Medlemsportræt

ARKITEKT OG IDEALIST

Mød arkitekten og idealisten, forskeren og praktikeren, der vil bygge en forskel.

Af: Stine Munch-Nielsen 

”Efter at have afsluttet en bachelor i samfundsfag og u-landsstudier i London, begyndte jeg på Kunstakademiets Arkitektskole. Jeg ville lære at bygge en forskel – fremfor blot at snakke om det og diskutere Marx.” Citat arkitekt cand.arch. og Ph.d. Silje Margrete Erøy Sollien.

Silje har netop forsvaret sin ph.d. om planlægning i Afrika og de udfordringer, som  følger med. I dag underviser hun på KADK og glæder sig til at snart at komme igang med at omsætte sin viden til praksis. Webmagasinet har mødt Silje til en snak om de udfordringer, hun mødte som forsker i Afrika og til en snak om karriere, idealer, kaos og arbejdsliv.

Fra tegnestuearkitekt i København til forsker i Mozambique
Da jeg spørger Silje, om hun har planlagt sin karriere, bryder hun ud i latter. ”Nej det kan jeg ikke prale af. ”Men trods manglende planlægning, er det let at få øje på den røde tråd i Siljes arbejdsliv. Gennem vores snak, bliver det tydeligt, at hun har både mod og vilje til at træffe sine valg ud fra egne værdier og ønsket om at gøre en forskel.

”Et år efter min afgang, tog jeg til Afrika, hvor jeg var med til at starte det første danske projekt i Sierra Leone op, for den danske afdeling af Arkitekter Uden Grænser. På baggrund af min erfaring i Afrika, fik jeg, efter projektets afslutning, job på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor jeg stod for et internationalt og tværfagligt forskningsprojekt om byudvikling i Mozambique,” fortæller Silje.

”Jeg elskede kulturen og mit samarbejde med folk i Mozambique og ville gerne forsætte mit arbejde i Mozambique. Derfor besluttede jeg at søge et Ph.d. stipendiat fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Og det og fik jeg.

Fra Kulturarv til planlægning
Under sin ph.d., tilbragte Silje godt to år i det nordlige Mozambique, hvor hun bl.a. samarbejdede med Kulturministeriet og universitetet i Nampula om et projekt i kulturarv og byudvikling på øen `Ilha de Moçambique.´ En ø, som ligger i det Indiske Hav og som Silje vidste var kendt for sin lange byhistorie.
Som feltarbejder, var Silje tvunget til at inkorporere de politiske realiteter i området i sit projekt. Det betød, at hendes oprindelige projekt om kulturarv, bredte sig ud til at blive et projekt om planlægning i komplekse og ustabile byområder.

”Mit ønske var at arbejde med kulturarv, men projektet blev indgangen til at studere planlægning i Mozambique. Efter at have startet feltarbejdet, blev jeg hurtig klar over, at mikroøkonomiske interesser var mindst ligeså styrende for de endelige beslutninger omkring kulturarv, som de nationale og internationale politiske interesser. Det betød, at kampe mellem de lokale moskéer på Ilha de Moçambique, nye administrationsformer hos World Heritage Committee i Paris samt diverse ministerier i Maputo alle var lige vigtige at inddrage, for at få en samlet forståelse af kulturarvforvaltning på Ilha de Moçambique,” forklarer Silje.

 

“At tegne nabolagets historiebærende elementer fortæller hvordan man kan se kulturarvsværdier i byen. Ilha de Moçambique.”

“Nampula by vokser for tiden hurtigt, og markerne langt udenfor byen bliver for tiden udstykket til nye bosættere.”

 

Et samfund uden plandokumenter og ejendomsrettigheder
Da jeg beder Silje om at forklare, lidt mere om de komplekse og foranderlige samfundsforhold i Mozambique, bliver jeg et øjeblik i tvivl om, hvorvidt det er en arkitekt, planlægger, sociolog eller cand.polit, som jeg fået i tale. En ting er sikkert, vi har at gøre med en arkitekt og forsker, som forstår sig på samfundsforhold og politik.

”I Mozambique er der afsat meget få menneskelige, finansielle og ofte også politiske ressourcer til at udarbejde plandokumenter og love, som kan danne grundlag for en systematiseret planlægning,” fortæller Silje og forklarer, hvilke konsekvenser den manglende planlægning pt. har i det nordlige Mozambique, hvor man for et par år siden fandt enorme gasreserver og andre naturressourcer.

