Østjobs
Odsherred

Erfaren Chefkonsulent til Planteam

Tilmeldingsfrist 18. marts 2019

Odsherred Kommune er midt i en markant udvikling, hvilket kræver stærke kompetencer på planområdet. Det, samt et ønske om et mere styret lokalplansarbejde har resulteret i, at vi nu styrker området med en chefkonsulent.

Vi søger en meget faglig og personlig kompetent planmedarbejder, der kan samarbejde på tværs af organisationen samt med politikere og ledelse. Du skal have et indgående kendskab til planloven og have dokumenteret erfaring inden for at udarbejde komplicerede lokalplaner og skal kunne styre processen fra idé til endelig plan.

I Odsherred kommune arbejder vi med tre temaer i den nye planstrategi – Bosætning & Livskvalitet, Erhverv & Turisme samt Bymidter og Byliv, som du også kan være med til at præge. Disse skal give os et solidt styringsgrundlag på planområdet og understøtter Odsherreds Vision 2025. Du kan se visionen her Vision 2025 | Odsherred Kommune

Odsherred kommune arbejder for øjeblikket med at skabe rammerne om et tre-årigt forsøg med 4 dages arbejdsuge, som led i at være en moderne og attraktiv arbejdsplads.

Stillingens indhold

Du vil få en portefølje af sager som har høj politisk prioritet, med samarbejdsflader til private investorer, fonde, borgere og erhvervsdrivende. Du kommer til at indgå i dagligdagen i afdelingen for Klima, Plan og Trafik hvor vi gerne vil styrke samarbejdet mellem de faglige områder i hele Center for Miljø og Teknik. Plan er et team på 5 medarbejdere og du vil få en rolle som faglig sparringspartner, hvorfor det er vigtigt, at du både er faglig dygtigt og besidder gode samarbejdsevner.

Klima, Plan og Trafik er en vigtig samarbejdspartner for erhvervsliv, borgere og lokalmiljøer og du vil blive en af dem som skal repræsentere kommunen ud ad til.

Derudover vil du også få mulighed for at arbejde med et eller flere af temaerne i planstrategien.

Lidt om dig

Vi søger en person med solid erfaring inden for planarbejdet samt stor forståelse for byggeri og arkitektur. Du har interesse for at samarbejde med alle aktørerne med udgangspunkt i planloven samt vores kommuneplan. Vi foretrækker at du har opnået din erfaring i en kommune i en central position på planområdet – alternativt kan en karriere i det private, hvor du fx har arbejdet som konsulent på planområdet, være en mulighed.

Du har politisk tæft, gode kommunikative evner og lyst til at samarbejde med eksterne såvel som interne. Vi forventer, at du

  • er motiveret af og har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation

  • har solid erfaring med planarbejde og kan agere med helhedssyn så de forskellige interesser kan varetages ud fra lovgrundlaget og de politiske beslutninger

  • er selvledende og motiverende og med faglige kompetencer kan vejlede både kollegaer og ledelse

  • kan sammenstille konkrete projekter til politiske visioner, samt at du kommunikerer let omkring planarbejdet

  • har en relevant uddannelse og lyst til at indgå i faglige netværk

  • har kørekort til bil

Hvem er vi?

Vi er en afdeling i center for Miljø og Teknik med ansvar for myndighedsopgaver og drift inden for plan, klima og trafik. I afdelingen er vi 17 kollegaer fordelt på tre teams. I planteamet arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for områdefornyelse, lokalplaner, kommuneplanstillæg, bevaringsværdige bygninger mm. Derudover fungerer vi som sparingspartnere for andre dele af organisationen samt for politikkerne.

I centret arbejder med fokus på styrket borgerkontakt og den gode kommunikation med borgere og virksomheder. Vi sætter pris på åbenhed, godt humør og saglighed. Vores arbejder i retning mod at sagsbehandling udføres med kvalitetsstyring og det er vores ambition at alle områder i centeret skal være ISO-certificeret efter standard om kvalitetsledelse, 9001 (2008).

Vi kan tilbyde

  • Et udfordrende job i et uformelt miljø med engagerede kollegaer.

  • En chefkonsulentstilling hvor der følger ansvar og beføjelser med

  • Et fleksibelt arbejdsliv tilpasset vores og dine behov

  • Mulighed for at udvikle dig og være med til at sætte retning for planarbejdet

  • Arbejde i en organisation hvor der er højt til loftet og kort vej til beslutningerne

Ansøgningsfrist og procedure

Send din ansøgning, samt CV, elektronisk via kommunens hjemmeside, så vi har den senest 18. marts 2019 kl 08:00 og skriv ”Chefkonsulent til Planteam”, når du sender din ansøgning. Øvrige dokumenter, som eksamensbeviser eller lignende, behøver du først medbringe til en eventuel ansættelsessamtale. Vi forventer at holde første ansættelsessamtale mandag d. 20. marts og anden ansættelsessamtale tirsdag d. 26 marts. Du vil eventuelt skulle gennemgå en personlighedsanalyse imellem første og anden samtale.
Ansættelse hurtigst muligt eller fra 1. maj 2019.

Mere information

Arbejdsadressen er Nyvej 22, 4673 Højby på Odsherred Kommunes Rådhus. Vi har en kantine samt gratis kaffe/te- og frugtordning. Du kan læse mere om Odsherred Kommune på www.odsherred,dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Signe Skovgaard på mobil 25479586.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Signe Merete Skovgaard
Afdelingsleder
simsk@odsherred.dk
Tlf.: 59 66 60 02
Ansøgningsfrist:
18. marts 2019, kl.: 08:00