Øst

Tæppevævning

Tid

26. august 2019 - 30. august 2019
Tilføj til kalender2019-08-262019-08-30Europe/CopenhagenTæppevævningStrandgade 27B, Plan 3, 1401 København KSVK

Sted

København

Pris for medlemmer

4.600 kr., inkl. materialer, ekskl. forplejning

Arrangør

SVK

Tilmeldingsfrist

4. august

Kursusbeskrivelse
I dette kursus bliver der gennemgået og afprøvet forskellige teknikker og kvaliteter inden for tæppevævning.

 

Kurset starter med, at vi kigger på og tager stilling til forskellige væveprøver. Derefter afprøver vi de forskellige teknikker og kvaliteter på nogle af Statens Værksteders væve. Der væves både alene og sammen med andre.

 

Ved kursets afslutning har du
– kendskab til forskellige teknikker og kvaliteter i håndvævede gulvtæpper.
– prøvet at arbejde sammen med kollegaer på væven.

 

Om underviseren
Gitte-Annette Knudsen er uddannet væver både på værksted og på Danmarks Designskole og har siden 1986 haft egen vævepraksis med særligt fokus på håndvævede gulvtæpper. Hun er designer for gulvtæppefirmaet Linie Design og konsulent på SVK’s væveværksted. Derudover har Gitte-Annette Knudsen gennem årene vævet store gulvtæppe-opgaver for andre vævere.

 

Ansøgning og målgruppe
Kurset henvender sig til professionelle kunstnere og kunsthåndværkere, der har væveerfaring.

 

Send et kort CV samt en kort beskrivelse af din interesse i og forventninger til kurset i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest søndag den 4. august 2019. 

 

Fakta
Du skal til kurset medbringe egen saks og målebånd.

Kursusprisen er inklusiv materialer og en lille forfriskning. Du skal dog selv medbringe frokost.

Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til kommunikationsansvarlig Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk

 

Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.

 

Pris

4.600 kr., inkl. materialer, ekskl. forplejning