Nyhed

ARKFOKUS 3/2008. Læs om: Stressfaktoren

“Hvorfor skal mennesker fx sygeliggøres eller kaldes for arbejdsnarkomaner, blot fordi de går op i deres job? Man er jo lykkelig, hvis man er så heldig at have et job, man brænder for. Tænk fx på forskere, iværksættere og andre såkaldte ildsjæle, som ikke har lyst til at lægge arbejdet fra sig.”

“Stress er blevet et overfladisk og intetsigende begreb, som dækker over al form for anspændthed og ulyst,” siger psykiater og speciallæge i voksenpsykiatri, Marianne Breds Geoffroy, der er forfatter til bogen “Hvem får stress – og hvorfor?” ARKITEKTFORBUNDET har talt med psykiateren, der mener, at stress hænger sammen med fobier, der igen hænger sammen med arvemassen – et udtryk for kropsligt ubehag og overreaktion i bestemte situationer.

Fejldiagnosticering er et fatalt problem, når man taler om stress på arbejdspladsen, mener psykiater Marianne Breds Geoffroy.
“Rigtig mange af os, ca. 20 % af befolkningen, har arvet en krop, der let får os til at føle ubehag eller ængstelighed, når vi fx skal sige noget i grupper eller holde oplæg for andre. Alene det at sidde til skue i et storrumskontor kan hos nogle give anspændthed og uro. Den slags ubehag bliver nemt rubriceret som stress – og det er uheldigt, for stress er ikke en egentlig diagnose, der gør os klogere på, hvorfor kroppen reagerer, som den gør,” siger psykiateren.

Svedeture, hjertebanken, koncentrationsbesvær og uro: De fleste af os kender et eller flere af symptomerne, og hovedparten af stress-behandlere påstår, at symptomerne alene skyldes stress, mener Marianne Breds Geoffroy – der er helt uenig.

“En stor del af befolkningen får kropsligt ubehag i forskellige situationer. De har en slags fobi, som kan være en belastning på jobbet. En fobi er udtryk for, at vores krop overreagerer i visse situationer. Det er en automatisk ‘kamp- eller flugtrefleks’, der bliver udløst, og som man ikke selv er herre over. Mange, der lider af fobier, skammer sig over det, fordi de føler, at de mister kontrollen over sig selv, og selvtilliden dermed får et knæk. Nogle ser det som et tegn på, at de ikke er gode nok, og frygter, at andre mennesker vil stemple dem som ‘mærkelige’, hvis de opdager, hvordan de har det i en fobisituation,” siger Marianne Breds Geoffroy og giver en række eksempler på dagligdagssituationer – som også er fobisituationer for visse af os. “Det er fobier, som spænder helt fra flyskræk, klaustrofobi i elevatorer og højdeskræk til dét at sidde til skue i et storrumskontor, at skulle sige noget i en gruppe, at spise frokost med kolleger, at skulle på eksternatkurser osv.”

De normale forskelligheder
Fobier, som man ikke vil delagtiggøre andre i, medfører en lavere ‘stresstærskel’, og derfor efterlyser Marianne Breds Geoffroy større åbenhed omkring problemet.
“Det ville gavne alle, hvis vi blev bedre til at tale åbent – ikke kun om vores små fysiske skævheder og skavanker som ondt i knæet efter skituren, lændehold osv – men også om de irriterende, sjove og mærkelige fobireaktioner, som ens krop er så fræk at belemre én med.”
Større åbenhed vil også gøre det lettere for arbejdspladsen at skabe gode forhold for de ansatte.
“Vi mennesker er forskellige, og der er behov for, at vi forstår, at det er normalt at have forskelligheder,” siger Marianne Breds Geoffroy, som synes, det er helt naturligt, hvis nogle føler sig ubehageligt til mode og får koncentrationsbesvær ved at arbejde i åbne kontorlandskaber.
“Undersøgelser peger på, at ukoncentrerede medarbejdere nok er et langt større problem for effektiviteten end selve sygemeldingerne,” forklarer psykiateren.

Ildsjæle – uden stress
Marianne Breds Geoffroy punkterer myten om, at travlhed nødvendigvis fører til stress.
“Hvorfor skal mennesker fx sygeliggøres eller kaldes for arbejdsnarkomaner, blot fordi de går op i deres job? Man er jo lykkelig, hvis man er så heldig at have et job, man brænder for. Tænk fx på forskere, iværksættere og andre såkaldte ildsjæle, som ikke har lyst til at lægge arbejdet fra sig. Uden ildsjæle ville mange fag ikke komme langt, og ikke alle får stress pga. af travlhed. Nogle får stress, hvis de keder sig og ikke er beskæftigede hele tiden – og nogle får stress af helt andre årsager end travlhed,” forklarer psykiateren.