Nyt fra branchen

København skal være en by i Bedre balance

Foto: Per Rehfeldt.

Flere boliger til københavnere med små og mellemstore indkomster og et løft af byens udsatte boligområder spiller en nøglerolle i to nye aftaler mellem Københavns Kommune og BLs 1. kreds.

Der skal endnu mere gang i byggeriet af almene boliger i København, og der skal gøres mere for at holde byggeomkostningerne nede, så boligerne også bliver tilgængelige for københavnere uden store indkomster. Det skal sikre, at hovedstaden ikke udvikler sig til et rent VIP-projekt, når byen frem mod 2030 vokser med yderligere 100.000 indbyggere, skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Derfor har et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation og BL 1. kreds – Danmarks Almene Boliger – netop godkendt to fireårige aftaler. En, der handler om at øge antallet af almene boliger og holde huslejen nede, samt én, der handler om at leje ud på en måde, så man får blandet beboere fra forskellige indkomstgrupper og ad den vej får løftet alle byens udsatte boligområder af regeringens ”ghettoliste”.

– København skal blive ved med at være en by, hvor der er boliger til alle, også til mennesker med almindelige eller beskedne indkomster. Derfor er jeg superglad for, at et meget bredt flertal i Borgerrepræsentationen bakker op om principperne i de to aftaler, vi har indgået: At hver fjerde ny bolig i København skal være almen, og at vi ved at bruge udlejningen fornuftigt kan få en blandet beboersammensætning, så der ikke længere er udsatte boligområder i København i 2030, siger overborgmester Frank Jensen (S).

 

Løfte byens udsatte boligområder
Selvom København vokser, er der dele af byen, der ikke mærker den positive udvikling. Her er livskvaliteten og sundheden ringere, hvilket har negative konsekvenser for beboerne og for byen som helhed. Derfor giver kommunen og Danmarks Almene Boliger med aftalen også hinanden håndslag på, at ingen boligområder er på statens ghettoliste i 2030. Det skal ske med langsigtede investeringer i bandt andet. styrket kommunal kernedrift, boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser.

Desværre oplever store områder af København ikke samme fremgang som resten af byen i disse år. Derfor skal vi skærpe vores arbejde med at løfte byens udsatte boligområder. Det skal ske gennem massive investeringer i sociale indsatser, fysiske forbedringer af områderne og i infrastruktur, der binder disse områder bedre sammen med resten af byen, siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).

Samtidig har parterne aftalt en ny udlejningsaftale, der skal medvirke til at sikre en blandet beboersammensætning og ad den vej løfte de udsatte områder. Det skal ske ved en øget anvendelse af såkaldt fleksibel udlejning, hvor ansøgere i beskæftigelse, med uddannelse over grundskoleniveau, med ren straffeattest og med indkomst på et vist niveau får fortrinsret til en bolig i de udsatte boligområder, samtidig med at den boligsociale anvisning i området sætte i bero.

Den skærpede fleksible udlejning kommer også til at gælde i de områder, som er i risiko for at komme på regeringens ghettoliste. Ved at lade ressourcestærke beboere flytte ind sikrer man samtidig, at der stadig kan anvises boliger til udsatte borgere i langt de fleste af disse områder, uden at beboersammensætningen tipper. På den måde kan København fortsat tage hånd om sine svageste borgere.

– Den almene boligsektor tilbyder boliger til alle målgrupper -og tilvejebringer boliger, der er til at betale for folk med en almindelig eller en lav indkomst, sådan som København har brug for. I de senere år er det ikke lykkedes trods fælles ambitioner at realisere byggeri af almene boliger i samme takt, som der opføres private boliger. Det skal der gøres noget ved. Jeg er derfor særligt glad for, at der i de to nye aftaler er et stærkt fokus på, hvordan vi også konkret realiserer de fælles målsætninger om at bygge flere almene boliger, siger Camilla Hegnsborg formand BL 1. kreds

– Jeg er glad for, at der i samarbejdet med de almene boligorganisationer er fokus på at opføre nybyggeri, så der også fremadrettet er boliger til lavindkomstgrupper, og at København fortsat kan være en by for alle. Det vil sige, at vi sikrer den boligsociale indsats og udvikler de udsatte boligområder, siger socialborgmester Mia Nyegaard (R).

