Domen og Gaester
Medlemsrabat

Fredagstur til Folkemødet

Tid

14. juni 2019 6:45 - 1:00
Tilføj til kalender2019-06-14 6:45:002019-06-14 1:00:00Europe/CopenhagenFredagstur til Folkemødetse på hjemmesidenFAOD + Arkitektforeningen

Sted

Folkemødet
Allinge
Bornholm

Pris for medlemmer

500 kr

Arrangør

FAOD + Arkitektforeningen

Hvert år mødes hundredevis af politikere, journalister, interesseorganisationer og græsrødder til Folkemødet på Bornholm for at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. På årets store politiske træf kan privatpersoner møde beslutningstagere, interesseorganisationer, erhvervsliv og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner.

Forbundet Arkitekter og Designere og Akademisk Arkitektforening er naturligvis også på Bornholm og inviterer alle medlemmer om bord på bussen! I år kører vi fredag i stedet for lørdag for at få endnu mere fagligt indhold i dagens program.

Oplev Hammersholm Helleristningsfelt

Som et ekstra fagligt indslag har vi fået mulighed for at opleve de unikke helleristninger ved Hammersholm tæt ved Allinge. Realdania og Naturstyrelsen har på Nordbornholm i samarbejde med arkitekt Erik Brandt Dam skabt et nyt stiforløb over Hammersholm med tre nye udsigts- og opholdssteder.
Erik Brandt Dam er med os i bussen og fortæller om projektets tilblivelse og arbejdet med at formidle kulturlandskabet. 

Om projektet

Stien binder Folkemødeområdet i Allinge-Sandvig og Hammershus sammen og passerer gennem et storslået og varieret kultur- og naturlandskab. Helt særligt for området er de mange helleristninger ved Hammersholm. Stien og stederne, som er en del af Realdanias kampagne Stedet Tæller blev indviet i 2016.
Helt konkret forbindes landskabets kulturhistoriske spor af områdets genskabte skærvevej, hvor udsigtsplatforme, siddeplinte, bro og stente i bornholmsk eg lukker op for stedets fortællinger og inviterer til at gå på opdagelse.

Projektet er ét blandt i alt 10, som gennemføres på udvalgte steder i den danske natur som en del af initiativet Steder i landskabet i et partnerskab mellem Realdania og Naturstyrelsen. På hvert sted skal lavmælte arkitektoniske nedslag i højeste kvalitet formidle naturen.

Projektet på Hammersholm er udviklet af Erik Brandt Dam Arkitekter.

Stien og udsigtsstederne er finansieret af Realdanias projekt Stedet Tæller.

Deltag i faglig debat

Senere på dagen kan du deltage i FAODs debat: “Hvem planlægger din by?”
Det er fredag kl.13:30 i Akademikerhus Hus i Allinge, se mere her

Foto øverst: Joshua Tree Photography

Foto nederst: Bjørn Pierri Enevoldsen, Stedet Tæller