Nyt fra branchen

Dreyers Fonds legatforløb er udsat

Overrækkelsen af Dreyers Fonds arkitekthæderspris til lenschow & pihlmann er aflyst. Frem for at blive hyldet til et arrangement vil det ske online i ord, billeder og video på fondens website, sociale medier og i nyhedsbrevet.

Legatforløbet 2020 til syv nystartede arkitektvirksomheder er blevet udsat på grund af den aktuelle situation. Fondens arrangement med prisoverrækkelser er aflyst og vil foregå på nettet.

Syv nystartede arkitektvirksomheder og deres mentorer er nu klar til endnu en runde af Dreyers legater for nystartede arkitektvirksomheder, og holdet for 2020 er sat. Forløbet skulle starte 24. marts, men på grund af landets aktuelle tilstand er opstarten udsat til senere på året, skriver Dreyers Fond i nyhedene.

I Dreyers Legater til nystartede arkitektvirksomheder kommer deltagerne via syv workshops igennem flere discipliner inden for strategisk planlægning, forretningsudvikling, regnskabsforståelse, ansættelsesret, udbud og forsikringsforhold. Alt sammen i yderst kondenseret format for at give legatmodtagerne en forståelse for alle de elementer, der skal til for at lave en succesrig forretning, uden at tabe den arkitektoniske kvalitet og nerve på bunden af nogle regneark.

Legatets formål er at fremme talentet og muliggøre, at talentet får plads til udfoldelse, samtidig med at man kan drive en sund forretning.

Igen i år stiller nogle af fagets bedste op som mentorer, mens de to tidligere deltagere Kim Lenschow fra Lenschow & Pihlmann og Marco Berenthz fra Norrøn har assisteret ved udvælgelsen til legatet.

Aflysning af Hædersprisen 2020
Fejringen af Dreyers Fonds Hæderspris 2020 er blevet aflyst, fordi det i denne tid ikke er forsvarligt at samles.

Højesteretspræsident Thomas Rørdam modtager advokathædersprisen og lenschow & pihlmann arkitekthædersprisen. Frem for at blive hyldet til et arrangement vil det ske online i ord, billeder og video på vores website, sociale medier og i nyhedsbrevet.

Læs omtalen af arkitekthædersprisen til lenschow & pihlmann.

Læs vores interview med Kim Lenschow om, hvordan han og Søren Pihlmann startede tegnestuen.

Læs også Kim Lenschows 10 gode råd til nye selvstændige


De udvalgte tegnestuer
  • Justine Bell og Jonas Djernes fra Djernes & Bell
  • Pil Bachmann og Elisabeth Jerichau fra Jeba Arkitekter
  • Linda Thi og Mikkel Dencker fra Thi & Dencker Arkitekter
  • Aldís Gisladóttir og Casper Berntsen fra Studio Heima.
  • Simon Reseke fra Nordland Arkitekter
  • Henrik Andersen fra Nordland Arkitekter
  • Jesper Kusk fra Jesper Kusk Arkitekter
  • Tobias Lund Øhrstrøm fra Søuld
  • Pi Fabrin fra Søuld
  • Peter Kjær Arkitekter


Mentorer
  • Lise Juel fra Atelier Lise Juel
  • Mads Mandrup fra C.F. Møller
  • Lars Toksvig fra PLH Arkitekter A/S
  • Jonas Bjerre-Poulsen fra NORM Architects
  • Peter Eland fra NORM Architects
  • Nicolai Richter-Friis fra Lundgaard & Tranberg A/S
  • Bente Andersen fra Mangor & Nagel
  • Christian Hanak fra Juul & Frost


Undervisere

Underviserne er Søren Henning Jensen og Jan Mouritsen fra CBS, Janie Nielsen fra Reimer Legal, Trine Bøgelund-Kjær fra Winsløw Advokatfirma og Claus Berg fra Bech-Bruun Advokatfirma.

Tidligere modtagere af Dreyers legater for nystartede arkitektvirksomheder fortæller om, hvad de har fået ud af forløbet i artiklen Fundamentet for forretning.