Nyhed

Arkitektur med følelser og formål

Chris Precht tror ikke på, at teknologien skal redde os i kampen mod klimaforandringerne. Vi skal grundlæggende ændre vores mindset, mener han og forsøger gennem sin arkitektur at skabe forbindelser mellem os og naturen. Foto: Andreas Raun.

'Nu er det os, der skal skabe den fremtid, vi gerne vil leve i', siger 36 årige Chris Precht henvendt til sin generation af yngre arkitekter. Fra de østrigske bjerge skaber han international opmærksomhed med projekter, hvor arkitektur og natur væves sammen i ambitiøse og samtidig legesyge bud på nye måder at bo og bygge byer på.

Af Kamilla Bøgesø Kjærgaard

– Jeg kender ingen anden gruppe mennesker, som er så idealistiske som arkitektstuderende og helt nyuddannede arkitekter. Men når de kommer ud i virkeligheden og arbejder med projekter, hvis hensigt er at skabe økonomisk profit og ikke længere har et formål, så mister de modet, siger Chris Precht, da han torsdag den 30. oktober holder en af hovedtalerne på dette års Building Green i København.

Chris Precht er 36 år og tilhører, efter eget udsagn, den unge generation af arkitekter, som står over for historiens måske største udfordring: klimaforandringer. Hver generation har haft sine udfordringer, siger han, men han mener, at vi i dag står over for den største nogensinde. Hans generation er simpelthen defineret af klimaforandringerne, mener han. Og det definerer i høj grad formålet med Chris Prechts arkitektur.

For fem år siden var han medstifter af tegnestuen Penda i Beijing. Siden er han flyttet til de østrigske bjerge og har ændret tegnestuens navn til Studio Precht, som han driver sammen med sin hustru Fei. Her fra en afsidesliggende bjergside dyrker de deres egne grøntsager og skaber arkitektur, der giver mere plads til naturen og bringer fødevareproduktionen tættere på vores liv. En arkitektur, der skal tale til vores følelser, og som mennesker kan holde af. For holder du af en bygning, passer du på den, og det mest bæredygtige, vi kan bygge, er bygninger, der holder længe, mener han.

I modsætning til for fem år siden, hvor Chris Prechts ambition var at blive rig og berømt, er hans succeskriterie i dag at være ’en glad arkitekt, og arbejde med projekter, der har et formål,’ siger han.

Indtil videre har det placeret ham i top 40 på Dezeen’s Hotlist of Best Worldwide Architects de seneste to år. Og har kastet flere andre internationale priser og anerkendelser for unge arkitekter af sig.

Arkitekter kan ændre menneskers mindset

Chris Precht er født i Salzburg i 1983 og voksede op i de østrigske bjerge. Hans far var tømrer og byggede en Ferrari go-cart til Chris, da han var dreng. Han viser os en smalfilmslignende video, hvor han frygtløs suser ned ad den øde, svungne bjergvej. Hans far var også friklatrer, dvs. bjergklatrer uden sikkerhedsudstyr. Fra Chris Precht var helt lille tog faren ham med ud i naturen, og gennem faren oplevede han en følelsesmæssig og sanselig forbundethed med landskabet og naturen omkring sig.

Hans far døde i bjergene for fire år siden, og det er tydeligt, at han har været afgørende for Chris Prechts måde at opleve og forholde sig til verden på. Det, han lærte af sin far dengang, bliver fremkaldt i arkitekturen, han skaber i dag.

– Hvad jeg har lært af min far, som klatrer, er, at når han var i bjergene følte han sig lille og ubetydelig mellem de store bjerge, omgivet af evolutionen. Det gav ham et særligt mindset, han vidste, hvordan man forbandt sig med det naturlige miljø, siger Chris Precht.

Da faren døde læste Chris Precht i en nekrolog over ham, at han havde formået at skabe sin egen virkelighed, væk fra byen, væk fra alt, derude i naturen. Men det, mener Chris Precht, er helt forkert.