København er gennem mange år i højere og højere grad blevet en by for de privilegerede. Sådan et København skal vi ikke have. En mangfoldig by kræver plads til alle, og derfor skal vi have mange flere billige boliger til mange flere almindelige mennesker. Det hjælper denne aftale på, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).

– København skal være for alle, det giver en sjovere by med stærkere fællesskaber. Og vi har behov for boliger, der er tilgængelige for mennesker med en helt almindelig indkomst, så fx medarbejderne i vores skoler og institutioner har råd til at bo i den by, hvor de arbejder. Det har en positiv betydning for fællesskabet i byens lokalområder, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

 


Almenboligaftalen

Almenboligaftalen er en overordnet aftale mellem kommunen og BLs 1. kreds om hovedprioriteterne for samarbejdet de kommende fire år. De tre hovedtemaer i aftalen er:

Nye boliger
Indsats i de udsatte byområder
Fokus på at holde huslejeudviklingen i ro

 
Nye boliger
København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BLs 1. kreds har set, hvordan andre populære storbyer er blevet nærmest utilgængelige for folk med en lav eller bare almindelig indkomst. Med prisudviklingen på Københavns boligmarked risikerer København at bevæge sig i samme retning. Men København skal fortsat være en mangfoldig og velfungerende by, hvor mennesker med forskellige forudsætninger har gode muligheder for at bo og bidrage til fællesskabet. Det er derfor parternes målsætning, at andelen af almene boliger skal udgøre mindst 20 procent af boligerne i byen – og at hver fjerde nye bolig, der tilføres byen, er almen.

For også på længere sigt at sikre det nødvendige udbud af almene boliger er Københavns Kommune og den almene boligsektor enige om:

  • At der arbejdes for, at der opføres boliger, så der fortsat er mindst 20 pct. almene boliger i byen
  • At der gennem nybyggeri tilvejebringes billige boliger til nye københavnere og særligt til kommunens løsning af den boligsociale opgave.
  • At der fastholdes et fokus på at drive almene boliger effektivt for at sikre en rimelig udvikling i huslejen i det etablerede byggeri.

 
For at sikre, at der bygges boliger til borgere med almindelige indkomster og samtidig tilvejebringes almene boliger til de københavnere, som modtager de laveste ydelser, kan der i forbindelse med tildeling af grundkapital til nye almene boliger blive stillet krav om boligstørrelser, indretning og husleje mv. For op til 20 procent af boligerne kan der blive stillet krav om, at boligerne i særlig grad kan anvendes til boligsocial anvisning.



Udsat by

Ambitionen om en blandet by er med til at sikre, at Københavns almene boligafdelinger ikke kommer på regeringens ghettoliste.

Parterne er enige om at udvikle de udsatte byområder med en øget kommunal kernedrift, boligsociale helhedsplaner og områdefornyelse, hvor det er nødvendigt. Parterne er også enige om, at det med en strategisk udlejning og anvisning skal sikres, at socialt udsatte ikke koncentreres i særlige dele af byen. Parterne er endvidere enige om, at der arbejdes med muligheden for at løfte betalingsevnen for udsatte borgere og empowering af beboerne i forhold til uddannelse, beskæftigelse og sundhed.

Parterne forpligter sig derfor til:

  • At investere målrettet i udvikling af udsatte byområder i anlægsinvesteringer, byudvikling, renoveringer mv.
  • At prioritere udsatte byområder i den kommunale kernedrift.
  • At sikre, at der er boligsociale helhedsplaner og områdefornyelse.

