Nyhed

Nye historier fra Paris

En lille gruppe arkitektstuderende fra Aalborg har den seneste tid skabt opmærksomhed med deres afgangsprojekt New Parisian Stories. Projektet tager udgangspunkt i den kommende olympiade i 2024, der afholdes i Paris, og som de studerende bruger som afsæt for at skabe social sammenhængskraft i en by, der er præget af sociale skel og uro

Bæredygtighed handler også om det sociale

Neematullah Azizullah, Sebastian Siggaard og Thomas Røn er ydmyge over opmærksomheden, som deres afgangsprojekt har fået. Arch Daily skrev tilbage i juli en længere artikel, hvor de fortalte om, hvordan de tre unge arkitekter vil forvandle et gammelt vandreservoir i Paris, Passy Réservoir, til et samlingssted for alle byens sociale lag. Tanken er at trække på Paris’ lange historie og samtidig skabe noget nyt, der kan være med til at genskabe en sammenhængskraft i en by, der de seneste år har været martret af terrorangreb og sociale konflikter.

– Vi prøver at skabe interaktioner mellem forskellige folk. Det synes vi skaber en bedre verden, når man er åben overfor folk, er generøs, siger Sebastian Siggaard, der følges op af Thomas Røn:

– Når vi ser på Paris’ historie, så oplever de tingene før alle os andre. De har jo haft en stor immigration i mange år og har nu den demografi, som mange europæiske storbyer nok vil få fremover. Så hvis man på en måde kan finde en ny måde at løse problemerne på dér, kunne det måske blive et eksempel for, hvordan man gør i andre storbyer.

I virkeligheden handler det om bæredygtighed, for selvom der bliver talt meget om bæredygtighed i arkitekt- og designbranchen i disse år, så har det ofte haft at gøre med klimaet. Og selvom klimabæredygtighed er vigtigt, så må den sociale bæredygtighed ikke glemmes, mener Thomas Røn.

– Klimaet er én snak, og så er der alt det, der sker med mennesker rundt om i verden. Men fra vores fag ved vi, at bæredygtighed også er en social ting. Og for os er det lige så vigtigt som klimaspørgsmålene, forklarer han.

Fra begyndelsen var det klart, at de tre ville lave en opgave om social bæredygtighed, men efter at have overvejet at fokusere på Chicago, faldt valget alligevel på Paris.

– Grunden til at vi valgte Paris var, at Sebastian kom med ideen om, at vi kunne bruge olympiaden til noget. Samtidig er der jo en masse immigrationsproblemer med, hvor mange, der kommer ind i Europa. Vi spurgte så os selv om, om vi kunne koble de ting sammen og gøre det her store event, olympiaden, til noget socialt, fortæller Neematullah Azizullah.

At samle mennesker

Udfordringen var at genskabe social sammenhængskraft i en by, der længe har oplevet dybe sociale skel, så hvordan gør man det? Neematullah, Sebastian og Thomas valgte at begynde med mad.

– Det handler om at samle folk mentalt og fysisk – at finde en masse ting, som folk kan interagere om. At få fanget folk med mange forskellige baggrunde og kulturer, og så er man nødt til at give dem noget, som de er interesserede i. Så vi forsøgte at finde på funktioner, som ville få folk til at komme ind og bruge huset, forklarer Sebastian Siggaard.

I deres undersøgelser fandt de ud af, at mens middelklassen og den øvre klasse flittigt bruger kulturhuse til at realisere sig selv, så var man nødt til at lede andre steder, hvis man også ville have den nederste klasse med hjemløse med.

– Vi prøvede at fange så bredt et spektrum af befolkningen som muligt. Men de funktioner, som vi har lavet skulle være specifikt for den gruppe, som vi har fokuseret på, så vi fangede både de hjemløse men også alle andre. Og en af de vigtigste ting, der kan samle folk, er det at spise, så vi har fokuseret meget på spiseområdet, siger Neematullah Azizullah.

Bygninger skal give noget igen

En central tanke for Sebastian, Neematullah og Thomas har været den, at deres bygninger skal give noget til det område, de bliver bygget i. Det handler om generøsitet og om at opdage, at det generøse har en værdi, der giver gevinst på lang sigt.

– Det at give noget tilbage til byen kan tit handle om noget med at skabe byrum ved at lave en hjørnecafé eller et eller andet. Man kan jo også være endnu mere ambitiøs og f.eks. tænke, at hvis man bygger Danske Banks nye bygning (ved Spanien i Aarhus, red.), hvorfor så ikke tage højde for, at du har tre væresteder og en nålepark lige hernede, spørger Thomas Røn og fortsætter:

– Måske de kunne have inkluderet området i deres bygning og dens uderum fremfor at virke afvisende, det ville nok have været vores tilgang til det. Selvfølgelig er der noget økonomisk med, hvordan det skal finansieres, men der er vi jo så heldige og naive, at vi stadig tror, at det kan man godt.

Sebastian Siggaard fortæller, at hvis man skal bygge bygninger, der giver noget tilbage til deres lokalområde, så er man nødt til at forstå de mennesker, som lever i området. Derfor brugte de også tid på at besøge Paris og snakke med borgerne dernede.

– Vi så det jo med vores egne øjne – vi så hjemløse, og vi oplevede livet fra deres side, og så arbejdede vi med det, uddyber Neematullah Azizullah.