Gratis

Forældreskab og karriere

Tid

15. maj 2019 16:30 - 18:30
Tilføj til kalender2019-05-15 16:30:002019-05-15 18:30:00Europe/CopenhagenForældreskab og karrierese på hjemmesidenKvindelig Platform

Sted

Arkitektforeningen
Åbenrå 34
1124 København K

Pris for medlemmer

Gratis

Arrangør

Kvindelig Platform

Netværket Kvindelig Platform inviterer til åben dialog om finde balancen mellem arbejde og familieliv. Hvordan kan man både være en god forælder og gøre karriere? Og er det noget vi alle skal stræbe efter?

Vi dykker ned i statistikker for barsel og ligestilling i Danmark, sammenlignet med vores nordiske naboer og diskuterer, hvilke fordele det kan have at fx dele barslen mere lige og hvad der kan være med til at give et ligestillet forældreskab.

Vi stiller vores paneldeltagerer nogle af de svære spørgsmål, som mange stiller sig selv som nybagte forældre; Hvordan ønsker vi at dele barslen? Hvad er bedst for vores barn? Hvis karriere ønsker vi at prioritere? Til sidst spørger vi til om der er noget samfundet, arbejdsgiveren og branchen kan bidrage med?

Vi inviterer alle, der har lyst, til at byde ind med egne erfaringer og stille spørgsmål i en åben dialog omkring aftenens emner, inden vi runder af lidt at drikke og mulighed for at netværke.

Som noget nyt har vi udover vores kvindelige deltagerer, inviteret to mænd der har været på barsel til at deltage i paneldebatten, for at høre hvad de har fået ud af at være på barsel og hvordan det har påvirket deres arbejdsliv at blive forældre.

Aftenens paneldeltagerer, er Ida Lindberg arkitekt og partner i Over Byen Arkitekter, Mads Kjær, kandidatstuderende ved KADK og Casper Østergaard Christensen, arkitekt hos 3XN/GXN og indehaver af Atmosphere. Juridisk rådgiver Susanne Møhncke-Dose fra Forbundet Arkitekter og Designere svarer på spørgsmål om dine nuværende rettigheder og muligheder ifølge barselsreglerne.

Så tag din kæreste, partner, veninde, kollega, baby eller chef under armen og kom til en spændende aften i Arkitektforeningen.

Vi glæder os til at se dig!

Program:
16.15 – 16.30: Ankomst
16.30 – 17.00: Barsel og ligestilling
17.00 – 18.00: Paneldiskussion
18.00 – 18.30: Spørgsmål og debat
18.30 – 19.30: Netværk og forfriskninger

Kvindelig Platform er et netværk i Arkitektforeningen, der fokuserer på at styrke, opmuntre, vejlede og støtte kvindelige arkitekter i deres liv og karriere.

Læs mere om arrangementet og Kvindelig Platform her