Nyhed

Når bygninger kan mærkes 

Af Anita Corpas, 
Komm.chef / FAOD

REVIEW: Måske du mærker enevældet rive lidt i sjælen, når de høje panserglasdøre automatisk viger for dig i førerbunkeren hos Dansk Industri.

Eller er du en af dem, der fornemmer historiens gys og storhed i gladiatorkælderen i Colosseum i Rom.

I hvert fald må du være ualmindelig forfrossen, hvis ikke du mærker, hvordan campusområdet foran det nye videnmetropol for sundhed og videnskab vil kunne være på en varm sommerdag fyldt med internationale studerende.

Til trods for at det nye Mærsk Tower er et 15 etages selvskyggende betonbyggeri beklædt med 3200 kobberskår og pakket ind i glas er hele ideen med åbenhed lykkedes.

Du føler dig straks velkommen.

At en samlet forskerby skulle åbne sig mod omverdenen var netop hovedideen, som Dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet oprindeligt er ophavskvinde til.

Syv år senere er dette topmoderne forsker- og uddannelsescentrum med afsæt i de nyeste teknologier og mest avancerede løsninger en realitet.
Og arkitektvirksomheden C.F Møller har succesfuldt fusioneret det lukkede forskerunivers med livet omkring Nørrebro, som helt tydeligt skal med til festen.

Råber på samarbejde
Selv for tonedøve råber rammerne på dialog og tværfagligt samarbejde. 

På hvert etageafsnit i bygningens kerne er et såkaldt forskertorv, hvor der er så lækkert at opholde sig, at faggrupper formentlig helt automatisk vil interagere socialt og udveksle ideer. 

I det store atrium tager den smukke vindeltrappe sin begyndelse og rejser sig i cirka 2000 formpressede stykker mdf beklædt med egetræsfinér op gennem niveauerne, hvor koøjer i gulvet søger for transparens i etageadskillelsen.

Og for ligesom at understrege folkeligheden, så er udsynet fra toppen af tårnet ikke forbeholdt direktion og dekanbosser. 

Området er i stedet friholdt til ophold, en cafe, udsigtspunkter, konferencefaciliteter og folk og fæ er inviteret.

Modstår rystetur

Samtidig er bygningen en af Danmarks mest energieffektive laboratoriebygninger med snart 1.500 m2 solceller. 

Tårnet kan opsamle 5 mio. liter regnvand til genbrug, kan modstå oversvømmelse og er testet for vind og rystelser.

P-pladser til 2350 cykler heraf de knapt 1000 i tørvejr understreger kærligheden til en biologisk cyklus. 

Endelig er der ikke sparet på teknisk finesse i de tre auditorier opkaldt efter markante personligheder ud i sundhed.

Som Stanford UNI

I det store auditorium med plads til over 500 tilhørere, opkaldt efter den danske nobelpristager Niels K. Jerne er der installeret lyd fra Meyer Sound. 

Anlægget har kostet 10 millioner kroner og findes kun lignende på Stanford University. 

80 mikrofoner opfanger al lyd, og sender den videre ud i 130 højtalere, hvilket muliggør tale hvor som helst i salen uden personbårne mikrofoner. 

Lignede brugervenlighed findes også i både Nielsine Nielsen auditoriet, opkaldt efter Danmarks første kvindelige læge, og Holst auditoriet, opkaldt efter en dansk læge- og tandlægefamilie.

A.P. Møller Fonden har gavmildt doneret 725 millioner kroner ud af de 1,5 byggemilliarder budgettet lyder på.

Mærsk Tower er tænkt med venlighed, tegnet med puls, opført med varme, men bygger nu engang på kolde kontanter.
Måske er navnet en lille pris for fremtiden at betale for nutidens generøsitet.

Totalrådgiver: C. F. Møller. Underrådgivere: Rambøll og SLA.
Mærsk Tower indviet den 18. januar 2017 af HM Dronning Margrethe II

Alt om Mærsk Tower

REVIEW er udtryk for forfatterens egen holdning og ikke nødvendigvis Forbundet Arkitekter og Designere