Jobsøgende

Strategi for din jobsøgning

Tid

10. september 2020 16:30 - 19:30
Tilføj til kalender2020-09-10 16:30:002020-09-10 19:30:00Europe/CopenhagenStrategi for din jobsøgningse på hjemmesidenFAOD

Sted

Akademikerhuset
Peter Bangs Vej 30, 4.sal
2000 Frederiksberg

Pris for medlemmer

Gratis

Arrangør

FAOD

Har du deltaget i workshop 1, 2 og 3 har du lavet alt forarbejdet til denne workshop. Du ved hvad du gerne vil søge, hvad du kan tilbyde, og hvordan du søger uopfordret og opslået stillinger. Hvis du ikke er helt i mål med disse områder, eller hvis du ikke har deltaget i alle workshops, vil der blive tid til at samle op på disse områder. På denne workshop arbejder vi med hvordan kommer du i gang med at søge job. Hvordan bliver du effektiv i din jobsøgning? Vi vil arbejde med planlægning og eksekvering af din strategi. Hvordan sikre du dig fremdrift i jobsøgningen, uden at blive anmassende? De værktøjer vi arbejder med, kan bruges generelt på at være effektiv, og få prioriteret i vores opgaver, så vi bruger vores tid og ressourcer så vi når det vi vil, samtidigt med at vi trives.

Vi vil se på:
• Din personlige strategi i forhold til ønsker og muligheder
• Opfølgning på hvad du mangler fra de andre workshops
• Planlægningsværktøjer og daglige rutiner.
• Personlig effektivitet, Trivsel også når der er travlt. Balance i ressourceregnskabet.
• Personligt lederskab. Hvordan er du din egen bedste chef?

Vi tager udgangspunkt i at tilrettelægge jobsøgningen, men de værktøjer du lærer her, kan bruges på alt hvad du skal have lavet af projekter. Det kan være i forhold til en helt almindelig arbejdsdag på kontoret, en plan for at blive selvstændig, for at deltage i en konkurrence eller noget helt tredje. Du vil også få nogle værktøjer til at undgå stress, og til at sikre overskud i hverdagen.

HUSK: Du får masser af værdi ud af workshoppen, når du deltager aktivt og byder ind med dine tanker og ideer.

Karriere workshopforløb – for designere og arkitekter
Står du et sted i din karriere hvor du skal søge nyt job, og måske ændre kurs, og har brug for viden og sparring, på hvordan du kommer videre, er dette workshopforløb noget for dig.
Forløbet er delt i 4 workshop, der tilsammen giver dig et stærkt fundament til at søge job som passer til din profil og dine karriereønsker. Du kan også deltage i de enkelte workshops, hvis der er områder, du ikke har behov for.

  1. Karrierekurs – 20/8 – 2020
  2. Kompetenceafklaring – 27/8 – 2020
  3. Uopfordrede ansøgninger – 3/9 – 2020
  4. Strategi for din jobsøgning – 10/9 – 2020

Hvem leder workshoppen?
Johanne Louise Rosenquist, “Rosenquist Coaching”, har eget coachingfirma, er uddannet arkitekt og har arbejdet på tegnestuer, som arkitekt og projektleder. Johanne er uddannet life og businesscoach, samt stresscoach. Johanne vil dele ud af hendes mange års erfaring med at få mennesker i arbejde, samt viden fra hendes netværk i design og arkitekt virksomheder i forhold til hvad det er, arbejdsgiver leder efter. Johanne vil dele sin viden om hvordan vi kan tilrettelægge vores dage, så vi undgår stress og samtidigt sikre fremdrift og gode resultater med det som vi invester vores tid i.

Arkivfoto: Ulrik Jantzen