OK-18

Frist for svar på skema om konfliktlån er udsat

Du kan stadig nå at svare på spørgeskema om konfliktlån og nedsat kontingent. Frist 13. maj kl. 24.

Du kan stadig nå at svare på det spørgeskema FAOD har sendt om konfliktlån og nedsat kontingent og få penge til tiden. Da konflikten er udsat vil konfliktlån først ske i maj. Fristen for svar er derfor også udsat til søndag den 13. maj klokken 24. 

Du skal svare på spørgeskemaet for at få nedsat kontingent efter en konflikt, da vi har brug for dine lønoplysninger. Du skal derfor svare, selv om du ikke ønsker konfliktlån. Er du ikke omfattet af konflikten, kan du krydse det af i skemaet. 

Du får en kvittering om nogle dage
FAOD sender en af de kommende dage en kvittering til de medlemmer, som har svaret på skemaet inden mandag 16. april 2018 klokken 9.30.
Hvis du udfylder skemaet på et senere tidspunkt får du også en kvittering, men der går lidt længere tid. Det gælder også, hvis du har bedt om at få eftersendt mailen med skemaet.  

På grund af travlhed i sekretariatet kan der gå lidt tid før du modtager en kvittering.  

 

Er du sygemeldt, på barsel eller orlov
Er du sygemeldt på enten fuldtid eller deltid  under konflikt skal du angive det i skemaet. Det samme gælder hvis du er på barsel eller orlov uden løn.  

Du har ret til konfliktlån og vil blive kontaktet af forbundet, hvis du svarer på skemaet.