Medlemsportræt

Glæden ved at hoppe ud på dybt hav

Da Lisa Marie Gerdes på 5. semester valgte at tage på udveksling fra KADK til USA, var det for at udfordre sig selv fagligt og udvide rammerne for sit arbejde med arkitektur. Det kom hun til! Og hun fik mulighed for at studere på en af USA's mest eftertragtede arkitektskoler.

På en af USA's mest eftertragtede arkitektskoler fik Lisa Marie Gerdes modet til at slippe jagten på den personlige præstation og give sig hen til den kreative arbejdsproces.

Af Kamilla Bøgesø Kjærgaard
Alle fotos er privatfotos, udlånt af Lisa Marie Gerdes.

En efterårsdag i 2018 sidder Lisa Marie Gerdes i kantinen på Rhode Island School of Design og med stor præcision sætter hundredevis af tegninger sammen i sekvenser, der skal blive til en animationsfilm. Hun sidder der i næsten tre uger, bøjet over computerskærmen, hvor prikker langsomt former sig til vanddråber, der fryser til is og bliver til fine snefnug, der forvandles til en farefuld supersnestorm…

Hun spiser i forvejen alle sine måltider på skolen, så hun behøver ikke forlade sit projekt for andet end at tage hjem og sove nogle få timer hver nat.

Lisa Marie Gerdes’ semesteropgave handler om havet, og hendes underviser har opfordret sine studerende til at gå åbent og undersøgende til opgaven. Der er ikke stillet krav til afleveringens form, og ingen er blevet bedt om af lave ophængningsplaner forud for processen. Projektet skal have lov til at udvikle sig uforudsigeligt. De studerende bliver primært bedømt for deres arbejdsproces, og den egentlige eksamen fylder kun en brøkdel af deres samlede karakter. Lisa Marie Gerdes arbejde har ledt hende til at udforske arkitekturens sprog i et helt nyt medie.

Lisa Marie Gerdes håndtegnede animationsfilm under udvikling.

”Skolen udbyder 7-8 såkaldte Advanced Studios hvert semester, og jeg fik min 1. prioritet, som var et rimelig syret studio med en vildt dygtig kvindelig professor, Kyna Leski. Emnet var havet – gennem arkitekturens sprog at formidle havets budskab i forhold til klimaforandringer og få mennesker til at få en følelsesmæssig relation til havet. Det havde ikke noget med det byggede miljø at gøre, og det har jeg ikke prøvet før. Jeg fik virkelig oplevelsen af, ’hold da op, arkitektur er virkelig mange ting’,” fortæller Lisa Marie Gerdes.

Du skal vove at opsøge det ukendte

Det var som antydet et ret abstrakt og filosofisk projekt, men forløbet blev alligevel ekstremt lærerigt i forhold til hendes praksis og arbejdsmetode, fortæller Lisa Marie Gerdes. Hendes underviser har skrevet flere bøger om den kreative arbejdsproces og opfordrer sine studerende til at udforske deres materiale, uden at have en klar idé om, hvilket resultat, de skal ende med.

”Hvis man allerede fra starten tænker på, at man skal præstere og levere et bestemt resultat, så begynder jeg i hvert fald altid at tænke, ‘hvor kan det føre hen?’, ‘hvor vil jeg gerne have, det skal føre hen?’. Så lukker jeg allerede ned for processen. Men når ens lærer ikke engang vidste, hvor man skulle hen, og understregede at det var helt fint, det måtte vi finde ud af sammen, så tænkte jeg, okay, så bør jeg nok heller ikke vide det,” siger Lisa Marie Gerdes og fortæller, hvordan det gjorde hende mere bevidst om den arbejdsmetode, som kan være svær at beskrive og gribe fast om.

