FEDT OG FRYNS

Fedt lidt for chefen og få mere i løn

Det kan betale sig at fedte for chefen. Foto: Anita Corpas / FAOD.

Du forhandler løn døgnet rundt, forbered dig og insister på at komme til fadet hvert år.


SPØRG ULLA

Bank i bordet. Det kræver knofedt at forhandle løn, og indkalder din chef dig ikke hvert år, skal du invitere dig selv.

Forbundet Arkitekter og Designers brevkassejurist Ulla pixi-forklarer på sin helt egen måde, hvordan medlemmerne kan udnytte mulighederne i Arkitektoverenskomsten.

Se videoen og FØLG MED under Fedt og Fryns 


Du har krav på at forhandle løn hvert år, hvor din indsats, ansvar, erfaring og uddannelse i centrum. Vælger ledelsen at hæve alle ansattes løn, i stedet for at forhandle med den enkelte, eller gør ledelsen ingenting, skal du bede om at forhandle din løn. 

Du skal vide, hvad du skal gøre for at få mere i løn, og svaret skal fremgå af virksomhedens lønpolitik. Får du nej, har du krav på en skriftlig begrundelse for, hvad der skal til for at få mere i løn. 

Fedt lidt for chefen
Du forhandler løn året rundt,og du skal hele tiden forberede dig og samle skyts til, at du skal forhandle næste gang. Skriv løbende dine resultater ned, og gør din chef opmærksom på dine opgaver, ansvar og indsats. 

Brug lønstatistikken og TR
Brug DIs lønstatistik og tabellerne opdelt på  anciennitet, køn og stillingkategorier.
Lønnen i tabellerne er inklusiv eget pensionsbidrag men eksklusiv arbejdsgivers bidrag på 8,67 procent. 

Brug tillidsrepræsentanten, som ved hvad lønnen er på din virksomhed.

Læs også
Kom nu til lønfadet
Lønnen skal op ved første job