Vestjobs
Aarhus

Erfaren Projektleder til Arkitektur og Integreret Design

Tilmeldingsfrist 27. maj 2019

Kom og bring din erfaring med ledelse af store byggeprojekter i spil, når du står i spidsen for erhvervsbyggerier eller kultur- og institutionsbyggerier. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har det rigtige mix af erfaring, faglighed og personlighed, og er en god teamspiller og kommunikatør. Er du vores nye projektleder til Arkitektur og Integreret Design i Aarhus? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

En del af et stærkt team

Du bliver en del af vores afdeling for Arkitektur og Integreret Design i Aarhus, som pt. har ca. 30 medarbejdere, fortrinsvis arkitekter og konstruktører. Du vil endvidere komme til at indgå i et tæt samspil med en række Rambøll ingeniørafdelinger, både i Aarhus såvel som i andre primært jyske byer. 

Vi arbejder med kvalitetsbyggerier og med ambitiøs aritektur indenfor både boligbyggeri, erhvervsbyggeri og offentligt institutionsbyggeri. Vi har stærke og langvarige relationer til vores kunder, som omfatter en række af landets største virksomheder, kapitalstærke investorer og projektudviklere, stærke totalentreprenører og jysk-fynske kommuner.  

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • At varetage projektledelse og projekteringsledelse/design management af kvalitetsbyggerier indenfor både boligbyggeri, erhvervsbyggeri og offentligt institutionsbyggeri
  • Sikre tværfaglig integration af de nødvendige fagligheder i integrerede designprocesser, og at opretholde dialogen med og trække på en lang række kollegaers specialkompetencer fra ind- og udland
  • At bidrage til videreudvikling af Rambølls design- og projekteringsprocesser med fokus på integreret design

Dit udgangspunkt for konstant udvikling

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • En uddannelse som konstruktør eller arkitekt
  • Evt. bygningsingeniør
  • Mindst 10 års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med projektledelse af større byggeprojekter
  • Kendskab til BIM
  • Du må også gerne have kendskab til DGNB eller andre former for bæredygtighedscertificering

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, struktureret, resultatorienteret og at du er en god teamspiller. Du har gennemslagskraft og er en god til at få folk til at lytte og skabe tilslutning. Kommunikation er vigtig i din funktion, og du formår både at lytte og at skabe opslutning.  

Velkommen til vores Byggeri-division

Rambøll er en af verdens ti førende bygningsdesignere, og vi arbejder hvert år på mere end 10.000 bygge- og arkitekturprojekter. På verdensplan er vi omkring 4.000 eksperter, som er specialiserede i at skabe innovative, grønnere og bedre bygninger. Vi lægger især stor vægt på bæredygtigt byggeri, hvor vi balancerer miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn for at skabe de bedst mulige rammer for brugerne af bygningerne. 

Rambøll i Danmark

Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Deadline: 27.maj 2019.

Søg stillingen.