK, som alle øvrige uddannelsesinstitutioner, midlertidigt lukket. Skolen blev aflåst, alarmen tilsluttet, og lærere og studerende måtte hurtigt omstille sig til en helt ny hverdag og undervisningsform. Lektor på KADK Ulrik Stylsvig Madsen fortæller her om det nye virtuelle studiemiljø.

– Vi er gået fra at være en meget fysisk skole, hvor de studerende har deres hverdag og opholder sig rigtigt meget, til at de ikke har adgang til skolens faciliteter, til tegnesalene og til meget af deres materiale. Og fra at have set sig selv som en del af et fællesskab, sidder de nu alene med deres projekter. Det tror jeg er en af de største udfordringer, siger Ulrik Stylsvig Madsen, som sammen med Anne Beim er programansvarlig for kandidatprogrammet Bosætning, Økologi og Tektonik på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

De 65 kandidatstuderende på programmet var kommet godt i gang med semesteret. De havde skrevet programmer og lavet den indledende research til deres projekter, og de var begyndt at bygge skitsemodeller og store kontekstmodeller, der fyldte tegnesalene. Hver uge mødtes de i vejledningsgrupper og diskuterede projekterne.

– Vi har normalt en arbejdsgang, hvor vi mødes i vejledningsgrupper en gang om ugen, to vejledere og en gruppe på 6-7 studerende. Måden vi vejleder på er meget koncentreret om dialog og at alle byder ind i diskussionen. Det er pludselig blevet noget, der skal foregå i et digitalt, virtuelt rum, siger Ulrik Stylsvig Madsen.

Heldigvis er det gået overraskende godt, fortæller han, men der er en dimension, der går tabt, når man som arkitekt er vant til at have materialet i hænderne:

– De studerende oploader deres materiale på en fælles server, og så diskuterer vi det med dem over Skype. Det fungerer egentlig bedre, end jeg lige havde frygtet. Der er selvfølgelig en del der går tabt, som er den der direkte relation, man kan have ved at sidde omkring et fysisk materiale og diskutere det. Nu bliver det nogle tegninger på skærmen, vi diskuterer ud fra.

Professionelle relationer fra vores private rum

Selvom forsamlingsbegrænsninger og hjemmearbejdspladser betyder, at man på alle mulige måder er kommet på afstand af hinanden, er man også kommet tættere på hinanden, oplever Ulrik Stylsvig Madsen. For pludselig er vi trådt ind i hinandens private rum.

– Der er sket det, at ens professionelle liv er flyttet ind i privatlivet. På en måde, som er ret mærkelig,” siger Ulrik Stylsvig Madsen med et grin.

– Når jeg vejleder mine studerende, gør jeg det fra et hjørne af vores spisebord, hvor jeg så toner frem på skærmen, og de toner frem fra deres kollegieværelse, som er fyldt med modeller. Lige pludselig træder vi tættere på hinanden som privatpersoner, og det er der ikke noget galt i, men det er ny sfære at træde ind i sammen, siger han og tilføjer:
 
– På en måde er det måske meget fint, at vi træder ind i det rum sammen, for der er også et behov for at diskutere nogle større frustrationer, som er mere personlige og ikke kun handler om deres projekt.”

Især de afgangsstuderende er i en presset situation og usikkerheden fylder en hel del, fortæller han:

– Der er en stor frustration blandt de studerende over ikke at vide, hvornår denne her situation ophører. Kommer vi overhovedet til mødes mere i det her semester? For gør vi ikke det, bliver det en helt anden måde at tænke studiet på. Lige nu er der er håb. Vi ved nok godt, at det bliver mere end 14 dage, men kunne det mon bare være en måned eller halvanden…” (interviewet blev lavet lige inden nedlukningen blev forlænget. Red.)

Men ellers oplever Ulrik Stylsvig Madsen stor forståelse. Man vil gerne komme igennem det her sammen på en god måde.

– Det, der har været den positive del er, at alle har taget det meget roligt og er indstillet på at komme så godt som muligt igennem det her. Ingen panik eller dårlig stemning. Og mine kolleger har virkelig kastet sig ud i at få skabt de bedste mulige rammer om de studerendes studier. Flertallet af dem er også ude i praksis, hvor de også sidder med store udfordringer. Men de prioriterer at afsætte den fornødne tid til de studerende og har valgt at investere den tid, det kræver, i en presset situation, hvor der er lidt undtagelsestilstand også ude i hjemmene.

 

Læs også vores interview med de to afgangsstuderende fra Ulrik Stylsvig Madsens program, der forsøger at få gruppearbejde til at fungere over Skype, og hvor usikkerheden om deres afgangsforløb trænger sig på.