Jobsøgende

Byplanlægger

Tid

4. marts 2019 - 10. maj 2019
Tilføj til kalender2019-03-042019-05-10Europe/CopenhagenByplanlæggerNørreport 20, 8000 Aarhus CArkitektskolen Aarhus

Sted

Arkitektskolen Aarhus
Nørreport 20
8000 Aarhus C

Pris for medlemmer

19.500 kr

Arrangør

Arkitektskolen Aarhus

Tilmeldingsfrist

1. februar

Er du ledig, og kunne du tænke dig at arbejde som byplanlægger i en kommune eller et rådgivningsfirma, som arbejder med fysisk planlægning, så er Byplanlægger lige et kursus for dig. Kurset har til formål at professionalisere
ledige arkitekter og ledige fra beslægtede uddannelser til netop at varetage den type jobs.

Gennem kurset får du konkret viden og metoder, der vil gøre dig i stand til at foretage målrettet og kvalificeret jobsøgning til stillinger som byplanlægger.

Kurset fokuserer på fem grundlæggende elementer:

  • Professionen
  • Rammerne
  • Demokratiet
  • Planlægningsprocessen
  • Lokalplanen

Studieform
Byplanlægger er et ti ugers fuldtidskursus med forberedelse. Undervisningen foregår på Arkitektskolen Aarhus, men kurset henvender sig til ledige fra hele landet. I kursets 6.-9. uge er du i et praksisforløb i en kommune eller i et privat rådgivningsfirma. Pladserne findes og fordeles af underviserne.

Der må påregnes transport i forbindelse med praksis. Her vil du arbejde med en aktuel planlægningsopgave, som har relevans for det pågældende sted. Opgaven vil danne udgangspunkt for en fælles drøftelse og gennemgang i kursets sidste uge.

Målgrupper og adgangskrav
Arkitekter og beslægtede faggrupper med en relevant, lang videregående uddannelse på kandidatniveau kan deltage i kurset. Kurset koster 19.500 kr., men der er mulighed for, at dit lokale jobcenter kan bevilge dig gratis deltagelse. Der udstedes kursusbevis ved gennemført kursus.

Kursusstart: 4. marts 2019.
Ansøgningsfrist: 1. februar 2019.

Hvem underviser?
Henrik Stjernholm er uddannet arkitekt, tidligere stadsarkitekt i Vejle Kommune og har lang erfaring med kommunal planlægning. Han har således en dyb indsigt i spændet fra lokal- til kommuneplanlægning, i samspillet med andre faggrupper og i de politiske processer.

Martin Odgaard er arkitekt og adjunkt i by- og landskabsplanlægning. Han har en ph.d.-grad i arkitektur – på baggrund af en afhandling om by- og landskabsplanlægning. Har desuden bred erfaring inden for lokal- og  landskabsplanlægning fra såvel kommune som rådgivervirksomhed. Martin er faglig leder af kurset og vil være den primære underviser.

Tom Nielsen er arkitekt og professor i by- og landskabsplanlægning. Han er forfatter til flere planlægningsteoretiske publikationer og har erfaring som rådgiver og konsulent i en lang række planlægnings- og byudviklingsprojekter.

Hertil kommer en række oplægsholdere fra kommuner samt rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheder, der vil bidrage med specialviden.

Arkitektskolen Aarhus forbeholder sig ret til ændringer i programmet.

Kompetencer og adgangskrav
For at deltage i kurset skal du være arkitekt eller have en beslægtet uddannelse. Er du ledig, er der mulighed for, at dit lokale jobcenter kan bevilge dig gratis deltagelse. Kontakt dit jobcenter for at høre nærmere.

Sådan melder du dig til
skolens hjemmeside, aarch.dk, kan du finde mere information om kurset samt en formular, som skal udfyldes ved tilmelding. Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til studiekoordinator Monica Mikkelsen på mm@aarch.dk

Visualisering udarbejdet af TRANSFORM