DEBAT

Flere kvinder, tak

Ruth Baumeister - Foto af Bo Billeskov Grünberger, FAOD

Arkitektskolen Aarhus har kun én kvindelig professor. Hun peger på, at der er et problem i arkitektbranchen, og at kvindelige arkitekter bør findes på alle niveauer. Vi ansætter de bedst kvalificerede og skelner ikke til køn, svarer rektor

Af Bo Billeskov Grünberger

Da Ruth Baumeister begyndte sit arbejde som professor MSO hos Arkitektskolen Aarhus i 2014 blev hun overrasket over at opdage, at hun er den første og eneste kvindelige professor på skolen. Hun kom fra en stilling hos TU Delft, hvor fordelingen af mænd og kvinder havde været meget mere lige, og hun blev overrasket over, at forholdene var så anderledes og så i Danmark.

– Jeg er fra Tyskland og så altid mod Danmark og tænkte, at Danmark var et forbillede for ligestilling, og derfor blev jeg meget overrasket, siger hun.

Vi ansætter de bedst kvalificerede

Ruth Baumeister ser ikke sig selv som feminist, men hun har oplevet, at man nemt kommer til at stikke ud, når man er den eneste kvindelige professor, og hun har også lagt mærke til, at selvom man på skolen opfatter sig som ikke-hierarkisk og demokratisk, så passer det ikke altid.

– Jeg tror ikke, vi er så opmærksomme på problemet, og her tror jeg, at vores skole er speciel, fordi hierarkier ikke spiller så stor en rolle i det daglige, og her lægger man ikke så meget vægt på stillingerne. Jeg tror ikke, der er mange af mine studerende, som ved, at jeg er professor, og at min kollega er lektor og at en anden er adjunkt. Det er ikke synligt i det daglige, men når det kommer til at træffe beslutninger, så bliver det tydeligt, at der er et hierarki.

Rektor for Arkitektskolen, Torben Nielsen, svarer på kritikken ved at det på så lille en institution som Arkitektskolen Aarhus vil være vanskeligt at opretholde en fuldkommen balance mellem kønnene. Skolens ledelse består af fem personer (rektor, prorektor, forskningschef, uddannelseschef og administrationschef), og ud af de fem er der to kvinder, siger han og tilføjer, at bestyrelsesformanden er kvinde.

– Antallet af kvindelige ansøgere er væsentligt mindre end antallet af mandlige når vi f.eks. har opslået professorater – i vores sidste runde udgør kvindelige ansøgere 1/3 af det samlede antal. Dette kunne også være en af årsagerne til at færre kvinder er i toppositioner. Hvorfor det fordeler sig sådan, skal jeg ikke give mit bud på. Men det er naturligvis ærgerligt, at der ikke er en mere ligelig fordeling, siger Torben Nielsen.

Torben Nielsen forklarer, at man hos Arkitektskolen Aarhus ansætter efter kvalifikationer, og selvom det er ønskværdigt at opnå en balance mellem kønnene, så er det ikke det, der er det overordnede mål.

 

Torben Nielsen er rektor på Arkitektskolen Aarhus

Et globalt fænomen

Ruth Baumeister er også hurtig til at slå fast, at problemet med kønsfordelingen ikke er noget, som er særligt gældende for Aarhus Arkitektskole. Arkitektur er et mandedomineret fag, især i topstillingerne, og det giver særlige udfordringer, når man for eksempel vil invitere gæsteforelæsere, fordi der simpelthen er flere mænd at vælge imellem, mener hun.

Selvom der er ret lige fordeling af mænd og kvinder blandt de studerende, så stiger andelen af mænd, jo længere man bevæger sig op i hierarkiet både på skolerne og ude i tegnestuerne. Ruth Baumeister mener ikke, at det er mændenes skyld, og pointerer, at problemet er komplekst.

