Nyhed

Der er behov for et dansk designnævn

Arkivfoto: Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2019 på Nordatlantens Brygge. Foto: Kamilla Bøgesø Kjærgaard

Anne Blacks sag mod Netto har rejst flere centrale og principielle spørgsmål om designeres retssikkerhed. For i hvor høj grad har designere reelt mulighed for at håndhæve retten til deres eget arbejde? Et fagligt 'tvistnævn', der kan behandle kopisager, er mere aktuelt end nogensinde før.

Af Kamilla Bøgesø Kjærgaard

Der er behov for at løse konflikter billigere, hurtigere og mere effektivt på arkitekt- og designområdet. Flere helt aktuelle sager om kopiering af danske designere er tydelige beviser på det.
Siden 2019 har FAOD sammen med en række andre organisationer og advokater arbejdet for at etablere et designnævn – et fagligt ‘tvivstnævn’, der kan behandle kopisager langt hurtigere, mere effektivt og ikke mindst billigere end en langtrukken retssag.

– I andre nordiske lande har de haft den slags nævn her i mange år. Jeg mener, det er meget positivt, hvis vi nu også kan få det i Danmark, udtaler Morten Rosenmeier, formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), i en pressemeddelelse.

Hvorfor?

Arkitektur, design og kunsthåndværk er beskyttet af ophavsret, designret og af markedsføringsloven. Men på trods af at Danmark kan bryste sig af et af de højeste beskyttelsesniveauer for design, er det dyrt og tidskrævende at håndhæve sine rettigheder.
Designere, kunsthåndværkere og arkitekter oplever ofte, at konkurrenter og andre virksomheder plagierer, og at virksomhederne slipper godt afsted med dette. Det kan ofte betale sig at kopiere, og flere store og massivt presseomtalte sager har i den seneste tid vist, at der for begge parter i sagerne er et reelt behov for et alternativ til de langvarige og dyre retssager.

Hvem er vi?

En kreds af branchens organisationer bestående af Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Akademikerne ved Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), Design denmark og Danske Kunsthåndværkere & Designere har sammen med en række advokater og designer Svend Onø siden starten af 2019 arbejdet tæt sammen med henblik på at etablere et privat nævn – Designnævnet – efter svensk model fra det private Opinionsnämnd, der er etableret af den svenske organisation Svensk Form.

Designnævnet skal løse konflikter nemt, hurtigt og billigt. Det skal bestå af arkitektur- og designkyndige samt jurister, som kan tage stilling til sager om plagiering, der indbringes for nævnet enten ensidigt af en designer/kunsthåndværker/arkitekt eller af begge parter i sagen.

Hvor langt er vi?

Arbejdet har stået på siden starten af 2019, og vi er kommet langt. Der mangler nu en afklaring af økonomien bag nævnet samt af den organisatoriske opbygning heraf.

Hvad er næste skridt?

Da det haster at få Designnævnet i luften, vil gruppen bag initiativet afholde et møde i august, hvor også andre interesserede organisationer opfordres til at deltage, således at Designnævnet kan blive så bredt funderet som muligt.

Læs også: Tvistnævn skal styrke designeres retssikkerhed


FAKTA OM ET KOMMENDE DESIGNNÆVN

Arbejdsgruppen bag nævnet

I arbejdsgruppen bag etableringen af et dansk ’tvistnævn’ sidder repræsentanter fra:

• Udvalget for Beskyttelse af Videnskabelig Arbejde (UBVA), et udvalg under Akademikernes Centralorganisation.
• Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD)
• Design denmark (Dd)
• Danske Kunsthåndværkere og designere (DKoD)
• Herudover deltager advokater med speciale inden for området.

Nævnet er kun vejledende, men…

Et kommende ’tvistnævn’ vil kun have en vejledende funktion og deres afgørelse kan ikke gennemtvinges ved domstolene. Men erfaringer fra bl.a. Sverige viser, at hvis nævnet er nedsat med bred opbakning fra branchen, bliver nævnets afgørelser fulgt, da retten højst sandsynligt vil følge det sagkyndige nævns vurdering.

Hvorfor har vi ikke allerede et ’tvistnævn’ i Danmark?

Tidligere måtte en part i en sag ikke bruge en erklæring indhentet fra et uafhængigt nævn i en dansk retssag, med mindre modparten var enig. Men retsplejeloven blev i 2016 ændret, så det nu er muligt at fremlægge en erklæring i retten, indhentet fra eksempelvis et sagkyndigt nævn. Hvis blot erklæringen er indhentet inden sagsanlægget. Det har åbnet mulighed for at etablere et dansk ’tvistnævn’ i stil med det svenske ’opnionsnämnd’.