Nyhed

Fremtidens arkitekter er demokratiets katalysatorer

Walter Unterrainer er professor på Arkitektskolen Aarhus. Foto: Anita Corpas / FAOD

SOCIAL ARKITEKTUR: Arkitekter er fremtidens demokratiske byggematadorer. De er minglere, networkere og problemsolvere. Interview med professor Walter Unterrainer.

Alt for mange arkitekter rundt om på tegnestuerne sidder og venter på den nye kunde, en ny opgave eller et problem, der skal løses, fremfor selv at starte festen.

Men de arkitekter, der forstår at tegne sig selv ind i bybilledet, allerede inden kollegerne får startet CAD-programmet op, bliver de nye bykonger.

For fremtidens arkitekter sætter sig selv i spil langt tidligere i byggefasen. De skal være tovholdere, starte samfundsdebatter og være bygherrer. De skal kort sagt være samfundets entreprenører og demokratiets katalysatorer, mener den internationalt anerkendte professor på Arkitektskolen Aarhus med speciale i bæredygtig arkitektur; Walter Unterrainer.

 
 

Læs også: En bygning er ikke kun mursten, en bygning er også mennesker 
Interview med Eske Bruun, en af de få arkitekter i Danmark, der har etableret en tegnestue alene med det formål at udvikle demokratisk arkitektur. En samskabende proces han kalder ‘Strategisk nabolagsudvikling’.


Ind i kampen
Arkitekterne skal i sving allerede før de første streger slås og længe inden den egentlige byggefase er gået igang. Arkitekterne skal i det hele taget afsøge behovet for at bygge en skole eller et hospital, længe før beslutningen om at bygge noget overhovedet er truffet.

– De fleste byggeprojekter er profit-båret, og mange byggerier vil alligevel ikke forbedre samfundet. For det er sjældent, at der kommer nogen og beder om at få bygget noget udelukkende for godheden, siger Walter Unterrainer.

Ser problemet før andre

Arkitekter er top-uddannede i at finde hurtige kreative løsninger. Men de er også uddannet til at være gode projektledere, der kan kickstarte et område, en landsby eller et helt sogn. 

Men alt få arkitekter bruger deres særlige talent for binde projekter sammen med borgere, erhvervsliv, politikere eller myndigheder.

Demokratisk arkitektur eller strategisk nabolagsudvikling er ikke umiddelbart en ydelse, der nyder lige så stor efterspørgsel, som flotte visualiserede byggeplaner.

– Men vi kan kun ændre stereotyp tænkning ved selv at komme med proaktive forslag. Arkitekter skal derfor tage langt mere ansvar og være proaktive. Det bliver et fremtidsord for arkitekter, fastslår Walter Unterrainer.

Walter Unterrainer har tegnet over 160 byggerier i syv lande og vundet adskillige priser for sin ekstremt energieffektive arkitektur og eksperimentelle, innovative løsninger på social demokrati i arkitekturen. 

I 80’erne gentænkte han og fandt strategier til at rejse højkvalificerede byggerier til lave omkostninger uden større miljøbelastninger, hvilket han blandt andet også underviser i på Arkitektskolen Aarhus i dag.

 

Arkitekter kan opbygge samfund

 

I nullerne var han blandt de førende kræfter bag udviklingsprojektet i Østrig; Stop i Langenegg, der handler om at gå imod landbydøden, som det også sker flere steder herhjemme.

Langenegg udviklede sig til en soveby. Folk flyttede, skolen og børnehaven lukkede og så fulgte butikkerne. I takt med at byen blev stadig mere affolket døde det lille samfund ud. 
Langenegg blev en gennemfartsby, og selvom nogen ville have stoppet, var der ingenting at stoppe op for.

En håndfuld arkitekter og studerende besluttede at rejse landsbyen. 

Det blev et tiltag, der ville kræve en indsats fra alle de godt 1000 indbyggere, men alle ved, at hverken brochurer, pinger eller gratis øl trækker alle af huse til et møde.

De studerende fandt på at gå ud i par. De besøgte alle indbyggere og i hvert hjem tog de et billede af stuen. De tog billeder af alle stuer i landsbyen med det formål at lave en udstilling i Langenegg med billederne.

