Faglig udvikling

Juraen i BIM-projekter – overblik for praktikere

Få et praksisorienteret indblik i juraen ifm. BIM-projekter. Det er kompliceret og nyt land – med masser af gråzoner og muligheder for tvister og tab, som kun viden og erfaringer kan lede dig sikkert gennem.

Tilmelding

Et kursus med et effektivt ping pong mellem juristen (advokat Peter Fauerholdt ThommesenVILTOFT)  og teknikeren/praktikeren (BIM- og proceskonsulent Peter Hyttel Sørensen, C.F. Møller), der sætter “BIM-juraen” i spil, så du får set på temaerne med både juristens og teknikerens øjne.

Praktikeren og juristen tager os gennem bl.a. følgende punkter i et mix mellem gennemgang, eksempler og erfaringer, cases, problematiseringen og drøftelser om, hvordan faldgruber/problemer kan undgås:

BIM – værktøj, metode eller forretningsmodel?

  • Hvordan defineres det – i DK, i CEN, i EU? Juridiske konsekvenser heraf.

BIM i lovgivningen og retspraksis

  • Hvilke krav stiller IKT-bekendtgørelserne (nr. 118 og 119 / 2013) til offentlige bygherrer og det almene byggeri?
  • Er der retspraksis om rettigheder og pligter i forbindelse med BIM-modeller

BIM i aftalegrundlaget

  • Hvordan implementeres IKT i byggeriets aftaler?
  • De nye AB 18 / ABT 18 / ABR 18 og Ydelsesbeskrivelse for Bygger og Landskab (YBL 18) forholder sig til BIM.
  • Hvordan er de nye krav?
  • Hvilken betydning har de for aftaler i BIM-projekter?
  • Hvordan hænger de sammen – og hvordan lever man op til dem?
  • Forrang mellem tegninger og modeller: Hvad siger de nye AB-regler og hvad sker i praksis?
  • Regler om ansvar, samarbejde om modeller, om dataformater og regler om ansvar for brug af modellen
  • Regler om fejl, mangler, uoverensstemmelser og generelle forsømmelser
  • Ophavsret og rettigheder ift. fagmodeller og fællesmodeller er BIM-modeller databaser (databasedirektivet), hvordan er rettighederne til modeller og templates på alle tidspunkter inden for det samme projekt f.eks. ved udskiftning af rådgiver eller ny udbudsstrategi.
  • Hvordan er retspraksis?
  • Honorarproblematikker
  • Molios IKT-specifikationer

Udbudsregler

  • Kort om Udbudsreglernes forbud mod specifikke produktreferencer ift optimal udnyttelse af BIM

Fremtiden for digital entrepriseret

  • Forskningsprojekt på KU om digital entrepriseret
  • Hvad sker der på internationalt plan?
  • Hvordan vil “BIM-jura” udvikle sig?

Målgruppe

Alle i byggeriet der arbejder med IKT/BIM.