Nyhed

Fire workshops der giver dig drømmejobbet

Foto: Jørgen True/Studie-E

Nu lancerer FAOD en række workshops for dig, der  enten skal ud og finde dit første arbejde eller dig, der har et arbejde, men som gerne vil lave noget andet og ikke ved, hvordan du kommer der hen, hvor du gerne vil. De fire workshops kan tages samlet, eller man kan vælge dem af dem, man synes er relevante

Af Bo Billeskov Grünberger

Det er den dygtige karrierecoach Johanne Louise Rosenquist, som også er arkitekt, der afholder de fire workshops i Aarhus. 

– Kurserne er både for nyuddannede og også folk, der har været i arbejde, men primært er det for arkitekter og designere. Det kan både være nyuddannede, der skal ud og finde deres første job, eller det kan være folk, som allerede har et arbejde, men som gerne vil skifte kurs i karrieren, fortæller Johanne Louise Rosenquist.

Den første workshop, Karrierekurs, tager dig op i helikopterperspektiv og ser på, hvor du gerne vil hen. Hvad er det, du vil, og hvilke værdier er det, som driver dig – og hvad er det for drømme, du gerne vil nå. Den anden workshop handler om at kortlægge dine kompetencer. Alle har flere kompetencer, end de går rundt og tror, og hvis du vil have succes med at komme i job eller finde den nye retning for karrieren, er det nødvendigt at vide, hvad du kan, så du kan lære at få det formidlet!

– Hvis man tager alle fire kurser, så har man fået den fulde pakke, når det kommer til at klæde en på til at komme i job. Det er helt fra en afklaring af, hvor man er, hvordan man får det formidlet, og hvordan man lægger en strategi og en plan, så man er sikker på at få gjort alt det, som man har lært, siger Johanne Louise Rosenquist.

Den tredje workshop handler om uopfordrede ansøgninger. Det som alle jobansøgere frygter, men som virkelig kan rykke noget, fordi mere end 50% af alle stillinger aldrig slås op. Så hvordan bruger man sit netværk, og hvordan finder man de uopslåede stillinger? Det kan du lære her!

Og endelig når vi frem til strategien. Det er her alle delene samles, så du kan bruge få samlet din viden om, hvad det er, du vil med, hvad det er, du kan, og du kan lægge en strategi for, hvordan du kommer derhen og få sendt en ansøgning, som afspejler den du er.

Men du behøver ikke tage alle fire workshops, for det er ikke sikkert, at det hele er relevant for dig.

–  Hvis man vil skifte helt væk fra tegnestuen og bruge sin uddannelse som arkitekt eller designere i en helt anden branche, så kan man også bruge kurserne til det