”Fund i naturressourcer og gas har gjort det attraktivt at investere i og udvikle dette område. Det betyder, at folk bliver flyttet fra deres grunde for at give plads til fabrikker og veje uden at vide, hvad de har ret til af kompensation. De ved heller ikke, hvor stor deres grund egentlige er, fordi den aldrig er blevet officielt udstykket og de ved ikke, om der er en officiel plan for området. Zoneplaner, love og regler bliver lige nu skrevet på højtryk for at kunne styre denne udvikling nogenlunde til gavn for samfundet generelt. Men der er store økonomiske interesser på spil”

“At implementere delvis abstrakte koncepter som klimatilpasning og som i mit projekt, kulturarvsbevaring, bliver et spørgsmål om at forstå hinanden på tværs af rigtig mange niveauer og institutioner i et planlægningsapparat, som består af både officielle og ikke officielle dele, og hvor grænser mellem ansvarsfelter er uklare. For at kunne gennemføre et projekt i sådanne kontekster, er de personlige kontakter og møder fundamentale og langt vigtigere end et abstrakt bureaukratisk system af institutioner.”

“Forskningsassistent Fefé Andique Loy og mig holder møde om kulturarv i nabolaget Quirahi, hvor Fefé snakker macua og jeg portugisisk.”

 

Forskning er ikke kun for støvede bogorme
”Gennem mit feltarbejde på `Ilha de Moçambique,´ kom jeg helt tæt på afrikanere i en storbyforstad. Det gav mig en unik indsigt i et samfund, som er fuldstændig anderledes end vores.”

Ved selv at bo under de samme vilkår, som lokalbefolkningen oplevede Silje fx hvordan det er at bo uden vand, ligesom hun fik øje for de mange udfordringer, der ligger i at få en basal husholdning til at hænge sammen.

”I mit ph.d. projekt har det været vigtigt, og særdeles lærerigt for mig, at sætte mine egne feltstudier i forhold til den eksisterende litteratur og teoretiske viden på området,” fortæller Silje og afliver samtidig myten om, at ph.d. studier er forbeholdt støvede bogorme og teoretikere.

 “At have tid til at lytte til folks livshistorier er det fineste ved at lave feltarbejde.” 
Dona Ayesha og Silje

 

Trangen til at gøre en forskel og løse problemerne i praksis
Siljes trang til at gøre en forskel og rent faktisk løse problemerne, har været svær at indfri i rollen som forsker. Derfor satser hun fremover på at arbejde mere med planlægning og implementering af komplekse projekter.

”Det er på tide, at jeg sætter al den viden, som jeg har oparbejdet mere i spil. Jeg drømmer om at agere som ”oversætter” eller koordinator mellem forskellige grupper, som påvirker et projekt i rigtig store kontekster. Jeg har netop forsvaret mit min Ph.d. den 27. november.”

“Min plan er nu at gribe fat i mit store internationale netværk samt tale med alle dem, som arbejder med spændende urbane projekter i Danmark. Det er stadig uklart, hvem jeg skal samarbejde med fremover. Men jeg er sikker på at det rigtige projekt og den rigtige virksomhed, vil dukke op. Det vil sandsynligvis det blive et større projekt, hvor jeg også vil komme til at arbejde tværfagligt med fx antropologer og andre samfundsvidenskabelige fagligheder.”

Macuti – “I udkanten af Afrikas byer kæmper folk ofte hele deres liv for at transformere deres huse til at blive så permanente som mulig.” 

 

Hold fast i dine værdier og gør en forskel  
Da jeg til sidst spørger Silje, om hun kan give nogle råd til andre arkitekter og designere, som står for at skulle skabe sig en karriere, kommer svaret prompte:

“Hold fast i de værdier du brænder for. Som arkitekt har vi alle vores helt specielle sprog og udtryk. Og det er et sprog, som kan udtrykkes på mange andre måder end ved at tegne bygninger med en skæv foldning for at gøre den interessant. Arkitektfagligheden, kan i ligeså høj grad afspejle sig vores tilgang til verden og mennesker, hvad enten det er bygherrer, brugere, håndværkere eller offentlige myndigheder.”

“For mig handler det om, at se efter nye måder at gøre tingene på. Det gør du bedst ved at være åben, ved at snakke med folk, som forstår verden på en anden måde, hvad enten det er i din egen by eller rundt om i verden. Prøv også at rejse på en anden måde, hvad enten det er at gå i Nepal, sejle på det Indiske Ocean eller køre oksekærre i Mali.”

“Det vigtigste jeg har lært er, at den virkelige verden er både meget mere kompleks og samtidig meget mere simpel end den, vi bliver præsenteret for på Kunstakademiet. Mennesker er mennesker. Vi skal alle have rent drikkevand, et sted at sove og et arbejde – og vi skal bruge vores ressourcer til at udrette noget – gøre en forskel på et eller andet plan”.

“Ilha de Moçambique har en unik arkitektur som blander elementer fra tre kontinenter”

“Med studerende og lærerkollega på besøg fra Portugal, Universidade Lúrio, Nampula.”

 



Silje Margrete Erøy Sollien

Afgang
KADK, Januar 2007

Ph.d.
Forsvar: November 2014
Titel: The Macuti House in Ilha de Moçambique: Transforming the other side of a World Heritage Site’

Nuværende beskæftigelse
Underviser på KADK:  ’Political Architecture: Critical Sustainability.’ Et internationalt M.Arch kursus.

 

smn