Nyt fra branchen

KROGH ARKITEKTUR UDVIDER EJERKREDSEN

Med udnævnelsen vil Krogh Arkitekturs ejere og partnerkreds fremover bestå af adm. direktør Jan Krogh, Designchef Michael Glad og Projektchef Brian Peter Nielsen. Foto: Krogh Arkitekter.

Med afsæt i en fantastisk opstart, optager Krogh Arkitektur A/S to nye partnere.

Krogh Arkitektur A/S, med arkitekt maa Jan Krogh som indehaver, har haft en fantastisk flot opstart og siden 2017 været involveret i flere store og spændende opgaver, både lokalt i Aalborg kommune og i andre kommuner som Jammerbugt, Syddjurs, Randers og Furesø, skriver Krogh Arkitektur i en pressemeddelelse på Facebook.

Det næste naturlige skridt i den fortsatte udvikling er en udvidelse af partnerkredsen, gennem udnævnelsen af arkitekt Michael Glad og bygningskonstruktør Brian Peter Nielsen.

De nye partnere vil blive en del af den daglige ledelse. Begge har været en del af opbygningen og opstarten af tegnestuen og kender således alt til virksomhedens dna, værdigrundlag og ikke mindst store ambition om at lave projekter af højeste arkitektoniske kvalitet.

Michael Glad skal videreudvikle og understøtte Krogh Arkitekturs arkitektoniske tilgang, hvor smuk arkitektur med afsæt i den nordiske arkitektur forholder sig til den givne situation, stedets kontekst og varierede krav fra bygherrer og samarbejdspartnere.

Brian Peter Nielsen skal understøtte og udvide Krogh Arkitekturs projekteringsteam og således også være ansvarlig for virksomhedens ageren i forhold til prækval.

 

En dynamisk tegnestue i hjertet af Aalborg
Hos Krogh Arkitektur A/S griber vi fremtidens foranderlige udfordringer med stor interesse. Vi har således stort fokus på at være ”på beatet’”både i forhold til nyeste teknologier men også ift. målet om, at skabe bedre og mere bæredygtige byer og byggerier.
Vi vil som arkitektfirma skabe langtidsholdbar arkitektur og sikre, at kunder og samarbejdspartnere oplever rådgivning af høj kvalitet lige fra første samtale, til aflevering af den stillede opgave.

Vores samarbejdspartnere skal kunne mærke det store engagement og den nærhed og parathed til at agere, vi sætter så højt på dagsordenen.

 

En fantastisk opstart
De seneste år har virksomheden oplevet en fantastisk udvikling, med fortsat flere samarbejder med ambitiøse og professionelle bygherrer, både private, almene boligforeninger og større pensionskasser som PenSam.
Aktuelt arbejder tegnestuen blandt andet med bæredygtig omdannelse af flere industriområder i Håndværkerkvarteret i Aalborg, fremtidens fleksible seniorbolig, boligbyggerier i Aalborgs midtby samt større udviklings- og planlægningsopgaver i flere kommuner.

Blandt opførte og igangværende byggerier kan nævnes, 427 boliger for PenSam i Sofiendalen Sofiendal Enge, Hovedsæde for Centrica Energy Trading A/S (tidligere NEAS Energy), Nørresundby menighedshus, Boliger ”Lille Bygaden” Gl. Hasseris, Boliger i Kirkegårdsgade, boligområde og masterplan Solstrålen i Aabybro og boligbebyggelser i Sporbyen Randers.