Nyt fra branchen

Hjælp til presset modebranche

Foto: Ulrik Jantzen.

Dansk start-up er på mission for at hjælpe en presset modebranche.

Exportbranchen har under Corona-krisen været hårdt ramt og især modebranchen har måtte se deres vækst gå voldsomt fra positiv til negativ. Ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv er omsætningen pludseligt er skubbet fem år tilbage

Krisen har medført store behov for strategiændringer og mange virksomheder rapporterer også om, hvorledes salget pludseligt blev rykket online. Her melder mange butikker om rekordsalg, hvilket har skabt et større behov for, at produkter repræsenteres bedre, skriver Vuuh i en presseudsendelse.

Derfor er der begyndt at komme fokus på de digitale løsninger, da omkostningerne skal begrænses, således den øgede opmærksomhed på eCommerce ikke øger omkostningsbasen markant. Mængden af manuelle opgaver bidrager nemlig til, at der skal investeres yderligere i administrativt personale, eller at man skal tage til takke med en lavere datakvalitet. Det betyder i sidste ende større omkostninger eller flere fejl, mindre salg og en evt. større grad af returneringer.

Netop grundet store erfaringer med disse omkostningstunge og manuelle processer ved indhentning- og behandling af varedata, har eksisterende investorer, såvel som Vækstfonden,  Innovationsfonden og et syndikat af brancherelevante investorer fra DanBAN, netop valgt at investere omkring fire millioner kroner i en ny kapitalrunde hos Vuuh.

Investeringen sker med henblik på at gøre udlevering og bearbejdning af produktdata langt mere fuldautomatisk og konsistent i dens form end den er i dag. I dag arbejdes der typisk med individuelle integrationer, formater, såvel som udformning af filer, der gør arbejdet til et stort administrativt helvede – her især når en forhandler modtager data på et større antal forskellige måder, da hver producent leverer det på sin egen måde.

 

Slut med manuelle opgaver
Vuuh gør det muligt for en producent, at levere sit data én gang til Vuuh, hvorefter at alle deres forhandlere selv kan tilgå og indhente deres data fuldautomatisk. Forhandlerne modtager deres data med det udseende, de selv skulle ønske, ved blot at foretage få tryk, mens at deres data forbliver konsistent på tværs af alle leverandører. Herved skal hverken producenten eller forhandleren længere sidde med manuelle opgaver i forbindelse med salg og oprettelse af varer i deres systemer – alt sker fuldautomatisk for både den store og den lille.

– Fra min tid i Stylepit, kender jeg til det store arbejde med at indhente produktdata fra de forskellige leverandører og hvor svært det er at få data i et konsistent format, selvom vi forsøgte at automatisere processerne, siger Christian Bjerre Kusk, medstifter af Stylepit.

Dette bekræftes også af selskabets lead investor og ligeledes deltager i den nye runde, Frederik Kolenda, stifter af Designers & Friends.

Ofte var det ikke muligt for os at indhente data, hvorfor der sad et helt administrativt team, med det eneste formål, at finde, indhente og indtaste varedata i forbindelse med oprettelse af varer. Vuuh ville have gjort det muligt for mig at spare enorme summer på manuel administration, siger Frederik Kolenda.

 

Krisen har ramt især modebranchen
Coronakrisen har netop medført et pres for at digitalisere og se på nye alternativer. Modsat mange andre brancher, så har især modebranchen, været ekstra hårdt ramt langsigtet, da omsætningstabet ikke blot er kortvarigt. Denne branche er præget af sæsonvarer, som netop bestilles langt forud, hvorfor kommende sæsoner også rammes hårdt, grundet forhandlernes begrænset eller forsigtige indkøb.

– Branchen er pt. presset, da salget er faldet markant grundet Covid-19. På samme tid, rammes branchen langsigtet, da den er sæsonpræget og indsalg til de kommende sæsoner også påvirkes. Dette ses blandt andet ved et nedskaleret CIFF i år, siger selskabets direktør, Steffen Mandrup.
– Vuuh kan netop hjælpe en hårdt presset branche med at optimere deres omkostninger, mens de kan sikre at deres varer præsenteres bedst muligt online – det sikrer en mulighed for bedre konvertering, hvilket betyder en styrket økonomi hos både deres forhandlere, såvel som producenterne selv.

Løsningerne hos Vuuh starter på et gratis niveau, hvor både producent og forhandler har mulighed for at gøre deres arbejde markant nemmere end i dag. Dette har også allerede medført interesse fra flere større aktører.

– Branchen er vant til at løsningerne er dyre og besværlige, derfor skal vi til at vise dem nærmere, at ting faktisk godt kan være uden større arbejdsbelastning og omkostninger, mens mulighederne for besparelser er store, siger Jonas Greve, medstifter af Vuuh

Vuuh vil være at finde på Elevated Order Days by CIFF 9. – 12. August i showroom B3-112/113, hvor både producenter og forhandlere kan få mulighed for at se hvordan de gratis kan optimere deres processer med dataudveksling og nemmere kæmpe sig igennem de forstørrede udfordringer med dataudveksling i den digitale verden.