”Det kan godt være skræmmende at sidde og tænke, ’jeg ved ikke, hvad jeg laver! Det her er jo ikke en metode, jeg fumler bare rundt.’ Men det ER en metode. Det er en måde at opsøge det ukendte på. Og jeg lærte at være der i processen, hvor jeg er lige nu. Når man udforsker et materiale, når man stiller det op på nogle bestemte måder, når man er præcis omkring en geometri eller hvordan noget virker i verden, så går det op for en, at lige nu er jeg faktisk akademisk og præcis og studerer. Jeg render ikke bare forvirret rundt. Og lige pludselig opstår der ting i materialet, uden at det var det, man sigtede imod,” siger Lisa Marie Gerdes.

Hun oplevede også, at hun med den bevidsthed kunne lægge lidt afstand til projektet, så det ikke blev så personligt.

”Jeg synes godt, det kan være hårdt i det her fag, at man er så meget i det selv, at det er meget personligt. Så det med at tage mig selv lidt ud af det og give mere plads til materialet, det ville jeg gerne prøve. Det handlede om havet, ikke om mig. Det gav en kreativ frihed at pille mine egne intensioner lidt ud af projektet,” siger hun og tilføjer:

”Nu kunne jeg også nemmere sige til mig selv, det her handler kun om læring for mig, jeg er ligeglad med min karakter. Sådan havde jeg det ikke altid, før jeg tog afsted.”

De udvalgte

Rhode Island School of Design, i daglig tale kaldet RISD (Riz-dee), ligger 3 timers kørsel nord for New York City i USA’s mindste stat, Rhode Island, i byen Providence. Der er ca. 2500 studerende på skolen, hvoraf langt de fleste kommer fra verden uden for USA, især fra Asien. De færreste amerikanere kan betale de ca. USD 60.000 det koster om året at gå på skolen – med mindre man er en af de ni udvekslingsstuderende, der bliver optaget hvert år, håndplukket blandt ansøgere fra 40 partnerskoler i verden, heriblandt KADK.

Da Lisa Marie Gerdes mødte op på RISD i efteråret 2018 sammen med de otte andre udvekslingsstuderende, fik de at vide: ”det her er ikke for sjov, I er specielt udvalgt fordi, der er nogen, der har set jeres portfolie og regner med, at I kan bidrage.”

”Det var lidt ærefrygtindgydende, men det var også fedt,” siger Lisa Marie Gerdes, stadig med et ekko af forventningsglæde i stemmen.

Som studerende på RISD behøver du stort set ikke at forlade campusområdet, der ligger spredt rundt om i den gamle del af Providence. Det gjorde Lisa Marie Gerdes også kun sjældent. Hun spiste alle måltider på skolen og tog nærmest kun hjem for at sove eller få en social pause.

På instituttet blev hun første dag sat over for fire undervisere, der så på hende og spurgte ”hvad kan vi gøre for dig?” Hun blev helt paf. Nok er skolen en af USA’s mest eftertragtede arkitektskoler, men det kom alligevel bag på hende, hvor mange ressourcer, der er til rådighed for de studerende. Ikke bare i form af faciliteter, men af undervisernes tid.

”Du fortæller, hvad du gerne vil, og så gør de, hvad de kan for at få dine drømme til at gå i opfyldelse. Det var en meget vild oplevelse,” fortæller hun.

”Først tænkte jeg, kan jeg nu leve op til det her, når alle ved, hvad RISD er for en skole? Men det kunne jeg godt. Jeg havde virkelig noget at byde ind med, og det var fedt at opleve. Det står meget klart for mig nu, hvad jeg har lært af mine undervisere på KADK, fordi jeg derovre mødte nogen, der var virkelig dygtige, men som ikke kunne det samme.”

Arkitektur som prestige- eller samfundsprojekt

Det er især den samfundsmæssige diskussion og opmærksomhed på kontekst, Lisa Marie Gerdes oplevede som en stor styrke, hun havde med. Når hun fortalte de andre studerende, at hun sagtens kunne forestille sig at arbejde for EU eller FN, så de undrende på hende. De forstod ikke, hvordan man kan arbejde som arkitekt sådan nogle steder.