– Nej, det er snarere os, der har opfundet vores egen virkelighed inde i byen. Økonomier, grænser, nationer, religion osv. Min far var tættere på en objektiv virkelighed i naturen end de fiktioner, vi har skabt. Byer er designet til at fjerne os fra naturen, siger han og peger på, at for at skabe nogle mere bæredygtige løsninger, som mennesker også følelsesmæssigt kan relatere til, har vi brug for en bevidsthedsændring. Og arkitekter har en vigtig rolle at spille i den omstilling, mener han:

– Jeg er fem år som arkitekt. Så stadig en ‘todler’. Jeg er endnu ved at lære at gå og vakler derudaf med nysgerrighed og lærer noget nyt hver dag. Jeg er stadig i gang med at finde mit arkitektoniske sprog. Og jeg vil gerne tale til de unge arkitekter. Jeg tror ikke på dem, der siger, at løsningen findes i teknologien. Jeg mener, vi har brug for at ændre mindset. Det er vi trænede til som arkitekter, og vi kan komme til at spille en afgørende rolle. For vi er vant til at forbinde modsætninger: Økonomi og kreativitet, historie og fremtid, traditionelt håndværk og den nyeste teknologi, siger Chris Precht med en smittende oprigtighed.

Boliger og haver bliver vævet sammen i højden

Chris Precht ved, hvordan det er at bo en i megaby med tæt luftforurening. For fem år siden boede han i Beijing, og her begyndte han at eksperimentere med bambus som byggemateriale. Bambus er et af de hurtigstvoksende planter, som kan gro op til 4 cm i døgnet. Det er på et fantastisk materiale, fortæller Chris Precht, men også upraktisk. Og der findes ingen byggestandarter at læne sig op ad. Så ham og hans partner i tegnestuen Penda eksperimenterede gennem 3-4 år, før de begyndte at bygge rigtigt med bambus.

Inspireret af indianske tipi-telte, der kan slås op og tages ned igen uden at efterlade nogen spor og uden at gøre skade på byggematerialet, udviklede de et bygningskoncept med sammenbundne bambusstænger i et modelært system. Projektet er siden videreudviklet til bygningssystemet Farm House, der er højhuse, opbygget af enkeltmoduler, der sammenvæver bolig og haver, hvor man kan dyrke sine egne grøntsager.

Chris Prechts Farm House.

Forud for projektet havde Chris og hans team talt om, at byggeriet og landbruget er nogle af de mest forurenende sektorer. Kunne man kombinere de to områder i en ny type arkitektur? Samtidig var Chris Precht optaget af, hvor fremmedgjorte, vi er blevet over for vores fødevarer – de fødevarer landbruget producerer, men ofte i en helt anden del af verden. Vi aner ikke, hvad vi spiser, og hvor det kommer fra. Det var nogle af de tanker, der førte til udviklingen af Farm House, fortæller Chris Precht, og til forestillingen om, at en ny type bygninger måske kan skabe helt nye byer.

– Det er et forsøg på at skabe en ny slags bygninger med nogle andre processer i bygningerne, baseret på cirkulær økonomi og cirkulære systemer. Hvor f.eks. mad bliver til kompost og igen bliver til jord til at dyrke nye grøntsager i. Hvor man indsamler og genbruger regnvand… Måske kan det også være med til at skabe nogle helt andre bycentre. I dag er bycentre ofte defineret af kommercielle storcentre, banker og lign. Måske kunne de fremover blive defineret af sundhed, liv og adgang til grønt, siger Chris Precht.

Afslutningsvis vender han tilbage til spørgsmålet om ny teknologi.

– Vores byer vil blive mere smarte. Vi vil få mere data. Ingen tvivl om det. Men når vi ved mere, føler vi så også mere? I Kina tænker man på, hvordan man kan bringe nogle af byens kvaliteter ud på landet. Men hvordan kan vi bringe nogle af kvaliteterne fra landet ind i byen? Mere vildskab, mere stilhed, mere bevidsthed.

I The Farm House bringer Chris Precht naturen ind i byen og helt ind i vores boliger. Han vil gerne skabe en tættere forbindelse mellem os og naturen, og modarbejde den moderne fremmedgørelse over for, hvor vores mad egentlig kommer fra.

Læs mere om Chris Precht og Studio Precht

Læs mere om Farm House og tegnestuens øvrige projekter på deres hjemmeside.