 
I 2018 satte Folketinget særligt fokus på nogle bestemte boligområder i byen og gav kommuner og boligorganisationer en bunden opgave i netop de områder, der er på regeringens ghettoliste. Københavns Kommune og BL 1. kreds er enige om, at det er en opgave, der skal løftes i fællesskab.

København vil ikke bruge nedrivning som et redskab til at nedbringe andelen af almene familieboliger i de boligområder, som er udpeget som ”hårde ghettoer”. København vil benytte redskaber som fortætning, ommærkning og frasalg for at leve op til lovgivningens krav, samtidig med at det forebygges, at andre boligområder bliver udsatte.

Københavns Kommune og BL 1. kreds står sammen om at indfri følgende fem mål:

  • At ingen københavnske boligområder er udpeget på statens ghettoliste eller listen over udsatte boligområder i 2030.
  • At København ikke får færre almene boliger som følge af parallelsamfundslovgivningen.
  • At daginstitutioner fastholdes i alle udsatte boligområder.
  • At fysisk udvikling af alle udsatte boligområder sikres med fx flere funktioner og offentlige investeringer, privat fortætning og almene ungdoms- og ældreboliger.
  • At der fortsat sikres adgang til små, billige boliger til boligsocial anvisning for byens mest udsatte.


Udlejningsaftalen

Københavns Kommune og de almene boligorganisationer har en fælles interesse i blandede boligafdelinger og ikke mindst i, at ingen områder skal udpeges af ministeriet som udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde ghettoområder. Samtidig skal der sikres boliger til den boligsociale anvisning.

Den nye udlejningsaftale bygger videre på principperne fra tidligere udlejningsaftaler, der har været med til at sikre en markant reduktion i boligafdelinger med mere end 40 pct. voksne uden for arbejdsmarkedet.

Således havde 63 boligafdelinger med i alt ca. 8.800 familieboliger mere end 40 procent voksne beboere udenfor arbejdsmarkedet den 1. januar 2007. Den 1. januar 2018 havde kun tre boligafdelinger med i alt ca. 600 familieboliger mere end 40 procent af de voksne beboere udenfor arbejdsmarkedet.

Principperne i den nye udlejningsaftale er:

  • Tiltrækning af ressourcestærke lejere skal sikre, at der er en blandet beboersammensætning i alle boligområder i kommunen
  • Kommunen får boliger til rådighed for boligsocial anvisning, så socialt udsatte kan få tilbud om en bolig indenfor rimelig tid
  • Der skal fortsat være boliger til rådighed for almindelig ventelisteudlejning

Principperne betyder, at der vil være fokus på, at byens mest udsatte boligområder så hurtigt som muligt skal skifte status fra udsat boligområde til ikke-udsat boligområde. Derfor vil man ikke benytte boligsocial anvisning i disse boligområder. Samtidig skærpes de fleksible udlejningskriterier for at sikre flere beboere i beskæftigelse med uddannelse over grundskoleniveau og med indkomst på et vist niveau. Herudover stilles krav om fremlæggelse af straffeattest (ingen domme for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer) for husstandsmedlemmer over 15 år i de områder, som er på ghettolisten.

I mellemgruppen vil der være fokus på at forebygge, at områderne udpeges som udsatte områder, herunder som ghettoområder og hårde ghettoområder, som i værste fald kan betyde afvikling af billige almene familieboliger. Der udlejes derfor efter skærpede fleksible kriterier. Den boligsociale anvisning reduceres enkelte steder, men bevares i videst muligt omfang.

I boligafdelinger med under 35 procent voksne udenfor arbejdsmarkedet, hvilket er hovedparten af byens almene boliger, er fokus på, at København skal være en by for alle. Her skrues der ned for fleksibel udlejning og op for almindelig ventelisteudlejning, hvilket giver alle – uanset social situation og tilknytning til arbejdsmarkedet – lige muligheder for at komme i betragtning til en bolig efter anciennitet på ventelisten. Aftalen giver også kommunen mulighed for at hjælpe udsatte borgere til en bolig i disse områder via boligsocial anvisning til hver tredje ledige bolig.