Nyhed

Ny online-guide til dansk arkitektur

5.245 arkitektperler er repræsenteret i et nyt, online katalog.

Kataloget er udarbejdet af de to arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis, som har brugt de sidste ti år på arbejdet:

– Gennem min karriere har jeg stiftet bekendtskab med adskillige arkitekturguider i papirform, der er ganske gode på udgivelsesdagen, men et halvt år efter er de forældede. Derfor er en dynamisk guide på nettet, der til stadighed kan redigeres, at foretrække – selv om arkitekter stadig elsker flotte, velillustrerede papirbøger, siger Esben Larsen til Ingeniøren.

Guiden kan ses på www.arkark.dk, og man kan blandt andet finde berømte og berygtede arkitektperler som eksempelvis Vor Frue Kirke i København, men også mindre kendt arkitektur.