Østjobs
Høje-Taastrup

Landskabsarkitekter til klimatilpasning og byudvikling

Tilmeldingsfrist 15. september 2019
Er du kreativ og god til at skabe og udvikle projekter? Kan du se de underliggende behov og tør du udfordre rammerne? Så har vi jobbet til dig!

Vi søger to kollegaer til vores afdeling Klimatilpasning og Byudvikling – én med projektledererfaring og én med stærke grafiske kompetencer.

Vi løser en række spændende projekter i spændingsfeltet mellem by- og landskabsudvikling, naturhensyn, miljø og klimatilpasning. Vi arbejder i alle projektniveauer fra de indledende plan- og idéfaser til de konkrete projekterings- og udførelsesfaser. Vi arbejder med mange kunder – forsyninger, kommuner, borgere, ejendomsudviklere og andre rådgivere. Vi arbejder på at skabe helhedsorienterede løsninger, hvor vi sikrer mere værdi for natur og mennesker. Det er på alle måder en bred og tværfaglig afdeling, du kan blive en del af.
 

 
Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø med stor frihed til selv at påvirke projektporteføljen og projektudvikling.
  • Fantastiske kollegaer og et samarbejdsklima, hvor vi hjælper og støtter hinanden.
  • En ledelse med fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsglæde.
  • Et uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø hvor vi inddrager hinanden i beslutninger.
  • Et kreativt og fagligt ambitiøst miljø med gode muligheder for faglig udvikling gennem samarbejde med dygtige specialister.
  • Gode ansættelsesforhold med en 37 timers arbejdsuge og flekstid, pension og sundhedsordning.
  • Dejligt kontormiljø i nyt domicil tæt på Høje Tåstrup Station.
  • Ansættelse i en solid og velkonsolideret virksomhed med dybe rødder i natur og miljø.
 
Stillingen som erfaren landskabsarkitekt med projektledererfaring:

  • Du er uddannet landskabsarkitekt.
  • Du har minimum 10 års erfaring, med minimum 5 års erfaring som projektleder.
  • Du har projekterings- og/eller planlægningskompetencer og flair for formgivning.
  • Du har kendskab til klimatilpasning inden for by- og landskabsudvikling.
  • Du har fokus på tværfaglig projektløsning.
  • Du er bevidst om dine egne faglige begrænsninger og evner at inddrage fagligheder, når det er nødvendigt.
  • Du er udadvendt og trives med kundekontakt.
  • Du formår at formidle og sælge dine idéer til vores kunder.
  • Du arbejder selvstændigt, innovativt og proaktivt.
  • Du kommunikerer solidt på dansk, såvel mundtligt som skriftligt.
 
Stillingen som grafisk stærk landskabsprofil:

  • Du har en faglig baggrund som landskabsarkitekt eller urban designer.
  • Du har et par års erfaring eller er nyuddannet.
  • Du har flair for konceptudvikling, formgivning og visualisering.
  • Du har interesse for eller kendskab til klimatilpasning inden for by- og landskabsudvikling.
  • Du trives i et tværfagligt miljø, hvor formgivning altid rummer tekniske parametre.
  • Du er vant til at arbejde i Adobe-pakken, Autocad og evt. SketchUp.
  • Du er selvstændig og videbegærlig og vil gerne dygtiggøre dig inden for dit felt.
  • Du kommunikerer solidt på dansk, såvel mundtligt som skriftligt.
 
Din ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Søg stillingen hvis den har din interesse. Vi vil løbende vurdere på de modtagne ansøgninger. Ansøgninger modtages indtil den 15. september 2019. Samtaler afholdes løbende fra medio august.

Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

 
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten faggruppekoordinator for landskab Jesper Fog på mobil 20204060 eller mail jefo@orbicon.dk eller afdelingschef Carsten Rosted Pedersen på mobil 4017 8921 eller mail corp@orbicon.dk
Evt. henvendelse kan ske fra uge 32, da vi er på sommerferie.

Vi glæder os til at få din ansøgning.
 

 
Om Orbicon
Orbicon udspringer af Hedeselskabet og har mere end 150 års erfaring med bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af natur og miljø. Orbicon er en rådgivende ingeniørvirksomhed med 550 medarbejdere, ni kontorer i Danmark, fem i Sverige, to i Grønland og ét på Island. Vi tilbyder rådgivning inden for landskabsarkitektur, natur, klimatilpasning, byggeri, forsyning, miljø, klima & energi, informatik, arbejdsmiljø og projektledelse. Vi giver vores kunder løsninger, der skaber værdi for dem, for samfundet, naturen og miljøet.

Orbicons afdeling for Klimatilpasning og Byudvikling har kompetencer inden for bl.a. landskabsarkitektur, planlægning, modellering, hydrologi/hydraulik, forsynings- og anlægsteknik, samfundsøkonomi, klimatilpasning og skybrudssikring.

Landskabsarkitekter til klimatilpasning og byudvikling
15-09-2019
Høje-Taastrup, DK