”Jeg er meget optaget af samfundet, og min tilgang til arkitektur er, at jeg gerne vil gøre en forskel. Det er derfor, jeg valgte det her fag. Det oplevede jeg ikke derovre. Det var ikke noget, de andre studerende snakkede om. De var meget kreative og ville gerne arbejde på sådan en stjernetegnestue. De studerende fra Asien ville allerhelst til Europa. Det var meget prestigedelen af arkitektur, de var optagede af,” siger Lisa Marie Gerdes.

De var 14 på Lisa Marie Gerdes hold, og hun var den eneste udvekslingsstuderende. Tre var amerikanere og resten var fra Asien – de fleste fra Kina, nogle fra Sydkorea og en fra Indien. Med en studiepris på USD 60.000 om året, kommer de studerende typisk fra meget velhavende og privilegerede baggrunde. Og Lisa Marie Gerdes kunne ikke lade være med at tænke på, hvad det betyder for deres tilgang til arkitektur.

”Hvem er det vi bygger til som arkitekter, hvis dem, der bliver uddannet arkitekter i USA, er så privilegerede selv? Det kom jeg i hvert fald til at tænke på. De fleste på mit hold kom fra meget privilegerede forhold og var vant til, at deres forældre betalte alt for dem. Det var tydeligt, at de var meget velhavende og tilhørte eliten, hvor de kom fra. Men de så det vist ikke helt sådan selv. Når jeg talte med dem om det, sagde de, at nej, de forstod godt ’folket’, men mange kom bare fra samfund, som er meget mere opdelt, end vores. De forstod slet ikke, at jeg levede af SU og legater, jeg havde søgt, og at mine forældre ikke understøttede mig. Det er bare en anden verden.”

Sindssygt travl men aldrig stresset

En af grundene til at Lisa Marie Gerdes valgte at søge ind på RISD var muligheden for at kunne tage fag på andre fakulteter. Skolen har 20-25 meget specialiserede linjer inden for hovedsageligt arkitektur, design og landskabsarkitektur. Men også film og animation og stort set alle kunstarter. Kravet fra KADK var, at hun skulle tage halvdelen af sine ECTS point inden for arkitektur, resten kunne hun tage på andre fakulteter, så længe det var relevant. Hun valgte keramik og grafik.

På RISD kan du studere stort set alle kunstarter. Her er Lisa Marie Gerdes i grafikværkstedet.

”Jeg tænkte, at hvis jeg skulle arbejde med noget så abstrakt, som vi gjorde i mit Advanced Studio, så havde jeg brug for at have noget konkret ved siden af. Noget hvor, når jeg laver et grafisk tryk eller drejer en kop, så er den lige der. Det er 1:1, håndgribeligt og ikke en repræsentation af noget andet.”

”Det var helt vildt frugtbart at have de forskellige fag med så forskellig karakter. Jeg havde sindssygt travlt og holdt kun fire fridage på hele semesteret. Jeg arbejdede 12-16 timer i døgnet, men jeg følte mig aldrig stresset. Netop fordi jeg ikke kun havde ét projekt. Jeg havde aldrig den der følelse af at sidde fast. For sad jeg fast et sted, så gik bare over på værkstedet og blandede nogle glasurer f.eks., og så kunne jeg komme tilbage til det senere. Ved at lave noget andet kreativt, som var beslægtet, hvor jeg brugte noget af det samme i min hjerne men på en anden måde, så opstod der pludselig nogle nye ideer.”

’Jeg har fundet mig selv’

RISD er et åbent campus, som ligger i spredte bygninger rundt omkring i den gamle del af Providence. Den del af byen er anlagt af europæiske nybyggere og er hovedsageligt træhuse i en blanding af stilarter. Lisa Marie Gerdes havde tre arbejdsborde, tre forskellige steder, og det længste hun nogensinde var væk fra skolens område var, når hun gik til fitness oppe på Brown University, som er byens største universitet. Hun boede også lige uden for campus i en lejlighed sammen med en anden studerende.

