Nyhed

Anne Black sag kan få betydning for hele designbranchen

På tirsdag falder der dom i Anne Blacks sag mod Netto, og der er meget mere på spil end spørgsmålet om, hvorvidt supermarkedskæden i 2016 kopierede og solgte tre produkter, designet af Anne Black. Sagen udfordrer, hvad det skal koste at misbruge en designers brand.

Af Kamilla Bøgesø Kjærgaard

Når der falder dom i sagen Anne Black vs. Netto på tirsdag i Sø- og Handelsretten, vil ikke bare designer og keramiker Anne Black holde vejret. Det vil store dele af designbranchen. For med sagen har Anne Black forsøgt at udfordre retspraksis for, hvad det skal koste at krænke – ikke bare en designers ophavsret men designerens brand.

Gennem tre år har Anne Black hævdet at Netto i 2016 kopierede og solgte tre af hendes produkter til spotpris og markedsførte dem, så de til forveksling lignede hendes. Netto har konsekvent afvist beskyldningen, og på tirsdag bliver sagen omsider afgjort.

Sagen har fået stor opmærksomhed i medierne, og Anne Black har virkelig formået at bruge den til at sætte fokus på nogle centrale og principielle spørgsmål i forhold til designeres retssikkerhed.

Satser stort for designernes sag

Anne Black er gået fra at være en lille keramiker på Vesterbro til at være en af de bedst sælgende keramikere i Danmark med mere end en million solgte produkter. Når man køber en vase eller en skål fra Anne Black køber man mere end et stykke keramik. Man køber alt det Anne Black står for og som hun gennem 20 år har bygget sin forretning op omkring. Bæredygtighed, social ansvarlighed, skandinavisk design og håndværk af høj kvalitet.

Keramiker Anne Black gik i 2016 viralt med videoen ‘Jeg føler mig kopieret’, hvor hun anklager Netto for at have kopieret og solgt tre af hendes produkter. Hun har med sagen formået at skabe stor opmærksomhed om designeres ringe mulighed for at beskytte deres designs. Foto: fra videoen.

Alt det er på højkant, når produkter, der til forveksling ligner hendes, pludselig står til salg for 39 kroner i Nettos tilbudsavis. Anne Black mener, hendes brand og renommé har lidt så stor skade, at det har fået konsekvenser for hele hendes forretning og mulighed for at sælge sit design fremover.

Derfor er der mere på spil end spørgsmålet, om Netto har kopieret tre specifikke produkter, og Anne Black har været villig til at løbe en stor økonomisk risiko for at få prøvet sagen ved domstolen.

Kort før jul afviste hun et forligstilbud fra Netto på en million kroner, på trods af, at sagen allerede havde kostet hende mere end 700.000 kroner alene i sagsomkostninger.

Hun håber at få hele brandaspektet belyst og anerkendt, og at det kan være med til at hæve niveauet for erstatninger, der som regel er yderst beskedent og slet ikke står mål med omkostningerne ved at føre en dyr og langtrukken retssag.

Anne Blacks mand og direktør i hendes virksomhed Jesper Moseholm fortæller, at de afviste Nettos forligstilbud, for at føre sagen på vegne af hele designbranchen.

– Vi sagde nej til tilbuddet vel vidende, det måske er langt mere, end vi får ved en dom. Vi gør det her for at løfte en agenda for alle danske designere. Man kan ikke have udvikling i dansk design, hvis ikke designerne kan håndhæve retten til deres eget arbejde, siger Jesper Moseholm.

Det er for risikofrit at kopiere

FAODs formand Peter Toftsø er helt enig. Han håber, at dommen på tirsdag for alvor vil sætte nye standarter for erstatningsudmålingen i denne type sager. For lovgivningen er god, mener han, men i praksis er den ikke afskrækkende, og den er for svær for designerne at få håndhævet.