– Jeg tror, der er mange årsager til, at det er sådan. Man kan sige, at der mangler kvindelige rollemodeller, så hvis man er studerende, så undervises man mest af mænd og ser mest mandlige gæsteforelæsere og gæstekritikere. Og så ser man måske ikke sig selv så meget i den rolle. Jeg tror også, det handler om balancen mellem arbejdsliv og familie. Hvis man tænker på, hvad det kræver at arbejde på tegnestuer i form af overtid, så kræver det nogle ofre.

Hos TU Delft, hvor Ruth Baumeister tidligere arbejdede, har man mere fleksible ansættelsesvilkår, fortæller Ruth Baumeister. Der kunne man godt være professor med så lidt som én ugentlig arbejdsdag. Det var noget, som både mænd og kvinder havde gavn af, og som gjorde det lettere for børnefamilier at få hverdagen til at hænge sammen. En anden ting som Ruth Baumeister oplever holder kvinderne væk er den stærke fokus på digitalisering. Mange kvindelige arkitekter har en fordom om, at det kommer til at handle mere om teknik end æstetik, mener hun.

Lige fordeling er til gavn for alle

For Ruth Baumeister er sagen om ligestilling ikke en ideologisk sag, og det er ikke en kamp, hun kæmper for sig selv, for som hun siger, så har hun allerede en god karriere. Men hun mener, at det vil være til både mænds og kvinders bedste, hvis der var en mere lige fordeling af kønnene. Hun understreger flere gange også, at hendes kritik ikke er rettet mod hendes mandlige kolleger, og hun mener ikke, at det handler om, at man som kvinde bliver holdt nede eller uden for indflydelse. Men hun mener, at det simpelthen er manglende opmærksomhed på problemet.

– Vores skole er grundlagt i 1965, og det var jo fra 1968 og frem, at vi fik kvindefrigørelsen og fokus på ligestilling. Der var en stærk gruppe af kvindelige arkitekter her på skolen, der kæmpede for deres mærkesager, den hed KAJ (Kvindelige Arkitekter Jylland). De havde en masse aktivitet her i 1970’erne blandt andet med udstillinger af kvindelige arkitekter. De holdt fanen højt for kvindesagen, men gruppen begyndte i 1980’erne at fokusere mere på bæredygtighed i arkitektur, fortæller hun.

I løbet af 80’erne og 90’erne bredte der sig en opfattelse af, at kampen for ligestilling var vundet, og førte til, at man ikke længere var opmærksomme på, hvordan fordelingen af mænd og kvinder var, mener Ruth Baumeister.

– Jeg tror, at man i 1980’erne og 90’erne begyndte at tænke, at ligestilling var noget, som vi havde klaret, men det er ikke noget, som man bare gør en gang og så går videre, det er noget, som man hele tiden må arbejde for, mener hun.

Hun har spurgt sine kontakter i andre skandinaviske lande, hvordan de gør, og hos Aalto University har en etableret ligestillingspolitik, hvor man både overvåger, hvordan fordelingen af køn, alder, etnisk baggrund mm. er hos de ansatte. På KTH i Stockholm har man skabt noget, som hedder ”The Gender Eye Approach”, der handler om at gøre kønforskelle synlige og håndtere dem åbent.

 Selv foreslår Ruth Baumeister, at man begynder helt basalt med at være lidt mere opmærksom på problemet. Hun fortæller, at lederen af ph.d.-skolen på Arkitektskolen Aarhus, Claus Peder Pedersen, er opmærksom på kønsfordelingen og tager højde for den, og at det er et godt udgangspunkt.

Ruth Baumeister nævner også, at man kunne belønne grupper, der implementerer kønslighed i skolen, invitere kvinder og minoriteter til jobsamtaler og eventuelt etablere et udvalg på skolen, som holder øje med kønsfordelingen. Ruth Baumeisters ansættelse hos Arkitektskolen Aarhus udløber i efteråret, og derefter vil der ikke længere være en kvindelig professor ansat på skolen.