Nyhed

CAFx Program launch

Arkitekturfestivalen CAFx lancerer programmet for årets festival den 14. marts i Dansk Arkitektur Center. FAOD inviterer sammen med CAFx og Danske Landskabsarkitekter til flere arrangementer under festivalen.

Arkitekturfestivalen CAFx lancerer den 14. marts programmet for årets festival. Det sker hos Dansk Arkitektur Center (DAC) i BLOX, hvor der bliver budt på drinks kl.17-21. Og helt frisk fra tryk kan du få en programavis med hjem.

Heri kan du bl.a. læse om to arrangementer FAOD holder sammen med CAFx og Danske Landskabsarkitekter under festivalen, som løber af stablen i april.

Åbent hus hos SLA, København

Den 10. april inviterer vi, sammen med Danske Landskabsarkitekter, til åbent hus hos SLA – en af Europas førende tegnestuer inden for naturbaseret design, arkitektur og bæredygtig byudvikling. Her kan du få et indblik i SLA’s designfilosofi og DNA, møde en række af tegnestuens medarbejdere og høre om SLA’s projekter i bl.a. København, Aarhus, Oslo, Paris, Detroit og Shanghai.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Arrangementet foregår i København.

Læs mere og tilmeld dig

Åbent hus hos C.F. Architects, Aarhus

Den 11. april kan du komme til åbent hus hos C.F. Møller Architects i Aarhus, hvor du kan høre om de projekter, tegnestuen arbejder med for tiden. Vi byder på lidt godt til ganen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og netværke undervejs.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter og Aarhus Architecture Festival, AAFX.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.

Læs mere og tilmeld dig