Nyhed

Grønne pusterum til stressede storbymennesker

Tendensen er den samme over hele Danmark. Danskerne vil ind til de største byer og bo.

Over halvdelen af danskerne bor i dag i de 33 største byer og på blot fem år er indbyggertallet steget med 7,6 procent.

Byerne vokser og vokser i disse år – og i farten bliver menneskets behov for natur nemt glemt. Eksperter fra ingeniørvirksomheden Grontmij opfordrer kommunernes byplanlæggere til at planlægge sunde byer. Det er bedre at forebygge – ellers kan konsekvenserne blive alt for dyre for samfundet, skriver Grontmij i en pressemeddelelse

– Prøv at forestille dig Frederiksberg – landets tættest befolkede kommune – hvis man ikke havde Frederiksberg Have og Søndermarken og de små lommeparker… Nej, vel, siger urban planner i Grontmij Karin Kragsig Peschardt, som sammen med projektchef Steffen Damgaard Nielsen planlægger sunde byer.

Urbaniseringen er en global trend, der ikke ser ud til at vende, men det, at folk flytter fra land til by, ændrer ikke på menneskets basale behov for natur. Og det stiller krav til planlægning i byudviklingen: 

– Skal man argumentere for det indlysende, spørger Steffen Damgaard Nielsen og Karin Kragsig Peschardt, der kæmper for sunde åndehuller i byerne. Svaret er ja, for åndehullerne kommer ikke af sig selv, selv om det giver god mening – også økonomisk – at tænke sundhed sammen med byudvikling.

At sundhed i byerne og grønne åndehuller hænger sammen er egentlig ikke noget nyt fænomen. Eksemplerne fra Frederiksberg er fra 1700-tallet, hvor der endnu ikke var tæt by, men længe før og efter da var man bevidst om den vigtige sammenhæng:

Historisk loop tilbage til naturen”Man kan jo bare se på hospitaler og byer, der historisk set er lagt i naturskønne omgivelser, indtil effektivisering og rationalisering skubbede naturen til side. Bispebjerg og Rigshospitalet er glimrende eksempler på hospitaler, som man har placeret i grønne parker, og sanatorier ligger jo typisk ved kysten. Men heldigvis er der igen kommet fokus på naturens betydning for folkesundheden, og vi forsøger nu at lave et historisk loop, så naturen igen får plads i bylivet”, siger Karin Kragsig Peschardt , der som landskabsarkitekt har forsket i sanseindtryk og sundhed.

Sansehaver og natur benyttes meget til terapeutisk behandling af fx krigsveteraner med posttraumatisk stress – og med gode resultater. Og i USA har hospitalsforsøg vist, at patienter med udsigt til natur brugte mindre medicin, klagede mindre og blev hurtigere udskrevet.

– Det er ting, der kan måles direkte på et hospitals bundlinje, men det er jo indlysende, at naturens helbredende effekt også kan bruges forebyggende – men her er det lidt sværere at sætte konkrete kroner og øre på udbyttet, selv om man ved, at det er billigere at forebygge end at helbrede”, fastslår Steffen Damgaard Nielsen.

Ingen af Grontmijs eksperter er dog i tvivl om værdien af byens oaser. 

– Når man færdes i byen får man hvert sekund omkring 11 millioner informationer, som vores sanser skal forholde sig til, men vi er kun i stand til at håndtere omkring 20 informationer. Så der foregår en enorm filtrering, som er en stor belastning for hjernen – og det kan på sigt give stress”, forklarer Karin Kragsig Peschardt.

– Og at langvarig stress er farligt og har store menneskelige og økonomiske omkostninger, er der vist ikke længere nogen tvivl om, tilføjer Steffen Damgaard Nielsen.

Anvend videnskaben
At behovet for natur er til stede i byen ses på trenden med urban gardening, hvor byens borgere tager sagen i egen hånd og dyrker planter op ad mure, laver haver på altanen, eller blot laver en grøn krog i baggården.

– Det viser jo, at vi har behovet, og der er ingen nedre grænse for hvor småt det kan være. Selv et enkelt træ kan man sætte sig under og drømme, men det giver jo ikke de samme muligheder som en større park med rindende vand og buske og træer, som kamuflerer alle byens lyde og gør, at man ikke ser byen og kan bevæge sig. Urban gardening er fint, men skal man som by investere i et stykke sund by, så bør man forholde sig professionelt til det og anvende den videnskab, som findes på området, siger Karin Kragsig Peschardt, som selv følger den nyeste forskning fra universiteterne nøje.

Hun og Steffen Damgaard Nielsen oplever lidt for ofte, at naturprojekter i byerne ikke planlægges professionelt eller med maksimalt sundhedsudbytte for øje:

– Der er nogle, der tror, at alt grønt er godt. Det er det næsten også – men noget fungerer bedre end andet. Og når der findes videnskab på området, så kan man lige så godt få mest ud af sin investering”, siger Steffen Damgaard Nielsen, som mener, at mange kommuner undervurderer værdien:

Undervurderer værdi – overvurderer pris”Selv om den sundhedsmæssige værdi kan være svær at prissætte, så er den der. Og oveni er det tydeligt, at grønne oaser øger ejendomspriserne i nærområdet – og det giver højere ejendomsskatter og penge i kommunekassen – foruden borgere, der er sundere både fysisk, socialt og mentalt”, konstaterer Steffen Damgaard Nielsen, som samtidig mener, at anlægsudgifterne overvurderes:

– Hvis man laver et byudviklingsprojekt og propper det grønne og sunde oveni til sidst, så bliver det let dyrere, end hvis man tænker det ind som en del af projektet fra start. Og samtidig bliver det let der, hvor man sparer, når man kigger på projektets bundlinje. Vi oplever faktisk, at kommunerne har fået fokus på dette område – men desværre oplever vi også, at de store visioner formindskes over tid, forklarer Steffen Damgaard Nielsen.

Klima-kombiIntentionerne er derude, mærker Grontmijs folk, som især oplever de mange klimatilpasningsprojekter som oplagte muligheder til at give borgerne rekreative og sanselige områder til gavn for livskvalitet og folkesundhed. Men det er ikke kun i tilknytning til klimatilpasningsprojekter, byerne kan gøres sundere – man kan også lære af den mentalitetsændring, der er sket i forhold til klimaet:

– Inden for ganske få år er klimaet blevet en fast overvejelse – og der er ikke nogen med forstanden i behold, der i dag planlægger et større projekt uden at analysere, hvordan det vil fungere i forbindelse med et skybrud, en stormflod eller stigende vandstand i havet. Og byggeriet eller anlægget må endda meget gerne kunne afbøde virkninger på de nærmeste omgivelser. Når sundhed i byen på samme måde bliver en naturlig overvejelse, hver gang man planlægger et projekt, så er man allerede et skridt foran, siger Karin Kragsig Peschardt.


Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke  ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne  med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer,  når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i  1915 og er registreret på NYSE Euronext.