Medlemsrabat

WordPress – to go #2

Tid

30. oktober 2018 9:00 - 12:00
Tilføj til kalender2018-10-30 9:00:002018-10-30 12:00:00Europe/CopenhagenWordPress – to go #2Peter Bangs Vej 30, 2000 FrederiksbergFAOD + DAF

Sted

Akademikerhuset
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg

Medlemspris

300 kr

Arrangør

FAOD + DAF

Har du en WordPress hjemmeside, men er ikke kommet i gang?
Har du en WordPress hjemmeside, men mangler input til hvad du nu skal gøre? Kom til workshoppen og få input til de vigtigste plugins, og deres opsætning.
Vi gennemgår forskellen på ”Sider” og ”Indlæg”, og taler om strukturering af din hjemmeside.

Hvem henvender workshoppen sig til
Workshoppen henvender sig til dig, som har deltaget på tidligere WordPress workshops, eller på anden vis har en hjemmeside bygget i WordPress, som du dog ikke er kommet videre med.

Inden workshoppen
Workshoppen forudsætter at du har en vis erfaring med WordPress og har basal kendskab til designs (temaer) og funktioner (plugins), og kan arbejde med tekst og basis billedredigering til web.

Du har en fungerende hjemmeside og kan tilgå administrationsområdet.

Det får du ud af workshoppen
Efter workshoppen er du kommet videre med din egen hjemmeside. Du har fået styr på de vigtigste plugins og har en klar idé om, hvordan du skal strukturere dit indhold og arbejde med sider og indlæg.

Se også de øvrige WordPress – to go kurser under Det Sker

VARIGHED
3 timer fra kl 9:00-12:00 (du kan benytte lokalet frem til kl. 14:00 hvis du vil arbejde videre selv). Der vil være sandwiches, isvand og kaffe/te i lokalet.

MÅLGRUPPE
Workshoprækken henvender sig til designere, arkitekter og artister, der ønsker at få flere redskaber til at udvikle og vedligeholde egen hjemmeside.  Alle workshops kræver, at du er rutineret IT bruger, har egen bærbar computer og har læst workshoppens beskrivelse grundigt.

KURSUSBESKRIVELSE
Vi veksler dagen igennem mellem introduktion til WordPress elementer og fokuseret arbejde på eget website, og korte pauser hvor vi taler om fælles udfordringer og mulige løsninger. 

UNDERVISER
Kåre Mulvad Steffensen er digital konsulent hos bureauet Peytz &Co. Kåre har arbejdet med WordPress i lidt over 8 år. Han er uddannet programmør, men har siden 2006 arbejdet sig mere og mere over mod kundesiden, hvor han i dag ofte sidder med, når kunderne skal have digitaliseret fremtiden.
Kåre står bag dejliglama.dk, er aktiv i WordPress community’et og er ellers en flink og tålmodig fyr.
 
DELTAGERE
Max 8 deltagere pr. gang.

WORDPRESS – TO GO
Forbundet Arkitekter og Designere tilbyder i samarbejde med Dansk Artist Forbund en workshops-række, som dykker ned i de udfordringer og muligheder du møder i arbejdet med din WordPress-hjemmeside.
Du kan vælge en introducerende workshop eller du kan gå i dybden med fx brugen af billeder og videos på din hjemmeside. I alt fire workshops ruller hen over efterårets programflade. Pluk én eller flere eller tilmeld dig hele striben.

Arkivfoto: Ulrik Jantzen