Studiejobs
København

Skarp student med kant til kreativt kommunikationsteam

Tilmeldingsfrist 8. marts 2019

 

Tegnestuen Dorte Mandrup søger en studerende til vores kommunikationsteam. Du kan læse til hvad-som-helst, bare du er en dygtig skribent med interesse for kultur og god til at kommunikere på web og sociale medier.

Drømmer du om at arbejde med kommunikation og formidling af arkitektur og design eller andre kulturprodukter? Har du lyst til at supplere dine studier med erhvervserfaring fra en prisvindende, kreativ virksomhed? Vi har brug for hænder til at give vores kommunikationsstrategi vinger og leder derfor efter en dygtig, alsidig kommunikatør in spe, der brænder for sociale medier, content creation og grafisk design.

Ansvar og opgaver

Som vores nye studentermedhjælper skal du, i samarbejde med kommunikationsteamet, tilrettelægge og producere content til vores digitale platforme – inklusiv dortemandrup.dk – og løbende udvikle og vedligeholde disse. Derudover bliver du ansvarlig for besvarelsen af henvendelser fra medier fra både ind- og udland. Der vil også være brug for at du bringer dit grafiske blik i spil i forbindelse med layout af tilbudsmateriale og prisindstillinger.

Kompetencer og interesser

Du er i gang med en relevant, videregående uddannelse til arkitekt, grafiker, kommunikatør, journalist eller noget helt andet. Det vigtigste er at du har en grundlæggende interesse for kultur og holder dig orienteret om de nyeste tendenser og projekter. Gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk er en forudsætning. Jobbet kræver nysgerrighed, kreativitet og stor selvstændighed, og du skal trives med deadlines. Du er en digital firstmover og har masser af idéer til, hvordan vi kan arbejde mere aktivt med særligt Instagram. Kompetencer inden for grafisk design er en fordel.

Ansøgnings- og ansættelsesvilkår

Stillingen som studentermedhjælper er lønnet efter statens takster. Vi forventer, at du kan bruge cirka 15-20 timer om ugen hos os med start snarest muligt. Vi giver god kaffe og frokost, når du er på kontoret og tager selvfølgelig hensyn til perioder med spidsbelastning på dit studie.

Send en kort ansøgning med dit CV, SoMe opslag* (læg din energi her, så vi kan se, hvad du dur til) og evt. grafiske eksempler til Head of Business Development Pernille Jespersen på pej@dortemandrup.dk. Vi holder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til Pernille på +45 6098 8016 eller via mail. Vi glæder os til at høre fra dig!

* Vi forestiller os, at vi netop har udgivet denne nyhed på vores website. Giv os dit bud på versioneringer af historien til henholdsvis Facebook, LinkedIn og Instagram. Snus gerne rundt på vores kanaler og få et indtryk af vores tone of voice. Vi synes selv, at vores stemme er personlig, har kant og en lille smule humor. Altså alt andet end corporate, højtidelig og romantisk.

Med sin forkærlighed for vores fælles kulturarv og et ønske om at præge en bæredygtig fremtid står Dorte Mandrup blandt andet bag Vadehavscentret ved Ribe (2017) og Isfjordcentret i Grønland (2021). Tegnestuen ligger på Vesterbro i København og består af et internationalt team af 65 medarbejdere med en brændende passion for at skabe arkitektur og rum af den højeste kvalitet.

Du kan læse mere om os på www.dortemandrup.dk