Praktikpladser
København

BRÆNDER DU FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG INNOVATIV ARKITEKTUR?

Tilmeldingsfrist 15. maj 2019

Så er du måske den nye praktikant, vi søger her hos Lendager Group! Vi er nemlig lige nu på udkig efter en ny kollega til vores business development team på vores kontor i Københavns Nordhavn.

Som vores nye business development praktikant vil du komme til at arbejde i en virksomhed, som er pioner indenfor nytænkende arkitektur og byudvikling, cirkulær økonomi samt bæredygtighed. En virksomhed, hvor samarbejde og holdånd er en altafgørende og integreret del af vores måde at arbejde på.

Du vil komme til at arbejde sammen med engagerede kolleger, der beskæftiger sig med at vurdere, søge og forfølge fremtidige projekter for Lendager Group. Projekter, der går på tværs af vores tre forretningsben samt realiserer vores overordnede business udviklingsstrategi og vækstambitioner.

 

ANSVARSOMRÅDER

Arbejdet består i at støtte afdelingen med:

  • At lave markedsresearch på potentielle kunder og projektmuligheder.
  • At analysere data.
  • At opdatere og indføre ny data i vores salgspipeline.
  • At forberede præsentationer og publikationer til kunder.
  • At forberede prækvalifikationsansøgninger samt relaterede dokumenter.

 

HVEM ER DU?

Du er i gang med en videregående uddannelse inden for eksempelvis international business, kommunikation, marketing eller branding gerne på CBS, DTU, Erhvervsakademiet eller tilsvarende. Du kan også være arkitekt- og designstuderende med kendskab til salg, markedsresearch og formidling. Du brænder for en bæredygtig udvikling af byggebranchen. Og vi forventer, at du besidder gå-på-mod, har selvdisciplin og en vis forretningssans. Ansøgere skal være detaljeorienterede, strukturerede og stræbe efter det bedst mulige resultat. Du er derfor:

  • I gang med din uddannelse på enten bachelor- eller kandidatniveau.
  • En stærk formidler visuelt og grafisk.
  • Fremragende i din professionelle skriftlige kommunikation på dansk og engelsk.
  • Erfaren bruger af Microsoft Office herunder PowerPoint og Excel, som du evner at trække data fra.
  • Bekendt med Adobe Creative Cloud, men ikke nødvendigvis superbruger.

 

HVEM ER VI?

Hos Lendager Group i København skaber vi innovative projekter indenfor cirkulær økonomi gennem bæredygtig arkitektur og byudvikling, strategisk rådgivning samt udvikling af upcycle byggematerialer. Vores ambition er, at Lendager Group bliver den førende aktør i branchen indenfor bæredygtigt byggeri og strategisk rådgivning. Vi arbejder tæt sammen på tværs af virksomhedens fagligheder og har en uformel kultur, hvor der altid tænkes ud af boksen.

 

Send din praktikansøgning til Business Development Coordinator, Morten Nielsen, på mn@lendager.com inden den 15. maj 2019.

Samtaler afholdes løbende, så send gerne din praktikansøgning, CV og eksamenspapirer hurtigst muligt.

Opstart i praktikstillingen ønskes hurtigst muligt.