Vestjobs
Århus, Silkeborg, Herning

Årstiderne søger sagsarkitekt/projektleder med speciale i boligbyggeri

Tilmeldingsfrist 18. marts 2019

 

Vil du være med til at løse spændende opgaver, der sætter standard for ambitiøs og bæredygtig arkitektur? Vi søger en dygtige arkitekt med erfaring i skitsering og evt. projektering af primært boligbyggeri til vores tegnestue i Silkeborg.

Vi har travlt med at løse større boligbyggerier over hele landet og inden for alle kategorier. Derfor søger vi endnu en dygtig sagsarkitekt/projektleder.    

Vi udvikler spændende projekter, der ofte omfatter både boliger, retail og erhverv, hvor alle funktioner skal bindes sammen i et stærkt konceptuelt og æstetisk greb.

Senest har vi vundet projektet ”Sygehusgrunden” –  en ny central bydel i Herning, ”Rantzausbakke” i Horsens – et 37.000 m2 stort boligområde med fokus på fællesskaber og møder mellem mennesker, i et naturskønt område samt ”UN17 Village” på ”Spidsen” i Ørestaden, som både visionært og ambitiøst sætter en standard for Årstiderne Arkitekters formåen som tegnestue.

Du får ansvar

Du vil få en vigtig rolle som sagsarkitekt/projektleder på varierende opgavetyper, men med et primært fokus på tegnestuens boligbyggeri.

  • Som projektleder er det dig, der fører projektet sikkert igennem de forskellige faser og sikrer at kunden føler sig tryg og at teamet koordineres med sikker hånd, så målsætninger indfries og tidsplanen holder

 

  • Som sagsarkitekt udvikler du projektet, der bringer kunden skridtet tættere på sin vision om boligbyggerier i den højeste kategori

Du vil få store udviklingsmuligheder og en stejl læringskurve på spændende og anerkendte projekter, uanset hvor du er i dit karriereforløb.  

Om dig

Du er en ambitiøs arkitekt med minimum 5 års erfaring, er vant til at have tæt kundekontakt, er en dygtig formgiver og udpræget æstetiker. Derudover har du erfaring med styring af et projektforløb og ledelse af et projektteam.      

Vi lægger stor vægt på dine kommunikative evner, samt evnen til at sætte dig ind i en given opgave og tage ansvar igennem hele projektforløbet ved at indfri kundens visioner for byggeriet med størst mulig tilfredshed.

Vi forventer derudover, at du behersker Revit, AutoCAD og Adobe programmerne.

Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning og CV samt relevant portofolio via nedenstående link ”Søg jobbet”. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen hurtigst muligt.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Katrine Kristensen på tlf. +45 24691692 eller kk@aarstiderne.dk

Om os

Du bliver en del af vores jyske tegnestuer, med placering i Aarhus, Silkeborg og Herning der tilsammen tæller 150 medarbejdere.  Din daglige gang vil dog primært være på tegnestuen i Silkeborg.  

Årstiderne Arkitekter er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri.

Årstiderne Arkitekter er en del af Sweco – Europas førende virksomhed indenfor ingeniørrådgivning og arkitektur med 15.000 medarbejdere og 1.300 arkitekter på verdensplan. Det betyder, at du som sagsarkitekt vil blive en del af en stor, multidisciplinær rådgivningsvirksomhed, hvor du får mulighed for at samarbejde og vidensdele på tværs af fagligheder og projekter