Selvom indbyggerne var forlegne over at vise deres stue frem, var de alligevel mere drevet af nysgerrighed for at møde op og se alle de andres stuer. Så alle indbyggere mødte op, og det kom der mange ideer ud af til straks at forbedre livet i landsbyen.

Arkitekterne var initiativtager, moderatorer og genererede forslag. De fik folk til at diskutere. De tog initiativer og fik ideerne omsat til arkitektur, udarbejdede konkurrencer og byggerierne groede.

Der blev genetableret børnehave, på gymnasiet startede gymnastik for gravide og musikundervisning kom op at stå i kælderen. 
60-70 aktiehavere lagde nogle grunker sammen og byggede en café, hvor cafébestyren i stedet for husleje bidrog med gode ideer. 
Cafeen blev et naturligt samlingssted og indbyggerne holdt deres barnedåb, konfirmationer og fester der.

Ud af al den menneskelige trafik groede ønsket om en købmandsbutik. Folk skillingede sammen og i lighed med caféen blev butikken lejet ud for iderigdom. Til slut fik Langenegg sin egen valuta og landsby-penge blev det nye sort.

I 2010 blev Langenegg tildelt den europæiske byfornyelsespris; European Village Renewal Award.


 

En arkitektopgave strækker sig langt længere end selve byggeriet, og starter allerede med at definere, hvordan vi skal bo eller leve. 

– Det er en kvalifikation, som er langt mere relevant for fremtiden, også hvis professionen som arkitekt skal overleve, siger Walter Unterrainer.

Opgaven med at bygge for demokratiet skal ske gennem debat, og det skal arkitekterne være med til at sætte i gang.

– Vi skal diskutere, hvordan vil vi leve i fremtiden? Hvordan skal vi bo, og hvordan vil vi have det med hinanden og hvilke behov, vi har. 

Dernæst skal det politiske bagland, stedets borgere eller myndighederne involveres og aktiveres.

Arkitekter kan spare penge

Selvom bygherrer evt. kan frygte, at byggerierne blot bliver dyrere af at involvere arkitekterne tidligt i byggeønskerne, er det imidlertid kun en god forretning, mener Walter Unterrainer.

– Byggerierne bliver billigere, fordi arkitekter stiller de rigtige spørgsmål; ”Behøver vi virkelig det eller det? Og behøver vi det på den måde? 

Alt for ofte bliver de spørgsmål ikke stillet, og der er meget, vi slet ikke behøver, hvilket hurtigt kan spare 5 millioner kroner.

–  Det kræver indsigt og følelse at bygge demokratisk. Det opnår du ikke, hvis du kun tænker på, hvad alting koster. Heldigvis er der allerede nogle få politikere, der har forstået den retning, og at arkitekter kan være med til at spare mange penge.

– For kreativitet sparer penge. 

 
anc

Walter Unterrainer
Walter Unterrainer
Arkitektskolen Aarhus
Professor MSO, Dipl. Ing.Arch. 

Walter Unterrainer har tegnet over 160 byggerier i syv lande lige fra nye byggerier til renovering, boligprojekter, passivehuse, skoler, kontor- og industribygninger foruden indretning.

Walter Unterrainer er international anerkendt arkitekt, foredragsholder og underviser på forskellige universiteter som bl.a London, Aachen, KTH Stockholm, Tallin, Bologna, Wien, Mackintosh School of Architecture / Glasgow 2003 og 2004, Skopje, Ljubljana, Kiew, Tokyo, Oslo, Bergen og Stavanger.

I 10 år var han lektor for design, bygningskonstruktion og økologiske byggemetoder ved Liechtenstein Universitet, gæsteprofessor ved arkitekturskolen i Ljubljana / Slovenien og fra 2007 professor ved Arkitektskolen Aarhus.

Walter Unterrainer har desuden vundet adskillige priser for sine ekstremt energieffektiv arkitektur og eksperimentelle, innovative løsninger på social demokrati i arkitekturen, og var blandt de førende kræfter bag udviklingsprojektet i Østrig; Stop i Langenegg, der handler om at gå imod landbydøden, som det også sker flere steder herhjemme.

I 80’erne gentænkte han og fandt strategier og højkvalificerede byggerier til lave omkostninger uden støre miljøbelastninger, hvilket han blandt andet også underviser i på Arkitektskolen Aarhus.