Nyt fra branchen

Fejring af design og kunsthåndværk

Illustration fra MANIFESTAs web.

MANIFESTA 2020 løber af stablen 9. januar 2020 på KADK som en faglig og festlig begivenhed med fokus på revolutionerende, udøvende kræfter.

Et omfattende tema om originaler og originalitet vil blive vendt og drejet fra forskellige vinkler i branchen ved MANIFESTA 2020, der løber af stablen 9. januar 2020 på KADK.

Vi har sat udvalgte nationale og internationale udøvere inden for design og kunsthåndværk i stævne, og fælles for dem alle er, at de træder ud af et ekstraordinært univers med en original tilgang til deres fag. De har brudt grænser ned og bygget brancher op. Det har gjort dem til first movers og nogle rigtige originaler, skriver Statens Værksteder for Kunst på hjemmesiden.

Årets designevent hostes af Statens Værksteder for Kunst i samarbejde med Statens Kunstfonds udvalg for Kunsthåndværk og Design.

 

 

 


Årets talere
  • Fredrik Nielsen (SE) Glaskunstner
  • Nikoline Liv Andersen (DK) Fashion Design
  • Henrik Vibskov (DK) Fashion Design
  • Maiken Ingvordsen (DK) selvstændig skribent, musiker og coach
  • Maarten Baas (NL) kunstner / designer
  • Ron Arad (IL) arkitekt / designer
  • Tina Midtgaard er den kuratoriske projektleder for Manifesta, og aftenens konferencier er kunstanmelder og kurator, Mathias Kryger.
  • Iscenesættelse og catering leveres af madkunstner og iværksætter, Mette Martinussen.


TID OG STED

MANIFESTA 20

9. januar 2020
kl. 16:30 – 23:00

KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 51, Indgang K
DK-1434 København K

Se mere:
design-manifesta.dk