– Hvis vi ikke snart får en principiel dom, der løfter erstatningsudmålingerne op på et helt andet niveau, så er designerne fredløse. Der er simpelthen frit lejde til at gå ud og hugge og stjæle fra dem, for det har ikke nogen konsekvens. Konsekvensen skal være en kompensation for designere, der afspejler deres reelle tab og omkostninger plus en bøde. Som andre steder i vores lovgivning, så skal det være strafbart at stjæle. Lige nu har vi et system, hvor det faktisk er en forretningsmodel, siger han.

Hvis producenter kan kopiere designere uden nævneværdige konsekvenser, skader det ikke bare designere som Anne Black men hele den danske designbranche, mener Peter Toftsø.

– Det er helt grundlæggende for designere, at de kan beskytte deres ophavsret. Det er det, de lever af. Hvis andre bare kan løbe med det, de har udviklet, så er der ikke nogen forretningsmodel i at være designer. Og så taber vi en meget væsentlig styrkeposition for dansk erhvervsliv, nemlig dansk design, på gulvet.


Sagen kort

Sagen drejer sig om en vase, en lågkrukke og en hænge-urtepotte, som Netto markedsførte i deres tilbudsavis tilbage i 2016 og solgte som spotvarer i butikkerne henover 14 dage.

Anne Black mener, produkterne er kopier af tre produkter fra hendes virksomhed, som blev solgt på samme tid. Og at Netto desuden i markedsføringen af produkterne har efterlignet hendes visuelle identitet.

Netto og producenten Ronald A/S hævder at produkterne er så generiske, at der ikke kan være tale om kopier, og at de derfor ikke har krænket designerens ophavsret.

Anne Black har stævnet Netto for tre millioner kroner plus sagsomkostninger.


Netto pynter sig med lånte fjer

På CBS er Anne Blacks sag mod Netto blevet en del af pensum på den nye kandidatuddannelse Strategisk Design og Entreprenørskab, der udbydes i samarbejde med KADK. Lektor og ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS Stina Teilmann-Lock bruger sagen i undervisningen, fordi den belyser problemer, som mange designere vil komme til at opleve.

– Vi ser mange sager, hvor loven har svært ved at beskytte designeres rettigheder. Anne Blacks sag er usædvanlig, fordi vi sjældent ser en lille designvirksomhed tage kampen op mod en stor spiller som Netto. De færreste har økonomisk kapacitet til at føre sådan en sag. Men problemstilingen er ikke usædvanlig, og det kan sagen være med til at forberede designerne på, siger Stina Teilmann-Lock.

Nettos tilbudsavis vs. Anne Blacks egne produktbilleder.

Hun er især spændt på at se, hvordan skaden på Anne Blacks brand bliver vurderet, når retten på tirsdag afsiger dom.

– Jeg tør godt sætte mine penge på, at der er tale om krænkelse i sagen, men hvor stor erstatningsudmålingen bliver, det er det, der skiller vandene. Hvis man udmåler erstatningen bare ud fra det salg Netto har haft, så får man ikke et retvisende billede af, hvad tabet har været. Når Netto sælger en serie keramikprodukter og markedsfører dem, så de til forveksling ligner Anne Blacks, så sælger de i virkeligheden Anne Blacks brand. De pynter sig med lånte fjer, siger Stina Teilmann-Lock.

Og hun understreger at brandet har afgørende betydning for en designers forretning:

– Brandet har rigtig stor betydning. Det er det, der gør at en designer kan sælge sine ting til højere priser end unavngivne ting. Design handler om mere end det enkelte produkt. Det handler om værdier, og det er kunderne gode til at afkode. Også gennem designerens visuelle identitet. Hvis det pludselig ser ud som om Netto har fået et restlager, eller designeren er begyndt at sælge hos dem til spotpris, så ryger hele den troværdighed, designeren har opbygget.

Anne Blacks brand har lidt skade, vurderer skønsmand i sagen

Anne Blacks advokat Johan Løje fortæller, at de har kunnet konstatere en voldsom påvirkning af Anne Blacks omsætning og renommé i kølvandet på Nettos salg af de tre produkter i 2016.