I dag har Lisa Marie Gerdes netop afsluttet sin bachelor og opholdet på RISD fik stor indflydelse på hendes bachelorprojekt. Sammen med to medstuderende, der også lige var kommet hjem fra udveksling, valgte hun at lave sit projekt som gruppearbejde. Og en del af projektet skulle handle om at udforske og beskrive deres arbejdsmetode.

”Vi talte alle tre om, at vi havde brug for at miste det individuelle ejerskab. At ejerskabet skulle handle om noget andet end, ’det her er MIT projekt’. Og vi kunne allerede fra begyndelsen mærke, at det gjorde os mindre stressede,” siger Lisa Marie Gerdes.

Hun har også opdaget værdien af at involvere andre fagligheder i sit projekt. På RISD havde de flere gæstekritikere og eksperter på besøg i hendes Advanced Studio, end de var studerende på holdet, og ofte, når hun spurgte sin underviser om noget, hun ikke selv kunne svare på, sagde hun, ”det ved jeg ikke, men jeg ved, hvem der gør. Ham får jeg lige fat i.” Det har Lisa Marie Gerdes taget til sig, fortæller hun:

”Jeg er blevet meget bedre til at opsøge folk udefra og har allerede i forbindelse med vores bachelorprojekt været i kontakt med folk, der ved noget, vi kan bruge. Noget der ikke direkte handler om arkitektur men om brugeren eller en anvendelighed. Først tænkte jeg, ’det kan man da ikke, det er der da ingen, der gider.’ Men folk er vildt søde og åbne og vil meget gerne bidrage. Men før man finder ud af det, tror man, at man skal finde ud af alting selv.”

Studiebyen Providence har godt 180.000 indbyggere og er omtrent på størrelse med Odense. Der er fem universiteter, hvor Ivy Leage universitetet Brown University nok er det mest berømte. Byen ligger 45 min. fra Boston og tre timer fra New York City.

Lisa Marie Gerdes vil anbefale alle, der har mulighed for det, at tage på udveksling, eller på anden måde rejse ud og få nye perspektiver på studiet og faget.

”Jeg lærte vildt meget af mit udvekslingsophold. Jeg føler, jeg har fundet mig selv i noget, der ikke er en helt klassisk arkitektrolle. Jeg kan sagtens se mig selv arbejde på en tegnestue, men jeg kan bare også godt se mig selv arbejde nogle andre steder. Og nu har jeg faktisk fået troen på, at det kan lade sig gøre. På RISD fik jeg mulighed for at prøve nogle nye ting, og jeg har virkelig fået den bredde på mit studie, som jeg i lang tid har tænkt, at jeg gerne ville.”


Om Lisa Marie Gerdes
  • Er arkitektstuderende på KADK, hvor hun startede i 2016.
  • Har taget sin bachelor på Institut for Bygningskunst og Kultur, programmet Finder Sted.
  • Var på udveksling på Rhode Island School of Design (RISD) i efteråret 2018.
  • Lisa Marie Gerdes holder nu studiepause og er startet som fuldmægtig i Slots- og Kulturstyrelsen, hvor hun skal arbejde, indtil hun vender tilbage til kandidatstudierne.


Finansiering og legatsøgning
  • Lisa Marie Gerdes finansierede sin rejse og ophold i USA med sin SU og legatmidler.
  • Selve uddannelsen skulle hun ikke betale for, da RISD og KADK har en udvekslingsaftale.
  • Lisa Marie Gerdes har tidligere delt sine mange gode råd og tips til legatsøgning, og hun har lovet at gøre det igen den 10. oktober. Læs mere om arrangementet og sæt kryds i kalenderen!