Nyt fra branchen

Henning Larsen og SLA vinder masterplan i Sverige

Illustration: Henning Larsen.

Henning Larsen og SLA skal transformere en svensk forstad til en levende by gennem en 292.000 kvm masterplan.

Mens byer bliver stadigt tættere, bliver det en stadig mere relevant designudfordring at skabe liv uden for de gængse metropoler. Med en ny 292.000 kvm masterplan, får Täby i Sverige nyt liv funderet i sport, uddannelse, natur, kultur og entreprenørskab.

Masterplanen er designet af Henning Larsen sammen med SLA.

Med en stærk sportskultur, gode uddannelsesmuligheder, et grønt udgangspunkt og en udbredt fællesskabsfølelse blandt beboerne, har svenske Täby by et stort potentiale. For Henning Larsen er det en velkommen udfordring at transformere Täby fra en forstad til en levende by med den nye Tibble 2.0 masterplan, skriver Henning Larsen i nyhederne.

Med Tibble 2.0, har Henning Larsen skabt et kvarter, der kan løfte Täbys identitet og blive et kollektivt samlingssted for hele byen. Visionen er at konsolidere området som et solidt kvarter til hverdagsliv og en inkubator for viden, innovation og entreprenørskab.

– Vi har et vinderforslag, som bliver en fornøjelse at realisere sammen med et meget kompetent hold af arkitekter. I Sverige er Henning Larsen bemærket for det nye rådhus i Kiruna og Koncertsalen i Uppsala, siger Martin Edfelt, stadsarkitekt i Täby kommune.

 

Illustration: Henning Larsen.

Nye urbane lag
I vores vinderforslag får Tibble et grønt og urbant hjerte, en slags “Central Park” for Täby, skriver Henning Larsen på hjemmesiden.

Et grønt og aktivt medborgerligt centrum med mange muligheder, for sport, leg og bevægelse. Ved at samle lokale interesser i et fælles mødested, får byen et helt nyt økosystem, hvor natur, byliv, aktiviteter og innovation smelter sammen.

Omkring parken giver planen plads til samarbejde mellem lokale entreprenører, studerende og innovatorer via fleksible arbejdsplafser, mødefaciliteter, eksperimentelle laboratorier, udstillingshaller og eventfaciliteter, som blander sig imellem hinanden og skaber konditioner for vidensdeling og samarbejde på tværs af traditionelle grænser.

– Det er en stor fornøjelse at arbejde med dette ambitiøse projekt, der favner en moderne udfordring i at skabe liv uden for de store metropoler. Hele området er designet til at skabe synergier mellem skoler, forretning, kultur og hverdagsliv i et levende, urbant miljø med masser af solbelyste og vindbeskyttede lokationer, siger Viggo Haremst, Partner og Design Director i Henning Larsen.

Design med klimaviden
Enhver, der har fundet ly fra bindende vinde op ad en solbeskinnet væg kan nikke genkendende til betydningen af, at et område har et behageligt mikroklima. I Tibble 2.0 har Henning Larsen bl.a. designet offentlige pladser og bygningers volume sådan, at den oplevede temperatur synes højere: ved at minimere windchill og øge indfaldet af sollys, skabes en følelse af en forlænget sommerperiode. På de bedste lokationer med mest optimeret mikroklima-design, er offentlige pladser og udendørsservering placeret.

Med Tibble 2.0 får de bedste kvaliteter ved Täby nyt liv. Gentænkt via en masterplan, som undersøtter Täbys lokale kultur og eleverer byen til et bredere publikum.

Henning Larsen arbejder pt. også på en revitalisering af Göteborgs Lindholmen-distrikt, samt større havnefrontsprojekter i Gdansk, Polen, i Belfast, UK og i Bruxelles, Belgien.