– Vi kan konstatere et tab, ikke bare på de pågældende produkter, men på hele kollektionen og hele forretningen. De første par år efter var nedgangen omkring fire millioner kroner, og Anne Blacks forretning er aldrig kommet tilbage på det oprindelige niveau, siger Johan Løje.

Under sagen bad modparten om at få en syns- og skønsmand til at vurdere de markedsøkonomiske forhold, dvs. om det virkelig har påvirket Anne Blacks forretning så meget. Torsten Ringberg, Professor, ph.d. ved Institut for Afsætningsøkonomi på CBS blev udpeget som skønsmand, og han skriver bl.a. i sin udtalelse:

Anne Black i sit værksted. Foto udlånt af Anne Black.

“Når generiske produkter forveksles med et dyrere brand og sælges til favørpris i et discountmarked butik/supermarked, så vil værdien af hele mærket (brandet) påvirkes negativt. Brands bruger signifikante beløb på at beskytte sig mod billige efterligninger, da sådanne skader både salget af det ’kopierede’ produkt samt brandets image og renommé generelt.”

”Det kan opfattes som om Anne Black forsøger at sælge ud af sin lagerbeholdning gennem Netto, hvilket forringer målgruppens interesse. Det vil sige, at et fremtidigt salg til sidstnævnte kundegruppe (kvalitetsbevidste kunder red.) dermed er tabt,” skriver Torsten Ringberg.

De udtalelser, mener Johan Løje, er meget klare og ikke noget, man tidligere har set.

– Hans udtalelser er meget skarpe. Den form for udtalelse har vi ikke i andre lignende retssager, siger Johan Løje og fortsætter:

– Det vi prøver at diskutere og gerne vil have retten til at forholde sig til, det er en situation, hvor salg af en kopi ikke bare er minus salg af en original, men en situation, hvor markedsføringen af kopierne gør, at kunderne hverken køber den ene eller den anden. Det spørgsmål har ikke tidligere været behandlet på samme måde.

Sagen kan komme til at danne præcedens

Hvis sagen også af domstolen bliver vurderet til at have principiel karakter, kan dommen på tirsdag komme til at danne præcedens. Anne Black og Jesper Moseholm håber at løfte erstatningsniveauet markant, og at dommen bliver en, andre designere kan læne sig op ad i fremtiden.

Men for at det kan ske, skal erstatningsbeløbet ikke bare være højt, så skal dommerne give en særlig begrundelse, fortæller Thomas Riis, professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet med speciale i ophavsret og erstatningsudmålinger.

– I de regler vi har for erstatningsudmålinger, handler det om, at man skal kunne dokumentere et tab. Det kan være vanskeligt, så domstolene sætter som regel beløbet på et relativt beskedent niveau. Om det vil lykkes Anne Black at få et stort beløb, det kan jeg ikke sige, men hvis det skal danne præcedens, skal der være en principiel udtalelse bag, siger han og uddyber:

– Hvis domstolen f.eks. udmåler et relativt højt beløb og siger, de er nødt til at udmåle så høj erstatning, for at det skal virke afskrækkende, så har det en betydning.

Domstolen er generelt mere forsigtige, når de udmåler erstatninger, end de behøver at være, mener Thomas Riis.

– Man kan godt kritisere domstolene for at være for konservative. Med de regler, vi har i dag, ER der mulighed for et bredere skadesbegreb. Man er måske lidt bagudskuende og forsigtig. Jeg mener egentlig at der er plads i reglerne til at turde mere, siger han.

Hvor langt Sø- og Handelsrettens fem dommere går i Anne Blacks sag, får vi svaret på på tirsdag. Vi følger op på sagen.

 

Læs også: ‘Tvistnævn’ skal styrke designeres retsikkerhed i kopisager

Læs også: Designer Anne Black tager kampen op mod Netto